MOOC´s

Massive Open Online Courses

Om MOOC´s

Massive Open Online Courses – eller ”MOOC´s” som de også kaldes, er har spredt sig fra Canada til USA og resten af verden, hvor de udbydes af forskellige Universiteters som videre- og efteruddannelse. Kurser udbydes gratis som E-læring og der deltager op til 160.000 kursister fra hele verden.

MOOC er en forkortelse for Massive, Open, Online, Courses, som indeholder følgende ting (Hvis du ikke kan se billedet skal du klikke på den lille tomme firkant til venstre)

MOOCs

Def. af MOOCs

 

(se også videoerne længere nede i dette indlæg):

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MOOC´s er i princippet E-læring i sin fulde form. Alt sker som kollaborativ læring mellem kursister, der samler sig om interessen i de samme emner. Det er kursusudbyderne der samler alle bidrag og fungerer som omdrejningspunkt. Der stilles ingen krav om gruppearbejde eller fast afleveringer. Det er fuldstændigt frit, hvilken niveau af indsats kursisterne lægger i det. Et MOOC er gratis og har ingen krav til de studerendes forudsætninger. Alle kan deltage.

Kursisterne skaber selv deres læringsrum på Internettet i relevante fora som Twitter, Blogs, Wikis, You Tube, Second Life, Face Book, Delicious, Diigo, Skype, Google++ etc. Det er ad denne vej, at de får vejledning på deres arbejder af fagfæller fra hele verden.

Det kan skematisk stilles op sådan her, hvor de blå streger viser den interaktion, der er mellem de studerende på Web2.0. I midten er den kerneydelse, som underviseren normalt tilbyder, så som planer, materialer, respons, undervisning, diskussion etc. Den yderste ring kalder jeg for den connectivistiske ring og den viser det der foregår ud over og hen over kerneydelsen. Det er her, at MOOCs viser sit fulde potentiale:

C-lærings eksempel

 

Kursusudbyderen styrer forløbet, stiller materialer til rådighed og samler bidrag fra kursisterne. Det er fuldstændigt frit, hvor meget kursisterne deltager, hvilket undervisningsgange de følger eller hvornår det sker. Der gives hverken et endeligt bevis eller professionel vejledning. Såfremt dette ønskes, betales der for kurset på ordinær vis.

Fordelene ved MOOC´s

Udbyderne vinder i vidensudvekslingen mellem fagfæller fra hele verden. Desuden tjener de penge på de kursister som vælger at betale for deres vejledning og det endelige kursusbevis. Alt sammen en opkvalificering af kursusudbydernes undervisere samt en segmentering af dem som de ultimative eksperter på netop deres område. Alt sammen noget der også giver indtægter for foredrag, projekter, bogsalg  konsulentarbejde etc.

Kursisterne vinder en masse i kontakten med fagfæller fra hele verden. Som underviser har mange deres eget specialetområde, som de gerne vil have kvalificeret samarbejde om. På MOOC´s finder de personer, som interesserer sig netop for deres eget specialområde sammen og giver fagfællevejledning.
Kursisterne får dermed udbygget deres netværk samtidigt med, at de bliver fagligt opkvalificeret af personer, der er tæt på deres eget felt. Når kurset er færdigt har de al det materiale de har lavet på nettet som bevis for deres kvalifikationer.

Kursisternes arbejdsgiver vinder opkvalificerede medarbejder med et stærkt netværk. Kurset er gratis – men de skal naturligvis betale arbejdstiden, der går til det. Alt i alt en besparelse til gengæld for gevinsten.

Ulemperne ved MOOC´s

I Canada og USA har der været en langsom introduktion til MOOC´s, hvilket sandsynligvis skyldes modstand mod, at udbyde gratis kurser. Dette kan føre til en grundlæggende ændring af uddannelsessystemet, hvor konsekvenserne kan være uoverskuelige i fremtiden. Tilsvarende kan arbejdsgivere have været utrygge ved fagfællevejledningen, da den faglige kvalitet kan være uvist. Kursisterne kunne indvende, at det er et stort arbejde, hvor intet foræres. Men tilsvarende er gevinsten meget stor.

MOOC´s i Danmark?

Det er karakteristisk i Danmark, at der forventes en høj faglig kvalitet af vores lærere. Samtidig står vi i den paradoksale situation, at der skal spares overalt og læreren kan have svært ved at få bevilliget et kursus alene pga. økonomien.

Det er også karakteristisk, at en stor mængde velkvalificeret viden ligger til rådighed på nettet til fri afbenyttelse. Det specielle ved MOOC´s er at kursisterne forpligter sig til både selv at producerer materialer og især, at de forpligter sig til at forholde sig til andres materialer. Eftersom kursisterne i forvejen er kvalificerede indenfor feltet giver dette en meget relevant respons og udbytte.

Der er ingen tvivl om at et MOOC vil sikre faglig opkvalificering for både udbyder og kursister for overkommelige omkostninger. Men er vi i Danmark klar til MOOC´sene og de ukendte konsekvenser de trækker med sig?

Et par eksempler på MOOC´s som er udbudt af universiteter og som er færdige er Change11, AI og Edumooc

Nye gratis MOOC´s kan findes på Coursera, Udacity, Canvas

Se mere om MOOC´s på disse videoer
Hvad er et MOOC?

George Siemens om læring i et MOOC

Viden i et MOOC

Succes i et MOOC

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*