MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Archive by category "Uddannelsessystemet og MOOCS"

Stewe Wheler om MOOCs

MOOCs, mooc

Den 23. september havde University College Lillebælt besøg af Stewe Wheler, som bl.a. talte om MOOCs.

Stewe Wheler var med til at udvikle et af de første MOOCs i 2007 sammen med George Siemens og Stephen Downes, og han var helt klart en støtter af den connectivistiske tænkning bag de første MOOCs.

2015-09-23 09.07.44

Hen mente derfor, at de nuværende MOOCs, som især er X-MOOCs, bør karakteriseres som “Online-Learning”.
Disse har intet at gøre med de oprindelige MOOCs tankegang og struktur.

Eftersom de fleste nuværende MOOCs er online-learning, mener Stewe Wheler, at fremtiden kommer til at at ligge i de embedded MOOCs.

Med “Embedded MOOCs” mener han, at de studerede eller undervisere vælger en eller flere dele ud af et MOOC, som den viden de har brug for i en konkret situation.

Stewe Wheler og MOOC

Stewe Wheler efter fordraget, hvor han bl.a. fortalte om MOOCs

Dermed bliver det helt uden betydning om de fuldfører kurset. Pointen er, at deltageren har lært den viden de skal af den del af MOOC´et de deltog i.

Stewe Wheler henviste til endvidere til, at de Britiske Universiteter udtaler, at de udbyder MOOCs, fordi det er en let måde at tjene penge på. Dette er meget modsat den sidst nye amerikanske undersøgelse, der siger at størstedelen udbyder MOOCs for at tiltrække studerende, for at få større synlighed samt for at udvikle undervisningen.

Stewe Wheler gjorde opmærksom på, at et af MOOCs ulemper er, at ikke alle studerende er i stand til at lære uden en underviser.

Han var dog helt overbevist om, at MOOCs vil ændre vores skolesystemer alligevel.

Stewe Wheler og Lone Guldbrandt Tønnesen fra MOOCs.dk efter foredraget på University College Lillebælt

Stewe Wheler og Lone Guldbrandt Tønnesen fra MOOCs.dk efter foredraget på University College Lillebælt

Se video af Steve Whelers foredrag

Se University College Lillebælts beskrivelse

 

 

Badges og MOOCs

MOOCs, mooc

Mozilla Badges startede en trend med at lave og uddele badges for veludført studium. Dette startede i ordinært studium, men har hurtigt spredt sig til MOOCs.

Andre og ifølge rygtet bedre udbydere senere kommet på banen. F.eks. P2PU badges.

Jeg kan godt lide brugen af badges, som anerkendelse for vel udført studium, blandt andet fordi det understøtter gamificationteorien i undervisningen.

Dvs. tanken om at underviseren kan skabe større motivation hos den studerende ved at strukturere undervisningen som et spil, med forskellige niveauer og tilhørende belønninger efterhånden som de stiger i graderne.

Badges kan gøre det samme.

I forhold til MOOCs støder jeg af og til på brugen af dem som f.eks. University of Wisconsin-Madison, som dog har lukket deres kurser. Fachhochschule Lübeck er har også brugt dem og det bliver oftere og oftere en del af MOOCs

Spørgsmålet er om de ikke over tid bliver en fast del af akkreditering af kurserne. De er lette at lave og sætte i system. Derudover er det en god måde at anerkende de studerende på.

Jeg glæder mig til at følge denne udvikling.

 

Status: MOOCs i Skandinavien, juni 2015

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Jeg deltog i sidste uge i konferencen “MOOCs in Scandinavia”, hvilket inspirerede mig til at til at skrive denne status for Norge, Sverige og Danmark. Til slut konkluderer jeg, at Danmark på regeringsniveau er bagud, mens vi i forhold til udbud af MOOCs, er godt med.

Norge

Berit Kjeldstad, som er ansvarlig for den norske MOOC komité fortalte om deres arbejde i komitéen, den endelige rapport samt deres anbefalinger til den norske regering.

Det har været oplagt for Norge at udbyde MOOCs, da de i forvejen har et meget stærkt udgangspunkt i deres erfaringer med fjernundervisning.

Det er dog ikke gået imponerende hurtigt med udbuddet. På MOOC.no var der følgende antal MOOC:

August 2013: 1 MOOC
August 2014: 7 MOOCs
Forår 2015: 16 MOOCs

Norge må også kunne henvise til mange MOOCs på norsk. Jeg er dog kun stødt på Campus Nooa, som tager betaling for kurserne.

