En af de store indvendinger mod MOOCs (Massive Open Online Courses) er, at det er gratis uddannelsen. Her har jeg argumenteret, at man i forbindelse med MOOCs sagtens kan tjene penge på tilsvarende kurser eller konkrete eksamensforløb med vejledning.
I denne tankegang holder jeg fast i en akkreditering af de studerendes kundskaber gennem eksamensbeviset. Men hvad er det så, der skal akkrediteres?
I den nye aftale om læreruddannelsen står der:
Man kan vælge at fortolke det groft til, at så behøver man jo slet ikke eksamensbeviset. Men det er der intet belæg for i den nye aftale, som lægger op til, at der skal uddannes særdeles velkvalificerede folkeskolelærere.
Men det der er interessant er, at det er helt andre ting som den studerende skal bedømmes på. Nemlig de kompetencer den studerende har opnået. Og disse kompetencer kan lige såvel være opnået på Læreruddannelsens ordinære uddannelse, i et MOOC eller i praktikken. Det vigtigste er, at de har disse kompetencer.
Åbner denne udtalelse ikke op for en totalt nytænkning af vores uddannelse, hvor det er ligegyldigt hvordan vi har opnået vores kompetencer – bare vi har dem?