MOOC´s

Massive Open Online Courses

Motivation i MOOCS

Jeg blev af en god kollega spurgt om, hvordan fastholder vi motivationen hos de studerende, hvis vi arbejder med den connectivistiske teori i ordinær undervisning.

Jeg kunne naturligvis kun svare ud fra MOOCs, men til gengæld var der mange gode svar.

Motivation via arbejdet på Web2.0

Pointen med at arbejde connectivistisk er nemlig, at vi arbejder sammen med alle på Web2.0. Dvs. vi er ikke længere begrænset af den viden og især interesse som findes internt på de enkelte hold.

Og dermed begrænser de andres manglende interesse for de studerendes eget emne dem ikke, fordi de altid kan finde andre på nettet, der faktisk interesserer sig for det samme som de gør.

Det øjeblik vi arbejde connectivistisk er pointen, at vi selv finder viden om det emne vi interesserer os for. Vi finder selv grupper, der diskuterer emnet på Internettet og vi finder selv andre der har samme interesse.

Vi diskuterer vores emne, men det de studerende selv der remixer og reformulerer deres viden. Her er de ikke afhængige af andres meninger om form og indhold. Det er ene og alene den studerendes arbejde.

En af mine gode kollegaer har kaldt dette for Zonen for nærmest udvikling.

De andre studerendes mening om en studerendes arbejde må de skrive i kommentarer på den studerendes blog. Og så opstår der forhåbentligt en ny diskussion, der leder til nye refleksioner og forståelser.

Dvs. de studerende bliver motivere fordi får opfordres til at arbejde med lige netop det de interesserer sig for. Og fordi der er andre at diskutere dette emne med.

Det jeg skaber motivationen er det frie valg af ”interesse-felt”.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*