MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Archive by category "Uddannelsessystemet og MOOCS" (Page 2)

Er gennemførelsesprocenten i MOOCs et problem?

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Typisk gennemfører mellem 5-20% af deltagerne i et MOOC til slut. Dette har skabt diskussion omkring MOOC har fejlet eller ej. Diskussionen har bølget mellem hvorledes vi får dette procenttal op og at vi bør kigge på det på en ny måde.

Jeg hører til den sidste kategori. Umiddelbart ser jeg nemlig, at vi forsøger at lægge det gamle uddannelsessystem med akkreditering ned over MOOCs. Dette sker naturligvis med det mål at kunne ensrette vurderingen af forskellige personers kompetencer, hvilket ikke er så ringe endda, da vi har brug for enighed om hvordan kompetencer akkrediteres troværdigt.

Men deltagerne i et MOOC er ikke nødvendigvis interesseret i akkreditering.

I en undersøgelse fra University of Edinburgh fra 2013 fortæller 95% af kursisterne at målet er at lære noget nyt og kun et kursusbevis er kun målet for en tredjedel af disse. Dette støttes af University of Pennsylvania, hvor ca. halvdelen af angiver at de tager et MOOCaf nysgerrighed eller for sjov, mens 44% ønsker at opbygge kompetencer for at blive bedre til deres fag.

Interessant er det i sidstnævnte undersøgelse, at der er forskel på faggrupperne, idet 74% tager humanistiske fag af interesse, mens 12% søger opkvalificering. Tilsvarende er det 54% på samfundsfag og 39% på sundheds- og naturvidenskabelige fag, som søger faglig opkvalificering.

Dvs. det varierer meget i MOOCs, hvorfor de studerende er der. Og antagelsen om, at de er der for at blive akkrediteret er ikke særligt stærkt idet, det ikke engang er halvdelen, som angiver, at de ønsker et bevis.

De studerende er der af lyst og fordi de gerne vil lære. Dermed betyder det ikke noget, hvor ofte de deltager eller hvor meget de lærer. Bare de lærer det de har brug for. Og dermed risikerer uddannelsesinstitutionerne at lægge fokus et helt andet sted end der hvor de studerendes ønsker er.

For hvis en uddannelsesinstitution vil akkreditere skal der også være noget at akkreditere på – og det vil typisk være bundne opgaver eller afleveringer. Men den studerende ønsker ikke nødvendigvis at deltage i denne del. De ønsker bare at lære fordi det er spændende og interessant. Dvs. de studerende lærer faktisk en masse og er tilfredse, men uddannelseinstitutionen oplever det som et problem at de ikke gør kurset færdigt. Dette er selvmodsigende.

Jeg skrev ovenfor, at jeg hører til den kategori, der mener vi skal se på det på en ny måde. Dvs. vi skal fjerne fokus fra akkrediteringen og se MOOCs som et vigtigt bidrag til Life Long Learning, hvor mange bliver opkvalificeret indenfor fag, som de interesserer sig for.

Et ordinært studieum kræver ofte en økonomisk udgift, flytning samt et karrierevalg, der får betydning for resten af livet. Dette er alvorligt i eksamenssituationen, men også for selve personen.

MOOCs tilbyder et modstykke til dette, hvor den studerende kan nyde processen uden de store risici. J. Freedman beskriver MOOCs er færdigpakkede kurser, hvor den studerende ikke behøver at gå en masse grueligt igennem, på samme måde som det er et endelig valg ved uddannelse. Ganske almindelige mennesker kan på denne måde lærer mere om faglige emner formidlet på en let tilgængelig måde. Desværre er dette dog stadig primært for dem, som kan læse på engelsk, men heldigvis der allerede nu kurser på dansk.

Jeg tænker derfor, at vi lægger gamle normer og vaner ned over noget helt nyt, som MOOCs jo er. Og dette nye behøver ikke nødvendigvis at blive akkrediteret 🙂

MOOCs – en joke eller måske ikke?

MOOCs, mooc

Fra min tid i Holland har jeg stadigvæk kontakt til nogle venner. En af disse lagde denne “joke” på Facebook. Oversat lyder den således:

Hvorfor går vi i skole?

