MOOC´s

Massive Open Online Courses

Hvad er forretningsmodellen i MOOCs?

Et spørgsmål jeg nu er blevet stillet et par gange er: Hvad er forretningsmodellen i MOOCs?

Med dette menes der ikke: hvad er forretningsplanen, men i stedet: Hvad tjener vi på det?

Der ligger således ikke en diskussion om, hvad man kan lære i MOOCs, men en grundlæggende overvejelser om det er værd at bruge tid på.

Denne tankegang er højst relevant at overveje i Danmark. I Danmark betaler staten nemlig for uddannelsen modsat MOOCs vugge USA, hvor de studerende selv betaler for deres uddannelse. Og i Danmark vide det ikke, hvordan politikerne vil honorere de ekstra studerende – hvis de overhovedet vil.

Den første forretningsmodel:

I de første cMOOCs som blev udbudt af University of Athaskaba var forretningsmodellen meget klar:

Et højt profileret kursus, som alligevel kørte på universitetet blev udbudt som et MOOC. Der var tre undervisere på til ca. 1500-2000 studerende ialt.

1. De studerende som tog kurset på universitetet betalte på normal vis for deres studium, eksamensbevis og vejledning.

2. De studerende fra MOOC delen, som ønskede at blive certificeret betalte for vejledning og eksamen

3. De studerende som MOOC delen ikke ønskede certificering fik kurset gratis.

Kurset blev tilrettelagt, så MOOC delen var en del af forløbet på universitetet (1). Men her fik de studerende også undervisning ansigt til ansigt ved siden af.

Forretningsmodellen er her, at universitetet tjener ekstra på den ekstra vejledning/eksamination af studerende på MOOC delen (2), mens at man sparer undervisningskræfter og omkostninger til bygninger i forhold til den store mængde ekstra deltagere. Derudover kan universitetet forvente en tilgang af studerende blandt de studerende (2) fra MOOC delen, som tog et eksamensbevis, idet de forventes at gøre deres studium færdig og dermed tage flere kurser.

Slutteligt fik Universitet of Athaskaba en meget stor medieeksposition, som de bestemt fortjente. Dvs. der fulgte en stor mængde goodwill med form af, at University of Athaskaba havde de bedste undervisere inden for E-læring – og dermed trak de flere studerende til.

Den udvidede forretningsmodel

Efterhånden fulgte Universiteter  USA og resten af verden efter University of Athaskabas succes og i det forløbne år har vi oplevet et massivt udbud af MOOCs fra mange andre universiteter bla. gennem Coursera.

Ifølge Coursera er det deres mål at give alle i verden en mulighed for at få en uddannelse, hvilket jo er et fantastisk dejligt formål. For Københavns Universitet, som netop er blevet medlem af Coursera er et af målene at leve op til statens krav om International vidensdeling.

Coursera har tilføjet muligheden for at tjene penge på at forbinde virksomheder med de rette studerende. De har også talt om sponsorater af de studerende og vejledningsafgifter.

Der er dog en opfattelse af, at udbudet af MOOCs primært er reklame for udbydernes uddannelser, hvilket viser, at MOOCs er gode til at trække flere betalende studerende til uddannelsesstederne.

Hos andre udbydere, som f.eks. Canvas, ses udbudet af MOOCs som lovende unge forskere eller eksperters mulighed for at udbyde et kursus i deres specialiserede felt. Dermed giver de sig selv en mulighed for at promovere dem selv og måske ad den vej få ønskejobbet.

Sammenfatning af forretningsmodellen i USA:

Forretningsmodellerne i MOOCs er således:

– Ingen lokale- og bygningsomkostninger
– Mulighed for besparelser på læreromkostninger (Afhænger af opbygning og om man kan tage betaling for vejledning/eksamination)
– Mulighed for at tjene penge på sponsorater samt samarbejde med virksomheder om rekruttering af de bedste studerende
– Salg af personlig vejledning og akkreditering (Eksamination) til den studerende
– Stor eksponering til mange studerende. Reklame = opbygning af goodwill = flere studerende til dit universitet.
– At leve op til krav til internationalisering og vidensdeling

Forretningsmodellen i Danmark

I Danmark betaler staten allerede for de unges uddannelse.

Nogle uddannelser har krav om internationalisering, hvorfor det vil være oplagt at udbyde nogle kurser som MOOCs, idet de der kommer til at samarbejde med unge fra hele verden. Dette vil være relationer, som de kan fastholde i deres fortsatte arbejdsliv. Man kan så håbe at vi – ligesom de udenlandske MOOCs – kan tiltrække en masse udenlandske studerende til at studere hos os i Danmark.

Internt på vores uddannelser vil vi have stor glæde af at bruge MOOCs på de store hold, som allerede findes. På Læreruddannelsen på Fyn har vi f.eks. et tværprofessionelt modul med over 2000 studerende, som kunne effektiviseres meget ved at ændre det til et MOOC.

Men hvis man istedet tænker ud af posen, så har vi i hele landet svært ved f.eks. at samle hold til liniefaget fransk. Det kunne man gøre, hvis man arbejdede sammen på landsplan om et MOOC i fransk. Tilsvarende kan gøres med større hold. Det vil være en helt anden måde at studere på, men det ville også give en effektivisering i forhold til bygningsomkostninger mv. Dvs. et samarbejde på landsplan mellem UC´erne om udbud af større kurser kan udbydes med fordel.

Den primære indsats ser jeg i forhold til Efter- og videreuddannelsen. Hvis man kunne tiltrække folkeskolelærerne til et kvalitets-MOOC er jeg overbevidst om, at det vil tendere til at tage flere kurser hos os bagefter.

Den primære gevinst er, at vi på EVU kan tage betaling for underviserens vejledning og eksamination. Kurset bliver billigere for kursisten, hvorfor der vil være penge til at tage flere kurser og vi vil tjene penge på det større antal kursister, der kommer på kurset. Samtidigt sparer vi penge til lokaler og de sparer penge til transport.

Dvs. både kursisterne og vi tjener på det. Det er da ikke så ringe endda 🙂

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*