MOOC´s

Massive Open Online Courses

Teorierne bag Moocs og E-læring?

Teorierne bag MOOCs kan med fordel bruges i E-læring i Danmark

Læreruddannelserne i Danmark tilbyder helt eller delvist deres uddannelser som E-læring. Ofte er denne e-læring bygget op omkring konstruktivisme eller collaborativ læring. En fornyelse til denne tilgangsvinkel kunne være connectivism og især den mere specifikke teori kollektivisme.

Den konstruktivistiske teori

Den konstruktivistiske teori går blandt andet ud på, at de studerende baserer deres studium på at dele deres erfaringer med andre studerende om faget emner og derigennem opnår et løft i forhold til at tilegne sig viden. Med andre ord, så sætter alle studerende deres eksisterende erfaringer i spil og deler disse med deres studiekammerater til gengæld for at modtage deres erfaringer. Dette sker ofte i lukkede læringsrum samt som blended learning, hvor man af og til mødes ansigt til ansigt. En gevinst for alle parter – også underviseren, som oplever at de studerende ikke alene støtter sig til ham/hende.

Den connectivistiske teori

Den connectivistiske teori, som den er fremlagt af George Siemens, tænker i studium på verdensplan, hvor de studerende i princippet arbejder alene med at finde deres materialer og stof på nettet vejledt let af en kompetent underviser/vejleder. De studerende reflekterer på nettet sammen med ”fagfæller” eller andre studerende, som er interesserede i det samme emne som dem. Alt dette sker ved hjælp af sociale websites som Twitter, Facebook eller måske Goggle+, mens vidensdelingen sker på blogs, twitter, bookmarkingspages etc.

Den kollektivistiske

Den Kollektivistiske teori fremlagt af Allison Littlejohn et.al. Bygger videre på George Siemens connectivistiske teori, idet de har arbejdet med gruppearbejdet i forhold til samarbejdet på Web 2.0.

De beskriver, hvorledes man er et kollektiv, som evner at løse et problem i fællesskab på tværs af faggrænser og nationalitet. Det er interessefeltet, der er afgørende. Allisons ynglings eksempel er at vores olieressourcer snart slipper op og en lang række personer arbejder på at finde en alternativ løsning. Disse personer mødes på Web 2.0 i forskellige forums og inspirer hinanden til at udvikle nye ideer.

Hvordan kan teorierne anvendes i Danmark?

En indvending kunne være at mange af vores højere uddannelsesmiljøer ikke løser så konkrete problemer som Allison Littlejohn påpeger. Men det er heller ikke pointen. Pointen er at vores uddannelser arbejder med en masse problemstillinger om et specifikt emne, som studerende andre steder i Danmark og verden også arbejder med. Og de vil have meget stor glæde af at komme i kontakt med andre samt få respons fra disse. Tilsvarende vil det være lærerigt for dem, at give respons til de andre.

Vores uddannelsers vejledere vil stadigvæk være til rådighed med den tid de har fået tildelt, men de studerende vil være langt dybere inde i deres processer, når de kontakter vejlederen og kan derigennem få lagt større gevinst ud af vejledningen.

Derned går vi fra en meget struktureret undervisningsform, til at lade en mere ustruktureret undervisningsform være en del af den strukturerede. Dvs. vi slipper de studerende ”fri” på nettet med deres egne mål for læring, uden at underviseren ved hvad der foregår hele vejen.

Den kollektivistiske tilgangsvinkel er gratis at tilbyde, og har et uerkendt potentiale til at styrke de studerendes viden og refleksionskompetencer. Det bliver nødvendigt at arbejde med arbejdsformer og især kildekritik på Internettet – men det er en nødvendighed uanset om vi opfordrer de studerende til at arbejde kollektivistisk eller ej.

Pointen er her, at de studerende, ud over det lokale samarbejde på deres uddannelse, kan få stor glæde af at arbejde sammen internationalt på Internettet. At alle parter kan få en stor gevinst ved at arbejde kollektivistisk.


[1]  (http://silenceandvoice.com/archives/2011/10/04/initial-reaction-to-little-by-littlejohn-collective-learning-change11/).

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*