  • Fransk, hollandsk og engelsk: Vi har Google Translate
  • Musik: Vi har Youtube
  • Matematik: Vi har en regnemaskine
  • Historie: Alle er døde
  • Hollandsk: Vi lærer at læse og skriv på “whatsapp”
  • Gymnastik: Vi har WII
  • Engelsk: Vi kikker på Dora.duh *-*
  • Geografi: Der findes GPS´er

Konklusion: Skolen er tidsspilde!

Dette er lavet som en joke. Men det der gør en joke sjov er, at den også sætter virkeligheden til skue. I hvert fald ifølge den danske komiker Karen-Marie Lillelund.

Det sjove i dette tilfælde er, at det det har en snert af sandhed i sig. Vi har haft så travlt med at integrere IT i undervisningen, at vi helt har overset at meget af det kunne laves uden læreren. Men det joken overser er, at vi har brug for læreren til at overskue læringsprocessen og sætte eleverne i gang med de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Men derudover kan er eleverne for en stor det selvkørende.

Hvorfor har jeg så denne joke med på Moocs.dk?

Det har jeg fordi joken minder om et MOOC. I et mooc møder du ikke fysisk frem. Du møder ikke læreren ansigt til ansigt og du er ikke i skolen på bestemte tidspunkter. Du bliver sat i gang af læreren, men derefter er du selvkørende på Internettet  – med de programmer eller sites, som du lige har brug for til den eksisterende opgave.

Jeg plejer at illustrere dette på denne måde.

MOOCs skolen i skyen

MOOCs skolen i skyen

Dvs. vi har flyttet skolen ud i skyen. Vi behøver hverken pedeller, katinedamer, rengøringsfolk eller bygninger mere. Alt sammen foregår nu i skyen – elektronisk. Og man lærer en masse.

Det betyder dog ikke, at man ikke har teknikkere, administrative medarbejdere, undervisere og ledere. Disse behøver bare ikke en skole mere. Et kontor er nok.

Derfor er det indledende spørgsmål i joken “Hvorfor går vi i skole?” relevant i fysisk henseende. Vi behøver ikke fysisk at bevæge os hen til skolen. Den er lige ved vores computerskærm.

Og dermed med er joken et relevant indspark i diskussionen om MOOCs kontra den eksisterende skole

 

Google og edX indgår i samarbejde om platform

MOOCs, mooc

Google har  et stykke tid arbejde med “Course builder” beregnet til udbud af moocs. Nu indgår de i et samarbejde med edX om at bygge platformen, der er klar til brug i foråret 2014.

Dermed har sikret sig et indhold af kurser som edX bl.a udbyder fra MIT, Harvard, Berkley etc.

Men alle der har interesse i at udbyde et mooc får adgang til systemet. Så hold øje med dette, hvis du overvejer at udbyde et Mooc

Er det nødvendigt at forholde sig til MOOC i Danmark?

MOOCs, MOOC

Der findes to gode artikler, der spår om, hvorledes MOOC´s vil påvirke fremtidens uddannelse i Danmark. Begge er meget læse værdige.

Første bud på fremtiden

Den første er Napster, Udacity and the Academy er egentligt et blogindlæg og den sammenligner, hvad der skete, da Mp3 formatet opstod. De eksisterede musik-producenter sagsøgte Napster som havde udviklet Mp3 formatet og vandt! Virksomheden Napster forsvandt, men brugerne blev ved med at bruge Mp3 formatet. Hermed mistede musik-producenterne deres eneret på at musik købes i musik-butikken, idet brugerne bare distribuerede musik uden om forhandlerne på nettet. Dermed tabte musik-producenterne markedet, trods deres retslige sejr over Napster. Det de glemte at regne brugerne som en faktor.