En af komitéens hovedkonklusioner var, at det vil gå for langsomt, hvis institutionerne selv skal trække udviklingen mod MOOCs. Det er vigtigt med en massiv støtte fra regeringen, som vil koste 15-45 mill. Euro

Komitén har lavet mange anbefalinger og i de kommende uger bliver nogle af pengene uddelt til forskellige projekter.

Sverige:

Sverige var ikke helt så klar med, hvad de udbød af MOOCs. Et foredrag drejede sig om et MOOC til undervisere, som hedder ONL.

Maria Hedberg fra Lund Universitet fortalte også om deres kurser til underviserne, som skulle lave MOOCs. Hun fortalte, at der er betaling for deres MOOCs og at der er meget lidt frafald.

Det er kun Lund Universistet, som har 3 MOOCs på Cousera, men det betyder ikke, at der ikke findes andre.

Et ekstremt spændende oplæg kom fra Prof. Harriet Wallberg, der er leder af UKÄ, the Swedish Higher Education Authority.

Hun var netop blevet leder af en stor undersøgelse om MOOCs i Sverige. I marts 2015 fik hun et kommissorium til at undersøge følgende:

  • Analyse muligheder for MOOCs i de højere uddannelser i Sverige.
  • Undersøge MOOCs potentialer internationalt
  • Undersøge den finansielle del af MOOCs
  • Analysere akkrediteringsmulighederne
  • Samt vurdere i hvilken udstrækning, MOOCs kan være en del af Svensk højere uddannelse og hvilke konsekvenser det vil have.

Harriet ville starte med at kortlægge de eksisterende MOOCs i Sverige. Derudover vil hun også tage fat på lovgivningen, da de svenske love kan blokere for MOOCs i Sverige.

Rapporten skal være færdig 1. februar 2016.

Danmark:

Antal:

Lars Birch Andreasen og Mie Buhl fortalte at Danmark har tre primære MOOCs-udbydere.

KU, DTU og CBS. Tilsammen har de idag 14 MOOCs udbudt på Coursea.

Lars B. Andreasen gjorde opmærksom på, at der også findes et uafhængigt MOOC fra UCL lavet i WordPress, som har tilmeldinger fra over 80 lande.

Dette frie udbud af et MOOC vise, at opgørelserne over, hvor mange MOOCs et land udbyder ikke kan blive præcist. Pointen er dog, at der også kan være stor søgning til MOOCs udbudt ved siden af de store platforme, som f.eks. Coursera.

Danmark har også University College Sjælland, som udbyder MOOCs på dansk indenfor mange forskellige områder. Idag kan jeg tælle hele 20 MOOCs rettet både mod studerende, undervisere og som efter- og videreuddannelse.

Sammenlagt udbyder Danmark således 35 MOOCs, men spørgsmålet er om de sidste 20 kan inddrages i sammenligningen, da de er på dansk.

Sidste nyt fra Danmark

En anden vigtig nyhed kom fra Flemming Konradsen fra Københavns Universitet (KU), der fortalte at KU´s satsning på at trække internationale studerende til, havde virket.

20% af de studerende på deres sommerskole havde hørt om sommerskolen gennem et af KU´s MOOCs. Endvidere viste en helt specifik undersøgelse af ansøgerne til faget “Global Health” on-campus, at 17% af ansøgerne var blevet interesseret via et MOOC.

Flemming fortalte også, hvorledes ordinære studerende fik adgang til MOOC´s forum samt hvorledes denne kontakt var en stor gevinst ved opgaveskrivning og i undervisningen.

KU har lavet en rapport over KUs første 2 år med MOOCs, som bestemt er værd at kigge dybere på. Derudover findes der en lidt hurtigere oversigt.

Opsumering MOOCs i Skandinavien

Erfaringer og udbud

Alle tre lande ligge godt i svinget i forhold til tidligere erfaringer med E-læring, som især er meget udbredt i Norge og Sverige.

I forhold til udbuddet af MOOCs ligger vi også ret ens, men det er mit indtryk at Danmark er godt med her – idet vi nu har flere års erfaring direkte med MOOCs. Norge og Sverige slår dog os, idet de er meget erfarne med E-læring pga. de store afstande.
Faktum er dog, at det næste er umuligt at lave en sådan sammenligning, da det afhænger af, hvad der skal til for at kalde det et MOOC.

