MOOC´s

Massive Open Online Courses

Hvor er kontrollen i MOOCs?

Jeg har nu hørt flere meget dygtige undervisere udtrykke bekymring om, hvorledes vi fastholder kontrollen med, at de studerende nu også lærer det de skal lære i MOOCs.

Det er nok den sværeste forhindring for vores undervisere at komme over, idet det er hjertet af connectivismen. Pointen er nemlig, at vi ikke skal kontrollere de studerende.

Vi sætter dem i gang med et men, stoler på at deres selvstændige studieum giver pote og satser på, at de spørger i, hvis de gerne vil have vores deltagelse.

Pointen er, at vi skal give slip – ud over det som jeg har defineret som underviserens kerneydelse.

De studerende på vores uddannelser i Danmark kender kravende i studieordningen og kan se, hvis de ikke rammer plet. Det bør dog ikke være et problem, hvis de holder sig inden for det overordnede emne, som underviseren lægger ud.

Fokus i connectivismen er ”refleksionsprocessen”. Dvs. de studerende samler viden op, forholde sig til det (kildekritisk?), remixer gennem diskussion samt re-formulere (på blog eller lign.). Dermed har de selv skabt ny viden ”i dem selv”, som vi ikke har kontrol med.

Det betyder, at de få hovedpointer underviserne gerne vil have dem til at forstå, skal ligge i den korte artikel de starter ud med. Derefter ”fornyer” de studerende deres viden gennem ovennævnte refleksionsproces.

I dansk sammenhæng vil vi senest til se, hvad de har lært. Det var så den måde det tiltænkes i connectivismen, men …

Underviseren kan jo også lade de studerendes blogs indgå i senere vurderinger eller lade det indgå som en del af gruppearbejdet på holdet. Disse valg er jo helt frie. Pointen er, at de studerende lærer en masse ved at give giver slip på kontrollen og de motiveres til at arbejde med de de har lyst til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*