MOOC´s

Massive Open Online Courses

Læringseffekten af videoer i MOOCs

Udviklingen af videoer i MOOCs i forhold til læringseffekt er central i mine vidensopsamling i øjeblikket. Her er lidt info om de første erfaringer jeg har fundet.

Videoer

Der er stor forskel på, hvor dyre videoer er at udvikle. Nogle sætter høje standarder med professionelle produktionsfolk, men andre enten klarer produktionen med få ansatte eller sidder alene med computeren.

Videoens kvalitet afhænger selvfølgelig af udbyderens formål med MOOC-udbudet samt hvor mange penge, der kan bruges på det.

Umiddelbart kan man tro, at de dyre videoer giver et læringsudbytte, idet der er brugt længere tid på at udvikle dem. Det bliver dog stadigvæk diskuteret, hvilken effekt det har på læringen.

Undersøgelser

En undersøgelse fra EDUCaurse har vist at de studerendes engagement afhænger af flere faktorer. De faktorer, som angives om vigtigste er om de studerende er afhængige af videoen eller ej for at komme videre med kurset. F.eks.:

  • Linker videoen til en efterfølgende opgave.
  • Er et diskussionforum forbundet med videoen – og er det vigtigt at du laver en diskussionstråd for at kunne bestå
  • Videoen viser noget, som tekst og billede ikke kan. F.eks. teknikker, så som udtale, kropssprog, timing etc.

University College Sjælland har på deres MOOCZ prøvet både at bruge professionelt produceret videoer samt videoer lavet af underviserne på deres computere.

Ifølge deres analyser var der ikke den store forskel på de to metoder, i forhold til at øge de studerendes læring.

Hvor ses videoerne

Mange udbydere tilstræber, at videoerne skal kunne ses på mange forskellige enheder, men EDUCaurses undersøgelse viser at behovet ikke nødvendigvis er så stort. De fandt:

  • 92% ser videoen på computeren
  • 5% ser videoen på tablet
  • 3% ser videoen på mobiltelefonen

Her skal vi dog være opmærksomme på, at udviklingen med flere og flere tablets og mobiltelefoner i husstandene måske hurtigt vil ændre dette

Anbefalinger til vidoerne

  • Videoer skal være korte for at blive set (Max. 7. min)
  • Videoer minder om TV-kulturen, hvorfor de studerende nogle gange bearbejder dem anderledes end traditionelt undervisningsmateriale
  • Det kræver disciplin at få set videoerne for nogle studerende
  • Brugerne har behov for variation i videoerne. F.eks. et skift mellem undervisning, teori og praksis.
  • Videoerne giver en vigtig kontakt med underviseren, som ellers mangler
  • En vis lydkvalitet er nødvendig

De ovenstående anbefalinger er hentet fra Astrid Hestbechs afsnit om “Videobrug på MOOCz.dk – Funktion, produktion og formidling”  i deres publikation “MOOCs til supplerende undervisningsfag for lærere. E-didaktiske overvejelser, 2015, men EDUCaurse har lignende resultater. De kan dog tilføje

  • Kobl videoerne direkte sammen med opgaverne
  • Brug “samtale”-sprog ved indtalingen, da det opfordrer til at bruge humor og eksisterende erfaringer
  • Brug visuelle elementer i videoen, så de studerende ikke kunne have nøjes med at læse teksten (pile, grafer, billeder, animationer)
  • Lav videoerne i en god kvalitet (Lyd, lys, grafik etc)
  • Husk på at de studerende i gennemsnit ser 4 min. af en video

Begge siger dog, at der ikke kan stilles en klar liste op, da videoernes læringseffekt afhænger af konteksten på de enkelte MOOCs.

Det er velkendt, at teknikken ikke forbedrer læringen alene. Det er pædagogikken bag, som er den afgørende. Så en dårlig produceret video på en computer kan stadigvæk være bedre end en professionel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*