MOOC´s

Massive Open Online Courses

Connectivistisk læring – en model

Den connetivistiske teori er udviklet af George Siemens og Stephen Downes til anvendelse i MOOCs. Teorien er dog så banebrydende, at den også med fordel kan bruges på uddannelseinstitutioner, som endnu ikke udbyder MOOCs, i deres ordinære undervisning.

Jeg har til mine foredrag udviklet en model til illustration af hvorledes connectivisme kan sammentænkes med vores undervisning. Dette vil jeg beskrive her under tre punkter:

  • Hvad er vores kerneydelse?
  • Hvad bidrager connectivismen til undervisningen? – En model for connectivistisk læring.
  • Hvordan kan den connectivistiske læringsmodel anvendes sammen med studieaktivitesmodellen, som bruges på University Colleges i Danmark?

Hvad er vores kerneydelse:

Jeg kiggede for nogle år siden kort på de netbaserede læreruddannelse, som bliver udbudt i Danmark. Det viste sig, at de alle var næsten ens. De bygger på Blended learning, hvor man mødes i starten og derefter ca. hvert kvartal. De mellemliggende perioder foregår som netstudier, hvor de studerende især arbejder i grupper.

Alt dette blev ca. 2002-2004 lavet ud fra den konstruktivistiske teori (CSCL), der fokuserede på, at man lærer i samarbejde med andre, hvor alle byder ind med sin viden. I min verden er dette en god teori, som den connectivistiske teori bygger videre på.

Pointen med denne historie er dog, at da jeg begyndet at lave en model over, hvad er det vi gør nu, så gik det op for mig, at vores ordinære undervisning idag har udviklet sig til også at bygge på den konstruktivistiske teori. Ligesom på netuddannelserne arbejder de studerende sammen i grupper på nettet og lærer af hinandens viden. Dog er det underviseren, der sørger for at deres studium er fokuseret på de ønskede indsigter.

Denne erkendelser gjorde at jeg kunne stille denne grove model op for, hvad der er “kerneydelsen” idag. Det gode er for mig at se, at modellen groft set kan dække en stor del af både den ordinære og netbaserede undervisning som foregår i danmark idag.

Model – Kerneydelsen

Kerneydelsen

 

 


Model for et connectivistisk studium = C-læring

Med ovenstående definition af, hvad der er vores kerneydelse – kan connectivismen indarbejdes. Dette betyder, at vi holder fast i kerneydelsen og tilføjer connectivisme som noget nyt i undervisningen.

Tilføjelsen af connectivismen betyder konstruktion af ny viden hos den enkelte studerende i den studerendes netværk. Dvs. noget af ansvaret for den studerendes videnskontruktion tages fra underviseren og lægges på den studerendes selvstændige studium.

I den connectivistiske teori konstruerer den studerende ny viden ved at forstå, reflekterer, remixe og reformulere – og gentage dette utallige gange. I George Siemens udlægning af teorien foregår dette i læringsnetværk på Internettet. De kan være på blogs, sociale netværk etc.

Jeg ser dette som en fordel idet de fleste unge mennesker er vant til at indgå i netværk på internettet og derfor har let ved at deltage aktivt og finde den rigtige viden, som de har brug for at reflekterer over.

Modellen for C-læring bestå derfor af vores sædvanlige kerneydelse, som tilføjes en connectivistisk ring, hvor den studerende konstruerer sin viden gennem sit netværk ud fra de emner/pointer, som underviseren har udstukket. Det ser således ud

Model for C-læring:

C-lærings model

Jeg har i denne model valgt at gøre “kerneydelsen” mindre, da underviseren kommer til at slippe kontrollen med hele den studerendes læringssti. Underviseren har stadigvæk overblikket og vælger de igangsættende fokusområder og pointer. Men derfra styrer den studerende sin egen proces med at lære i netværk på internettet. Dvs. intet er givet. Heller ikke de forslag jeg har sat ind i modellen. Den studerende står frit for at vælge de programmer han/hun har lyst til og den læringssti han/hun har lyst til.

Dermed skaber den studerende også sit eget CMS (content-management-system, F.eks. Fronter eller First Class). Dvs. de gemmer selv de informationer, som de finder værd at gemme og deres reflektioner gemmes hvor de nu ønsker det – typisk på en blog eller wiki.

Derfor er der er i princippet ikke brug for CMS – systemer i den connectivistiske teori. I praksis er der nok brug for det alligevel i Danmark, da vi har brug for systemer, der er beskyttet af kodeord til at levere private beskeder i.

Et eksempel på C-læring

Nedenfor har jeg forsøgt at tegne den studerendes vej under et enkelt oplæg fra underviseren. Det vil typisk dreje sig om et bestemt emne eller nogle bestemte fokuspunkter:

C-lærings eksempel

Der er ingen tvivl om at denne arbejdsform giver mere motiverede studerende og at de lærer en masse. Men det forudsætter også to vigtigt ting.