Clark Shirky, som har skrevet bloggen, sammenligner Mp3 og Napster med hvad der kan ske uddannelsessektoren.  Det øjeblik at brugerne (elever og studerende) begynder at lære selv gratis på Internettet. Og det øjeblik arbejdsgiverne er ligeglad med om de har et eksamensbevis, bare de er velkvalificerede. Så har uddannelsessystemet et problem – ligesom musikproducententerne. For uddannelsessystemets monopol på vidensformidling og akkreditering er hermed brudt.
Clark Shirky opfordrer uddannelsessystemet til at de bør forholde sig til dette problem. Han sammenligner Mp3-formatet med et MOOC – i overført betydning – idet han mener, at når brugerne vil have det vil det bestå. Istedet for at afvise MOOC, da det ikke passer ind i det eksisterende uddannelsessystem bør uddannelsessystemet overveje, hvorledes kan blive en del af denne trend og dermed udvikle vores uddannelser.

Andet bud på fremtiden

Den anden artikel er prisvinder en konkurrence udskrevet af Information og DANSK IT  og skrevet af Mikkel F. Krogholm. Den hedder Mesterlærer vender uddannelse på hovedet. En af hans stærkeste pointer er, at al viden er nu gratis tilgængelig på nettet. Læreren har mistet sin autoritet til at afgøre, hvad man bør lære. Mikkel Krogholm pointerer også, at vi ikke længere skal besidde en vis mængde viden. Mangler man viden, slår man det op på Internettet med sin mobiltelefon, i det øjeblik man mangler det.

 

MOOC, OC eller blended learning?

MOOCs, mooc

Jeg oplever i øjeblikket, at vi i det danske uddannelsessystem er ved at tilpasse MOOC´s til danske forhold.

Det er ikke muligt at udbyde gratis undervisning pga. lovmæssige krav. De studerende og ansattes ophavsret skal beskyttes samtidigt med, at der er lovmæssige krav om at personlige oplysninger også skal beskyttes. Derudover oplever nogle, at danskerne (ligesom en masse andre i hele verden), at de har svært ved lægge alt åbent ud på Internettet.

Derfor udbyder de deres kurser i lukkede rum mod betaling og dermed kan vi fjerne “M” for massive og “O” for open i MOOC – og vi står tilbage med et OC. Dvs. et online kursus.

Eftersom nogle også vælger at mødes ansigt til ansigt med de studerende, istedet for at infomere online står vi pludselig med et almindeligt “Blendede Learning” forløb, hvilket bestemt ikke er at foragte, da de plejer at være meget gode.

Men det kan desværre ikke kaldes et MOOC. Det er bare nye begrebet, der er sat på gamle flasker, trods ihærdig indsats for at få kurserne længere ud. Personligt håber jeg at vi om nogle år står med et “ægte” MOOC i Danmark, da læringspotentialet er kæmpestort. Men lige nu, hvor det er ved at starte op, tror jeg at der er langt endnu, da der er nogle lovmæssige forhindringer, som vi først skal overvinde

Nytænkning af vores uddannelse?

MOOCs, mooc

En af de store indvendinger mod MOOCs (Massive Open Online Courses) er, at det er gratis uddannelsen. Her har jeg argumenteret, at man i forbindelse med MOOCs sagtens kan tjene penge på tilsvarende kurser eller konkrete eksamensforløb med vejledning.

I denne tankegang holder jeg fast i en akkreditering af de studerendes kundskaber gennem eksamensbeviset. Men hvad er det så, der skal akkrediteres?

I den nye aftale om læreruddannelsen står der:

Partierne er enige om, der skal være fokus på, hvad den færdiguddannede lærer kan – og ikke, hvad han/hun har været igennem

Man kan vælge at fortolke det groft til, at så behøver man jo slet ikke eksamensbeviset. Men det er der intet belæg for i den nye aftale, som lægger op til, at der skal uddannes særdeles velkvalificerede folkeskolelærere.

Men det der er interessant er, at det er helt andre ting som den studerende skal bedømmes på. Nemlig de kompetencer den studerende har opnået. Og disse kompetencer kan lige såvel være opnået på Læreruddannelsens ordinære uddannelse, i et MOOC eller i praktikken. Det vigtigste er, at de har disse kompetencer.

Åbner denne udtalelse ikke op for en totalt nytænkning af vores uddannelse, hvor det er ligegyldigt hvordan vi har opnået vores kompetencer – bare vi har dem?