MOOC´s

Massive Open Online Courses

Kan man lære i MOOCs?

I mit sidste indlæg om MOOCs, skrev jeg om George Siemens connectivistiske læringsteori bag MOOC. Men jeg diskuterer af og til med andre, hvilke hvad der giver den bedste læringseffekt, hvorfor jeg her vil komme med et bud.

Der mangler nogle gange konkrete fakta på hvordan man lærer bedst til trods for at der er mange fantastiske teorier og projekter, der afprøver dem. Men meget forståeligt er det få personer, som har lavet større undersøgelser, da det, da det er svært at planlæggen en systematiske evaluering af “læring”.

Jeg vil derfor alene læne mig op af John Hatties forsknig i hvad der virker bedst for at kunne lære. Han bygger på en undersøgelse af over 80 millioner elever og over 50.000 mindre undersøgelser.

Resultatet har han kaldt for Visible Learning og han er nået frem til en liste med 138 områder, som har betydning for læringen. Disse områder er opstillet efter hvor stor effekt de har på læring, således at højt placerede områder har den bedste effekt.

F.eks. har de i Skanderborg kommune valgt at lægge vægt på følgende af John Hatties områder for hvad der påvirker undervisningen i et større projekt i deres folkeskoler:

  1. Lærertroværdighed (0.90)
  2. Klassediskussioner (0.82) (Åbne spørgsmål)
  3. Feedback (0.75)
  4. Lærer-elev relationer (0.72)
  5. Hjemmearbejde (0,29) (Elev og forældre)
  6. Motion (0,28)
  7. Klassestørrelse (0,21)
  8. Kost (0,12)
  9. Gå et år om (- 0,13)
  10. Fjernsyn (- 0,18)

Men detter er kun udvalgte punkter og John Hatties oprindelige liste indeholder mange flere områder. Da flere af lige disse netop er den læring, som indarbejdes i den connectivistiske MOOC vil fremhæve jeg dem:

  1. Selvevaluering (1,44) –  Kommentar: dvs. de studerende skal være med til at forudsige deres mål
  2. Piagets arbejdsformer (1,28) – Kommentar: Assimilation og akkommodation
  3. Reciprok undervisning (0,74) – Kommentar: Dvs. at lære kognitive strategier for at skabe forståelse (Stille spørgsmål, omskrive, svare etc)
  4. Meta-kognitive strategier (0,69) – Kommentar: def: at lære at lære
  5. Reformulering og genspørgsmål (0,64)
  6. Problemorienteret undervisning (0,61)
  7. Studieevner (0,59)
  8. Forståelses forløb (0,58) – Kommentar: Forløb med fokus på handlestrategier
  9. Sidemandsoplæring (0,55)
  10. Skriveforløb (0,48)
  11. Cooperativ læring (0,41)
  12. Visual/audio metoder (0,22)
  13. Fjernundervisning (0,09)
  14. Studerendes kontrol over læring (0.04)

John Hattie skriver, at ovennævnte effekter af områderne  er de samme, uanset om vi taler om universiteterne og eller grundskolen.

John Hattie skriver også, at 95% af hvad vi gør virker, men ikke alt har samme effekt. Derfor mener han, at det er irrelevant at sætte baren ved “nul”. Istedet mener han at baren bør sættes ved gennemsnittet på 0,4. Det der ligger under baren på 0,4 virker stadigvæk, men det skal genovervejes hvordan det gøres.

Listen har været noget af en øjenåbner for mig idet det er de lærings-kompetencer man anvender og opnår i et connectivistisk MOOC rangerer højt på listen. Det betyder, at den læringstanke som George Siemens beskriver som værende grundlaget for den connectivistiske MOOC er virker ifølge John Hatties forskning.

Dette støttes også af Bent B. Andresens forskning om “Hvad virker og hvad virker ikke” – indenfor E-didaktik, hvor han opstiller følgende konklusion, om at der er:

Forskningsmæssigt belæg for:
–E-læring (blended e-learning)
–Guidning (læreren som vejviser)
–Motivering (lærelyst og arbejdsomhed)
–Teamlæring (dialog og samarbejde)
–Multimodalitet (tekstoplæsning og kombinationer af tekster, tal, lyd og billeder)

Alt sammen noget, der støttet tanken bag den connectivistiske MOOC 🙂

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*