MOOC´s

Massive Open Online Courses

MOOCs – En skole uden lærere?

I Paris har Xavier Niel lavet en skole, École 42 uden lærere, MOOCs, ingen bøger, ingen auditorier etc. I skolen placeres alle de studerende i en stor hal og udsættes derefter for for en svær opgave, som de løser i fællesskab. De studerende finder selv ud af, hvad de skal lære for at kunne løse opgaven. Af 70.000 ansøgere kommer 890 studerende ind efter to hårde tests. Og så er det hele selvfølgelig gratis.

Det er afgørende, at de studerende er motiverede og ansøgningstestene sørger lige netop for, at det er de motiverede studerende som kommer ind. Uanset, hvad der er deres baggrund eller tidligere uddannelsesmæssige erfaringer, så ønsker er alle der sidder i hallen i stand til at løse projektet.

Der er ingen eksamener. For som de siger, så er det at kunne stoffet 90% ikke godt nok. Projektet skal gøres færdig – ellers er det ikke bestået. Det er knald eller fald.

École 42 siger, at de ikke er et MOOC, men for mig er der alligevel en del MOOC i det. F.eks. finder de studerende selv det de har brug for på nettet og her er MOOC en del af kilderne.

Derudover minder hele setup´et mig meget om den connectivistiske læring, som de første MOOCs var opbygget fra. MOOC er faktisk navngivet ud fra disse kurser.

Den store forskel til École 42 er at i et connectivistik MOOC finder de studerende selv de personer de arbejder sammen med i netværk på internettet, mens på École 42 er de placeret samme hal. Dem de har brug for at samarbejde med er lige ved hånden og rummet er indrettet, så små grupper let kan samarbejde.

Pointen er, at når al viden alligevel er til rådighed på Internettet har vi ikke brug for lærerne til at undervise i Stoffet. De studerende, som skal være over 18 år, kan sagtens selv finde den viden de har brug for til at løse opgaven. Og det gør de.

Det er da værd at tænke over i forhold til den skole vi kender idag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*