MOOC´s

Massive Open Online Courses

Er gennemførelsesprocenten i MOOCs et problem?

Typisk gennemfører mellem 5-20% af deltagerne i et MOOC til slut. Dette har skabt diskussion omkring MOOC har fejlet eller ej. Diskussionen har bølget mellem hvorledes vi får dette procenttal op og at vi bør kigge på det på en ny måde.

Jeg hører til den sidste kategori. Umiddelbart ser jeg nemlig, at vi forsøger at lægge det gamle uddannelsessystem med akkreditering ned over MOOCs. Dette sker naturligvis med det mål at kunne ensrette vurderingen af forskellige personers kompetencer, hvilket ikke er så ringe endda, da vi har brug for enighed om hvordan kompetencer akkrediteres troværdigt.

Men deltagerne i et MOOC er ikke nødvendigvis interesseret i akkreditering.

I en undersøgelse fra University of Edinburgh fra 2013 fortæller 95% af kursisterne at målet er at lære noget nyt og kun et kursusbevis er kun målet for en tredjedel af disse. Dette støttes af University of Pennsylvania, hvor ca. halvdelen af angiver at de tager et MOOCaf nysgerrighed eller for sjov, mens 44% ønsker at opbygge kompetencer for at blive bedre til deres fag.

Interessant er det i sidstnævnte undersøgelse, at der er forskel på faggrupperne, idet 74% tager humanistiske fag af interesse, mens 12% søger opkvalificering. Tilsvarende er det 54% på samfundsfag og 39% på sundheds- og naturvidenskabelige fag, som søger faglig opkvalificering.

Dvs. det varierer meget i MOOCs, hvorfor de studerende er der. Og antagelsen om, at de er der for at blive akkrediteret er ikke særligt stærkt idet, det ikke engang er halvdelen, som angiver, at de ønsker et bevis.

De studerende er der af lyst og fordi de gerne vil lære. Dermed betyder det ikke noget, hvor ofte de deltager eller hvor meget de lærer. Bare de lærer det de har brug for. Og dermed risikerer uddannelsesinstitutionerne at lægge fokus et helt andet sted end der hvor de studerendes ønsker er.

For hvis en uddannelsesinstitution vil akkreditere skal der også være noget at akkreditere på – og det vil typisk være bundne opgaver eller afleveringer. Men den studerende ønsker ikke nødvendigvis at deltage i denne del. De ønsker bare at lære fordi det er spændende og interessant. Dvs. de studerende lærer faktisk en masse og er tilfredse, men uddannelseinstitutionen oplever det som et problem at de ikke gør kurset færdigt. Dette er selvmodsigende.

Jeg skrev ovenfor, at jeg hører til den kategori, der mener vi skal se på det på en ny måde. Dvs. vi skal fjerne fokus fra akkrediteringen og se MOOCs som et vigtigt bidrag til Life Long Learning, hvor mange bliver opkvalificeret indenfor fag, som de interesserer sig for.

Et ordinært studieum kræver ofte en økonomisk udgift, flytning samt et karrierevalg, der får betydning for resten af livet. Dette er alvorligt i eksamenssituationen, men også for selve personen.

MOOCs tilbyder et modstykke til dette, hvor den studerende kan nyde processen uden de store risici. J. Freedman beskriver MOOCs er færdigpakkede kurser, hvor den studerende ikke behøver at gå en masse grueligt igennem, på samme måde som det er et endelig valg ved uddannelse. Ganske almindelige mennesker kan på denne måde lærer mere om faglige emner formidlet på en let tilgængelig måde. Desværre er dette dog stadig primært for dem, som kan læse på engelsk, men heldigvis der allerede nu kurser på dansk.

Jeg tænker derfor, at vi lægger gamle normer og vaner ned over noget helt nyt, som MOOCs jo er. Og dette nye behøver ikke nødvendigvis at blive akkrediteret 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*