MOOC´s

Massive Open Online Courses

Hvilket læringsdesign skal man bruge?

Interessen for MOOCs stiger og dermed stiger også interessen hvorledes man designer og gennemfører et MOOC.

Mikkel Bülow Skovborg fra Innovation Lab Denmark anbefaler klart, at man bruger et af de eksisterende platforme, som f.eks. Coursera.

Men det stopper ikke andre i selv at bygge op. Dette sker ofte med forløb, som ikke i første omgang udbydes som et MOOC, men som i starten opbygges som en fornyelse af undervisningen med et MOC (Massive Online Course – dvs. ikke udbudt til “alle”).

Jeg er stødt på mange forskellige metoder, men jeg vil her fremhæve et par stykker.

Den første er Gillian Salmons “5 stage model”, som jeg mener, at Siemens og Downes også bygger deres undervisning på. Dearbejder nemlig på den måde Salmons forskning anbefaler og det giver nogle fantastiske forløb.

Salmons model har 5 ting og viser, hvorledes man bedst får kørt et E-læringsforløb i gang. G. Salmon fokuserer på, at det er vigtigt at få trin 1 og 2 på plads, for at resten af forløbet vil køre godt. Men har trin 1og 2 kørt én gang, så behøver man ikke gentage dem.

Picture

Salmons har vist, at underviseren skal bruge god tid på trin 1 og 2, hvorefter underviseren kan give slip på de studerende. Derefter kan de studerede forsætte i loops på trin 3-5. Brug f.eks. et par uger på de to første trin.

Lotte Nørregaard fra Brock Online academy og blogger om E-tivities kobler denne model med Blooms taksonomiske trappe, da hun ser stor ligehed mellem de to modeller.

Salmon er meget grundig med beskrivelser af både de studerende og undervisernes roller. Derudover har hun flere skabeloner til, hvorledes de enkelte forløb skal køre. Slutteligt har hun et forløb, til underviserne som skal lave forløbene.

Det andet forløb jeg vil fremhæve er Mikkel Godsks STEAM læringsdesign, som er et meget simpelt læringsdesign. På Århus Universitet tilbød de nemlig et forløb med videoer, tests og suppl. materialer (sidstnævnte udviklet af mentorer) istedet for forelæsninger. Forløbene havde – trods det meget simple design – stor succes, hvorfor det viser, at man ikke altid nødvendigvis behøver at lave et forløb kompliceret.

Umiddelbart vil jeg mene, at forskellen i Salom og Godsks tilgang er hvem de underviser. Godsk arbjeder med universistetsstuderende som alene er vant til forelæsninger, mens Salmon har arbejdet med langt mere forskellige typer af elever og studerende.Dermed kræver hendes resultater også større fokus på at hjælpe dem i gang.

Derfor en opfordring til at kigge på målgruppen inden I vælger læringsdesign. Der er mange flere designmuligheder end her nævnt, men overvej Salmon, hvis det er jeres første forsøg. Så kommer I rigtig godt fra start 🙂

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*