Regeringsnedsatte undersøgelser

På undersøgelsessiden må vi sige, at Danmark er bagud.

Den norske regerings undersøgelseskommision blev færdig for over et år siden og Norge er nu i gang med at implementere anbefalingerne.

Den svenske regering har netop nedsat en gruppe til at undersøge mulighederne for at anvende MOOCs på Sveriges højere uddannelsesinstitutioner.

Den danske regering har muligvis noget på vej, men det har jeg intet hørt om. Sandsynligvis fordi vi har et valg, der først skal overståes den 18. juni 15.

Det bedste jeg kan henvise til, er regeringens plan for internationalisering “Danmark – et attraktivt uddannelsesland“, som anbefaler MOOCs, som værende et godt middel til at nå de 24 mål.

Indtil nu har de danske embedsmænd, jeg har mødt været meget dygtige og helt fremme i front. Så mon ikke, vi også snart ser noget fra den danske regering?

 

Et MOC forløb var billigere!

MOOCs, mooc

Jeg har tidligere sagt, at jeg ikke tror, at det bliver billigere at udbyde MOOCs. Denne udtalelse bygger jeg på erfaringerne fra USA, men det kan ikke nødvendigvis overføres til Danmark.

Mikkel Godsk har i sin artikel “Improved learning […]”, der offentliggør en stor undersøgelse over ændringen af ordinær undervisning på Århus Universitet til et MOC*, beskrevet hvorledes han ser store besparelser

Det har kostet 5 EUR pr. studerende, at etablere forløbet samt at gennemføre det. Han antager at næste gang forløbet køres er de helt nede på 1 EUR pr. studerende.

Dette er betydeligt lavere end omkostningerne pr. studerende ved ordinær undervisning, hvor der også er bygningsomkostninger og større personaleomkostninger.

Selvom han ikke har indregnet ekstra omkostningerne ved at køre MOC´et, så er hans konklusion at:

With regars to the desire of the management to make the teaching more cost-effective by reducing the teaching staff and at the time modernise the teaching practice and improve learning, the transformation must be considered successful.

* Massiv Online course – dvs. ikke “Open”, så alle i verden kan deltage, men stadigvæk massivt.

 

MOOCs trends

MOOCs, mooc

Jeg har lige hørt MIkkel Bülow Skovborg fra Innovation Center Denmark holde et spændende oplæg om MOOCs.

Som afslutning lavede han en kort oversigt over, hvad han ser som trends i USA i øjeblikket. Dette er spændende, da det er disse tendenser vi vil møde i den nærmeste fremtid – sandsynligvis allerede i 2015.

Mikke Bülow Skovborg siger at der i USA er en trend mod:

1. Kvalitetsdebat versus effektiviseringsdebat
2. Begyndende tendens til meritgivende MOOCs
3. At hele uddannelser udbydes online
4. Banebrydende teknologier (Edtech)

Kvalitetsdebatten og effektiviseringsdebatten er værd at følge, idet der er ved at komme beviser på både at de studerende får bedre karakterer og det er billigere for instutionerne.

Interessant er det også, at vi allerede har set de første fulde uddannelser som MOOCs og nu er så også meritdelen på vej.

Dette lægger op til at undervisere allerede nu begynder at overveje at lave blended MOOCs, hvor de beder de studerende tage dele af et MOOC som en del af forberedelsen til undervisningen.

Blended MOOCs er umiddelbar en let måde at gå til det på, men hvad gør uddannelsesinstitutionerne den dag, hvor en studerende møder op og beder om merit for et genneført MOOC. Vil det være i den danske ånd?

 

 

Ny konference om MOOCs i Skandinavien

MOOCs, mooc

I juni 2015 kommer der en ny konference om MOOCs i Skandinavien

Der har været flere konferencer indtil nu, som jeg ikke har omtalt. Men denne har fanget min interesse, idet den behandler MOOCs i Skandinavisk kontekst.

Det specielle ved denne vinkel, er vi i Skandinavien typisk arbejder efter den nordiske pædagogik og har vi har en helt anden undervisningsmæssig tradition end de har i udlandet.