Den første er at underviseren tør give slip på den studerendes lærerproces og stole på, at det han har sat i gang vil lede den studerende af en meget lærerig vej – for det vil det. Som det kan ses af illustrationen så går al den studerendes aktivitet på tværs af kerneydelsen. Dvs. kerneydelsen fjernes ikke – den vil fortsat være en del af den studerendes læringssti. Det vil bare ikke være hele læringsstien som underviseren har kontrol med mere. Man kunne kalde dette for en kulturkonflikt, men jeg foretrækker ordet “tilvænning” 🙂

Den anden er, at det er vigtigt at de studerende har den rette webliteracy. Dvs. at de forstå at begå sig i et sådant læringsmiljø. De bedste kurser jeg har set har brugt den første uge til at introdukseer de studerende til denne studieform – og det virkede.

Et eksempel på introduktion blandt mange (som bør bruges sammen) er Dave Cormier introduktion til, hvorledes man får noget ud af et MOOC


C-læring og Studieaktivitetsmodellen

På alle University Colleges i Danmark er det besluttet at arbejde med Studieaktivitetsmodellen, fremover forkortet som STAM. Den ser således ud:

studieaktivitetsmodel

Det er nu ikke modellens indhold jeg vil beskrive her. Istedet vil jeg pointerer hvor engageret vores undervisere har arbejdet med at få implementeret modellen i deres undervisning.

Det jeg tilbyder her er en måde at tænke Studieaktivitetesmodellen sammen med C-læringsmodellen og bruge dette som skabelon for planlægningen af undervisningen på University Colleges.

C-SAM – en Connectivistisk Studieaktivitetsmodel

Min tanke er, at den oprindelige Kerneydelse typisk vil dække aktiviteterne i Kategori 1. Den connectivistiske ring, som jeg tidligere tilføjede til Kerneydelsen dækker nu over alle kategorierne. De enkelte eksempler på værktøjer er valgt og placeret tilfældig. De er alene udtryk for, hvad der kunne ske i den connectivistiske ring – der bør sker meget mere

C-STAM rev2

Den connectivistiske ring går lidt ud over de fire kategorier. Sidstnævnte er for at illustrere, at connectivisme arbejder med viden ud over, den læringssti som underviseren tilrettelægger for de studerende. I den connetivistiske ring er den studerende en studerende, der selv styrer sin læringsvej og de indarbejder viden som går ud over det uddannelsen tilbyder. Den går også ud i verden, som den connectivistiske ring er.

Det kan diskuteres om kerneydelsen ikke også det til dels vil dække Kategori 2, men det har jeg valgt her at illustrerer med en pil. Pilene er også udtryk for at underviseren også deltager i Kategori 2-3, men disse områder er de studerendes og underviserens deltagelse kan mere defineres som iværksættende i kategori 2, mens han/hun ikke er til stede i kategori 3.

Afslutning

Jeg har prøvet at samle alt dette i denne lille film 🙂

 

Jeg håber med denne oversigt at have inspireret dig og jeg håber, at du vil give dit besyv med i kommentarfeltet nedenfor 🙂

 

 

 

 

5 comments

  • Kære Lone. Tak for inspirerende input. Du har helt ret i, at vi skal lede efter alle mulige måder at sætte de studerendes kategori 3 og 4-aktiviteter i gang. Kunne du lægge et lille tip om enkel og hurtiglæst tilgang til connectivistisk teori ud. Tusind tak 🙂 Mange hilsener Anna-Marie Hansen

  • Kære Anna-Marie. Tusind tak for de fine ord.

    Jeg har tænkt over dit spørgsmål. Jeg har jo mest fulgt George Siemens og Stephens Downes i deres blogs, bøger og foredrag, da det er dem, der har “forbundet” connectivismen med IT.

    Mit bidrag til deres arbejde er primært at formidle mulighederne i det, samt som du kan læse i det nederst del af indlægget (samt se af videoen) at koble teorien til de danske University Colleges Studieaktivitetsmodel.

    Jeg har selv været meget inspireret af deres bog: Handbook of emerging technologies (http://elearnspace.org/Articles/HETL.pdf) på ca. 52 sider, hvoraf man måske kan nøjes med at læse de første 20-30 sider. Men den drejer sig ikke kun om connectivismen. Den inddrager mange andre forskellige teorier om, hvorledes man kan inddrage IT i undervisningen.

    Bogen er fra 2009 og i sig selv grundlaget for deres tanker og er mere gennemarbejdet end de tidligere udgivelser. Du kan f.eks. se hvad Stephen Downes skriveri 2007 på hans blog om connectivismen (http://halfanhour.blogspot.dk/2007/02/what-connectivism-is.html)
    Eller læse Georges Siemens blogindlæg fra 2005 om samme teori (http://www.itdl.org/Journal/Jan_05/article01.htm)

    God fornøjelse med det. Og skriv endeligt igen, hvis du finder et godt link med en kort opdateret opsumering 🙂

    De bedste hilnser
    Lone Guldbrandt Tønnesen

  • Hej Anna Marie.

    Jeg faldt lige over denne artikel fra 2011, som er brugbar, hvis du kan se bort fra reklamen for et gammelt kursus i starten.

    Den forklarer connectivismen på ca. 1 A4 side og der er en grundig forklaring af, hvordan de studerende skal arbejde for at arbejde connectivistisk.

    Jeg håber, at du kan bruge det:

    De bedste hilsner, Lone

    Link til artikel
    http://www.huffingtonpost.com/stephen-downes/connectivism-and-connecti_b_804653.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*