MOOC´s

Massive Open Online Courses

Potentialet i MOOCs del 1 af 3

I i alt tre indlæg på denne blog vil jeg beskrive og diskutere potentialet i MOOCs, med udgangspunkt i mit speciale, som blev afleveret d. 1 marts på Aarhus Universitet, som afslutning på min kandidat i Europastudier. Hvert af de tre indlæg diskuterer potentialet i MOOCs fra forskellige teoretiske og praktiske vinkler.

Del 1 handler om, hvordan danske universiteter potentielt kan brande sig via MOOCs og tiltrække flere udenlandske studerende, og på denne måde også hjælpe regeringen til at opnå bestemte politiske mål.
Del 2 handler om, hvordan MOOCs potentielt kan medføre et generelt højere uddannelsesniveau i en geografisk region og på denne måde være med til at opnå politiske mål i EU.
Del 3 handler om potentialet i MOOCs, når det kommer til jobsøgning og videreuddannelse.

Dette er del 1 af 3.

MOOCs som strategisk værktøj for danske universiteter
Hvad er potentialet i MOOCs, når det kommer til at gavne danske universiteter, og hvordan kan MOOCs på samme tid bruges som et politisk værktøj for den danske regering? Da det stadig er så nyt for de danske universiteter at udbyde MOOCs, er det svært allerede nu at sige med sikkerhed, hvad de får ud af det. For at kunne belyse potentialet i MOOCs er det nemmeste derfor at forestille sig en række scenarier, der kunne forekomme når danske universiteter udbyder MOOCs.
Fra interviews med DTU og CBS, der blev lavet i forbindelse med specialet, var nogle af de grunde, der blev nævnt til hvorfor de udbyder MOOCs blandt andre; at få større international synlighed og PR og at lære mere om blended learning.
Når universiteterne så udbyder MOOCs via. fx Coursera er der derfra flere forskellige scenarier, man kan forestille sig. Ét muligt scenarie er, at universitetet via MOOCs opnår PR og et godt ry blandt potentielle studerende og dermed også en mulig stigning af antallet af ansøgere, der søger ind på en uddannelse.
Denne stigning kan enten skyldes at studerende, som har haft en god oplevelse ved at tage et af universitetets gratis MOOCs  søger ind på universitetet. Men den mulige stigning af ansøgere kan også komme fra studerende, som ikke har taget en MOOC, men som søger ind, fordi universitetet har et godt akademisk ry, et ry de blandt andet har opnået via MOOCs.
På denne måde kan MOOCs altså potentielt øge optaget af internationale studerende både direkte og indirekte.

De negative effekter af MOOCs kan på den anden side være, at universiteterne får et dårligt ry, hvis de udbyder dårligt udførte MOOCs, og dermed kan de opleve at færre udenlandske studerende søger ind.

En konsekvens kan også være at alt den goodwill ,der bliver genereret via MOOCs ikke falder tilbage til universitetet, men derimod til den platform de er udbudt på, som fx Coursera. Således kan det ende med, at det er Coursera der får den gode omtale, i stedet for universitetet.
Dette argument kommer fra undersøgelser, der viser at mange MOOC tagere ikke giver særlig meget opmærksomhed til det universitet, der udbyder MOOC’en. Istedet giver nogle MOOC tagere opmærksomhed til platformen, som de logger ind på, og som reelt er dem, som præsenterer de studerende for de uanede mængder MOOCs fra hele verden. Men hvor præcis i verden MOOC’en kommer fra, er altså tilsyneladende mindre vigtigt for nogle MOOC tagere.

Det er derfor altafgørende at universiteterne udbyder gode MOOCs, hvis de vil have noget ud af at tilbyde dem. Men gør de det, er der til gengæld også en god chance for, at universiteterne får branding og et godt internationalt ry, noget som er essentielt i kampen for at tiltrække dygtige studerende.
At tiltrække studerende er dog ikke kun et mål for universiteterne. Det er også et politisk mål for den danske regering, hvilket gør det interessant at diskutere potentialet i MOOCs som et politisk værktøj.