Dette er et problem, når “vi” overfører udenlandske forskningsresultater og undersøgelser fra udlandet direkte til danske forhold, uden at forholde os kritisk til, at de udenlandske forhold er meget forskellige fra de danske.

I nu flere år har vi kun haft adgang til udenlandsk forskning og erfaring, hvorfor vi ofte har været henvist til “vurderinger og forventninger”, når vi har anvendt konklusionerne på egne forhold. Og det har krævet, at vi har holdt tungen lige i munden.

Ovennævnte konference sætter forhåbentlig lidt en stopper for det 🙂

Mange er begyndt at arbejde med MOOCs og konferencen tager fat i de erfaringer vi har gjort os rundt omkring i Skandinavien. Dette er langt mere direkte brugbart, end de materialer vi indtil nu har haft. Derfor vil vurderinger og gisninger også blive mindre usikre.

Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se resultaterne af konferencen, som blandt talerne har George Siemens, som kaldes Moocs og connectivismens fader samt lederen af Norges MOOCs kommite, som fik mange penge til at indføre MOOCs i Norge.

Sådan har MOOCs påvirket de videregående uddannelser

MOOCs, mooc

En gruppe af videregående uddannelsesinstitutioner, så som Harvard samt eksperter, så som George Siemens brugte en uge på at debattere, hvorledes MOOCs påvirker de videregående uddannelser.

Disse eksperter kom frem til 5 punkter, som har et andet fokus end jeg normalt støder på, når jeg læser om MOOCs. Det skyldes, at eksperterne kigge på, hvad MOOCs har gjort ved deres institutioners måde at arbejde på. Dermed går de uden om den typiske diskussion om fordele og ulemper ved MOOCs.

Resultatet var en liste over de effekter de selv havde erfaringer i arbejde med MOOCs, som er:

  1. Større bevidsthed om den digitale side af uddannelse.
  2. Større fokus på undervisning- og læreproces.
  3. Større samarbejde mellem afdelinger og teams på tværs af institutionerne
  4. Fokus på selv at påvirke den digitale udvikling, istedet for at blive “skabt af” den digitale udvikling
  5. Fokus på at skabe et nye rum til eksperimentering

Interessant er deres konklusion om, at uanset om MOOCs, som form, ryger ud igen eller ej, så har MOOCs haft en positiv effekt på de videregående uddannelser, idet de er kommet i gang med at udvikle sig i en positiv retning.

MOOCs – En skole uden lærere?

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

I Paris har Xavier Niel lavet en skole, École 42 uden lærere, MOOCs, ingen bøger, ingen auditorier etc. I skolen placeres alle de studerende i en stor hal og udsættes derefter for for en svær opgave, som de løser i fællesskab. De studerende finder selv ud af, hvad de skal lære for at kunne løse opgaven. Af 70.000 ansøgere kommer 890 studerende ind efter to hårde tests. Og så er det hele selvfølgelig gratis.

Det er afgørende, at de studerende er motiverede og ansøgningstestene sørger lige netop for, at det er de motiverede studerende som kommer ind. Uanset, hvad der er deres baggrund eller tidligere uddannelsesmæssige erfaringer, så ønsker er alle der sidder i hallen i stand til at løse projektet.

Der er ingen eksamener. For som de siger, så er det at kunne stoffet 90% ikke godt nok. Projektet skal gøres færdig – ellers er det ikke bestået. Det er knald eller fald.

École 42 siger, at de ikke er et MOOC, men for mig er der alligevel en del MOOC i det. F.eks. finder de studerende selv det de har brug for på nettet og her er MOOC en del af kilderne.

Derudover minder hele setup´et mig meget om den connectivistiske læring, som de første MOOCs var opbygget fra. MOOC er faktisk navngivet ud fra disse kurser.

Den store forskel til École 42 er at i et connectivistik MOOC finder de studerende selv de personer de arbejder sammen med i netværk på internettet, mens på École 42 er de placeret samme hal. Dem de har brug for at samarbejde med er lige ved hånden og rummet er indrettet, så små grupper let kan samarbejde.

Pointen er, at når al viden alligevel er til rådighed på Internettet har vi ikke brug for lærerne til at undervise i Stoffet. De studerende, som skal være over 18 år, kan sagtens selv finde den viden de har brug for til at løse opgaven. Og det gør de.

Det er da værd at tænke over i forhold til den skole vi kender idag 🙂