Hvordan den studerende bliver centrum for sit eget læringsforløb
MOOCS udgør, som jeg ser det, grundstenen i en af de vigtigste forandringer, som vores uddannelsessystem kommer til at gå igennem over de kommende år. Det bliver en forandring, som kan bruges til for alvor at få gjort op med nogle af de uheldige resultater, som vores nuværende uddannelsessystem producerer: For mange bogligt svage elever og for få, der læser videre. Forandringerne kan også bidrage til at styrke de stærke elever og fylde endnu mere ind i hovederne på dem end i dag – hvis den gribes rigtigt an.
Jeg taler selvfølgelig om den evigt hastige udvikling indenfor digitale læringsredskaber. Stigningen i antallet af MOOCS-brugere har i sig selv været uden sidestykke og udgjort, hvad Stanfords president John Hannesy har kaldt en tsunami. Udviklingen indenfor MOOCS-genren er også næsten eksponentiel. På de fem år der er gået, siden jeg først stødte på fænomenet i 2013, er vi nu åbenbart oppe på MOOCS version 4.0 ‘and it keeps evolving’. Forbedringerne er hele vejen rundt: Fra didaktikken, dialogen med underviser og medstuderende til evaluering af opgaver. Der har løbende været diskussioner om kvaliteten ved MOOCS i forhold til traditionelle ’analog’-baserede kurser, men her begynder studierne også at se lovende ud.
Min væsentlige pointe ved denne blog er, at MOOCS kommer til at udgøre et af de væsentligste redskaber til at skabe det, som jeg lidt flot kalder det personaliserede indlæringsforløb. Det er et indlæringsforløb, som tager udgangspunkt i den enkelte studerendes situation og behov og – beskrevet lidt fortærsket – ’sætter den enkelte studerende i centrum’. Dette har været forsøgt flere gange før, men det er ikke lykkedes endnu. Der er fx forskellige gode forslag om, at den studerende selv skal føre en logbog, der sætter fokus på egen læring, og der er flere skoler, der prøver at udvikle en undervisningskultur, der har den enkelte elev i centrum. Men det er dråber i havet, hvis forløbene ikke kan skaleres op og udbredes til flere institutioner, og hvis initiativerne ikke går på tværs af uddannelsesinstitutioner.
Hvad er det personaliserede indlæringsforløb?
Når jeg taler om det personaliserede indlæringsforløb, taler jeg om at designe uddannelsessektoren med udgangspunkt i den enkelte studerende på en måde, så alle studerende reelt kan få tilbudt et selvstændigt personaliseret indlæringsforløb. Det er fx succesen bag Khan Academy, som de, der interesserer sig for e-læring, nok kender til.
Når Khan Academy er en stor succes, er det ikke kun, fordi de skaber nogle spændende, sjove e-læringskurser. Khan Academy har udviklet en datadreven platform, der løbende samler op på elevernes fremdrift, så underviseren kan sætte ind dér, hvor den studerende har udfordringer. Derudover kan eleven blive ved med at løse opgaver af en bestemt type, hvis denne type opgaver er en særlig udfordring, eller løse opgaver af større og større sværhedsgrad, hvis dette er nødvendigt. Det er differentieret undervisning på baggrund af reel indsigt i den enkelte elev, og evalueringen er datadreven og baseret på fakta og elevens reelle performance over længere tid. Det er også transparent, således at forældre og lærere løbende kan følge op på elevens læring og justere, når det er nødvendigt i stedet for at vente på halvårlige skole-hjem-samtaler. Endelig er der mulighed for at skabe en læringsplatform, som følger eleven, frem for at eleven skal tilpasse sig en ny uddannelsesinstitution, nye it-redskaber m.m., når de skifter mellem skole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelsesinstitution. Det er altså eleven og ikke institutionen eller læreren i centrum.
MOOCS er en af flere byggeklodser
Selvom MOOCS er en fantastisk nyskabelse viser eksemplet med Khan Academy også, at MOOCS ikke kan stå alene. Jeg ser MOOCS som en af flere byggeklodser, som for første gang giver mulighed for en egentlig datadreven undervisningssektor. MOOCS vigtigste opgave i den henseende er at stille undervisningsmateriale og læringsforløb til rådighed, således at adgangen til undervisere ikke længere udgør en begrænset ressource, men nærmer sig det, man indenfor for økonomi kalder et offentligt gode.
For at realisere det personaliserede indlæringsforløb ser jeg således flere vigtige trin (og der kan være noget, jeg har overset):
- Adgang til undervisningsmateriale og læringsforløb
- Sammensætning af undervisningsmateriale og læringsforløb til hele (gerne meritgivende) uddannelser
- Afviklingen af læringsforløbet – enten som selvstudie eller i samarbejde med andre studerende
- Evaluering (og karaktergivning)
MOOCS indgår på forskellig vis i alle de ovenstående trin. Det er noget, som jeg vil uddybe i nye blogs fremover, hvor jeg vil gå mere ind i hver af de ovenstående trin og beskrive, hvad jeg mener, der skal til for at realisere det personlige indlæringsforløb, og hvilken vigtig rolle MOOCS spiller i dette.
Jeg glæder mig til at komme i gang, og jeg håber på at kunne diskutere både MOOCS og andre digitale trends indenfor undervisningssektoren med andre, som på samme måde brænder for uddannelse, didaktik, digitalisering m.m..:)
Henrik Bo Jenvall on 21. juli 2018 at 12:43 said:
Det virker virkelig som om det er en helt ny måde at tænke uddannelse på.
Min interesse går på eksempler på gennemførte kursusforløb, hvad er der opnået af resultater, er det lykkedes at nogen af forløbende er blevet meritgivende.