MOOCs som politisk værktøj for regeringen
I 2014 udgav regeringen rapporten ”Danmark et attraktivt udannlesesland”- hvor der blandt andet er opstillet en række målepunkter.

To af disser lyder:
• Alle dele af uddannelserne og studiemiljøet på de videregående uddannelser skal have en betydelig international dimension
• Danmark skal tiltrække flere talentfulde betalingsstuderende

I rapporten står der endvidere, at MOOCs er “.. et godt værktøj til at understøtte internationale læringsmiljøer” og derudover står der at MOOCs er ”… en oplagt mulighed for at give internationale studerende, der ikke er i Danmark, en smagsprøve på et dansk uddannelsesforløb….”
Ligningen virker såmænd også relativt lige til; MOOCs kan hjælpe med at tiltrække udenlandske studerende og via flere udenlandske studerende kommer der et mere internationalt miljø og endda penge i kassen.
Det er derfor relevant at betragte MOOCs som en ressource, der kan bruges til at tiltrække udenlandske studerende, noget som er nødvendigt for at opretholde et internationalt studiemiljø på de danske universiteter. Endvidere kan MOOCs være et middel til at tiltrække flere betalende studerende (det vil sige ikke-EU borgere). Der kan derfor nemt argumenteres for, at MOOCs kan bruges som et potentielt middel til at opnå de to ovenstående målepunkter i rapporten. Med rapporten lader det dog også til at regeringen er blevet klar over dette potentiale, og det er i det lys positivt og spændende at se, at MOOCs har fundet vej til den danske regerings’ politiske dagsorden.

Potentialet er der, tallene mangler
Flere danske universiteter udbyder altså MOOCs i håbet om at opnå et bedre ry og omdømme, og samtidig gør de det for at kunne optimere deres undervisning (og dermed blive et bedre universitet). Man kan argumentere for, at MOOCs har et potentiale til at hjælpe universiteterne til dette.
Regeringen har det endvidere som et politisk mål at tiltrække flere udenlandske studerende og skabe et mere internationalt miljø på uddannelsesinstitutionerne, og man kan argumentere for, at MOOCs også har et potentiale til at hjælpe med at opnå dette.
Gevinsten ved at udbyde MOOCs for universiteterne og incitamentet for regeringen i at støtte universiteterne i dette, virker derfor åbenlys i denne sammenhæng. Desværre kan disse argumenter ikke på nuværende tidspunkt underbygges af tal.

Der mangler ganske enkelt tal fra universiteternes optag, der understøtter disse argumenter, før at man endegyldigt kan konkludere på effekten af MOOCs.
Disse tal kunne fx være statistik over om universiteterne har øget internationalt optag, indenfor de samme akademiske områder, som de også udbyder MOOCs fag. Det kunne også være undersøgelser, der kigger på hvor mange studerende, der har hørt om universitetet via MOOCs. Helt optimalt kunne man også undersøge, hvor mange af nye ansøgere, der har taget et MOOC udbudt af det givne universitet, før de søgte ind.

Det nærmeste jeg er kommet sådanne tal, stammer fra et interview med DTU, lavet i forbindelse med specialet, hvori de estimerer at de har haft en stigning på 16-20% af ansøgere, indenfor de samme områder, som deres mest populære MOOCs. Det er derfor fristende at drage konklusionen at stigningen i ansøgere hænger sammen med at de har haft success med deres MOOCs. Men disse tal er desværre kun estimerede og endvidere kan stigningen ikke statistisk linkes til deres MOOCs, så der kan i teorien være mange årsager til stigningen.

For at opsummere kan der altså argumenteres for, at MOOCs kan give universiteterne et bedre ry, og dermed også indirekte øge optaget af studerende og dermed samtidig hjælpe regeringen til at opnå politiske mål. Men om det rent faktisk sker kan dog ikke statistisk påvises, før der kommer nogle tal, der direkte linker et øget optag af internationale studerende til universiteternes udbud af MOOCs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*