MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Archive by category "MOOCs i udlandet"

Behov for ny viden i vores MOOC Verden

MOOCs, mooc

Efter MOOCs fremkomst er viden blevet gratis tilgængelig. Alle have den samme viden og akkreditering mister deres værdi.

Behov for ny viden

Virksomhederne har flyttet fokus væk fra eksamensbeviser. De fokuserer ikke på hvad du véd, men på hvad du kan gøre med din viden.

Tony Wagner udfolder denne teori i denne video:

Han mener nemlig, at verden har brug for folk, der kan løse problemer kreativt og folk som kan innovere.

Tony Wagner har derfor undersøgt, hvorledes man får mennesker til at være innoverende problemløsere.

Udfordringer ved den nye viden

Konklusionen er, at vi idag ikke har et skolesystem, der udvikler problemløsningsevner.

Han beskriver, at der er 5 selvmodsigelser:

  1. Undervisning i dag drejer sig om, at vi alle måles og testes individuelt. Problemet er bare at innovation er en teamopgave. Samarbejde er afgørende.
  2. Specialisering er centralt i vores undervisning. Problemet er at innovation sker i grænsefladerne.
  3. Kulturel passivitet, hvor man gør som man plejer. Den innovative underviser ser sig selv som en, der støtter og opbygger sine elever.
  4. Angsten for at fejle er dominerende både hos lærere og studerende. Problemet er bare at god innovation forudsætter, at man fejler. Man lærer ikke uden “trial and error” og reflektion undervejs.
  5. Motivation er afgørende. De innovative unge han fandt havde alle mere fokus på de gjorde end deres karakter. Det skyldtes at de var blevet opfordret til “play, passion and purpose” istedet for at få “høje karaktere”. Forældrene havde fjernet “skærmtiden” og støttet barnets interesser

Konklusion

Tony Wagner slutter af med at forslå, at vi istedet for at akkreditere viden, så skal vi akkreditere beherskelse af viden

Her må vi sige, at Danmarks skolesystem er godt med.

Hvis den forandring, som MOOC-bølgen skaber i verden betyder en øget efterspørgsel efter innovative og problemløsende unge, så må vi sige, at det er noget vi er gode til i Danmark

Hvilke fordele ser deltagerne i MOOCs?

MOOCs, mooc

Over en million mennesker har færdiggjort MOOCs fra Coursera og over 100.000 fra Harvardx og MITx.

Det er store tal fra et MOOC-området, som ofte bliver kritiseret for frafaldsraten. Tallet skal også sættes i perspektiv i forhold til at over 25 millioner var indskrevet siden 2012

Undersøgelsen viser også, at de tager et MOOC som en del af deres studium. Mere 60% end mener deltagelse i MOOCs giver mere læring samt 70% mener, at det forbedrer deres karrierechancer.

Blandt “ikke-studerende” som gennemfører er det typisk de dårligst stillede lokalt og fra udviklingslandene, som ser flest fordele i  ses fleste i at bestå et MOOC.

MOOCs - fordele

MOOCs – fordele

Især er det deltagere fra udviklingslandende som fremhæver karriere- og læringsfordelene. Dermed må man sige, at håbet om at MOOCs ville give de dårligst stillede en mulighed for at forandre deres liv faktisk er blevet indfriet.

Det er faktisk også 60% af de indskrevne på MOOCs som kommer fra udviklingslandene.

Så det generelle resultat af Harvards undersøgelse er altså at deltagerne både ser lærings- og karrierefordele i at deltage i MOOCs. Derudover har de fundet, at mange fra udviklingslandene får udnytter fordelene ved at tage MOOCs

 

 

 

Den svenske MOOC undersøgelse

MOOCs, mooc

I mit blogindlæg om Status på MOOCs i Skandinavien 2015 fortæller jeg, at den svenske regerings har nedsat en undersøgelsesgruppe, som skal undersøge MOOCs i Sverige.

En svenske undersøgelse om MOOCs

Gruppen skal være færdig 1. februar 2016.

Basis for deres undersøgelse er godt, idet Sverige har mange års erfaring med netundervisning.Derfor er springet til MOOCs ikke så stort.

Undersøgelsesgruppen har dog alligevel nogle udfordringer som jeg her vil beskrive:

  • I Sverige anses MOOCs ikke for at være en højere uddannelse lovmæssigt set. Dermed er MOOCs en udfordring – lovmæssigt set.
  • Da der er gratis deltagelse i et MOOC bliver de studerende ikke ifølge svensk lov anset for at være studerende. Dermed har MOOCs studerende ikke samme rettigheder som de ordinære studerende – og dermed har de heller ikke samme ret til en grad.
  • I Sverige er uddannelse gratis – undtagen for udenlandske studerende. Dermed er MOOCs en udfordring, idet MOOCs ikke passer ind i det eksisterende system af finansiering som bygger på antal af studerende
  • De studerende er bange for, at underviserne vil bruge tid på at lave MOOCs istedet for at undervise dem.

Gruppen gjorde det klart, at de ønsker at række ud og være internationale, men de er bange for, at de lovmæssige aspekter gør det svært at være klar med en grundig rapport til deadline 1. februar 2016.

Deres udfordringer ligner meget det vi i Danmark kommer til at stå overfor, hvis vi overvejer MOOCs i vores uddannelsessystem.

Det bliver derfor spændende at følge denne gruppes resultater.

Status: MOOCs i Skandinavien, juni 2015

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Jeg deltog i sidste uge i konferencen “MOOCs in Scandinavia”, hvilket inspirerede mig til at til at skrive denne status for Norge, Sverige og Danmark. Til slut konkluderer jeg, at Danmark på regeringsniveau er bagud, mens vi i forhold til udbud af MOOCs, er godt med.

Norge

Berit Kjeldstad, som er ansvarlig for den norske MOOC komité fortalte om deres arbejde i komitéen, den endelige rapport samt deres anbefalinger til den norske regering.

Det har været oplagt for Norge at udbyde MOOCs, da de i forvejen har et meget stærkt udgangspunkt i deres erfaringer med fjernundervisning.

Det er dog ikke gået imponerende hurtigt med udbuddet. På MOOC.no var der følgende antal MOOC:

August 2013: 1 MOOC
August 2014: 7 MOOCs
Forår 2015: 16 MOOCs

Norge må også kunne henvise til mange MOOCs på norsk. Jeg er dog kun stødt på Campus Nooa, som tager betaling for kurserne.

En af komitéens hovedkonklusioner var, at det vil gå for langsomt, hvis institutionerne selv skal trække udviklingen mod MOOCs. Det er vigtigt med en massiv støtte fra regeringen, som vil koste 15-45 mill. Euro

Komitén har lavet mange anbefalinger og i de kommende uger bliver nogle af pengene uddelt til forskellige projekter.

Sverige:

Sverige var ikke helt så klar med, hvad de udbød af MOOCs. Et foredrag drejede sig om et MOOC til undervisere, som hedder ONL.

Maria Hedberg fra Lund Universitet fortalte også om deres kurser til underviserne, som skulle lave MOOCs. Hun fortalte, at der er betaling for deres MOOCs og at der er meget lidt frafald.

Det er kun Lund Universistet, som har 3 MOOCs på Cousera, men det betyder ikke, at der ikke findes andre.

Et ekstremt spændende oplæg kom fra Prof. Harriet Wallberg, der er leder af UKÄ, the Swedish Higher Education Authority.

Hun var netop blevet leder af en stor undersøgelse om MOOCs i Sverige. I marts 2015 fik hun et kommissorium til at undersøge følgende:

  • Analyse muligheder for MOOCs i de højere uddannelser i Sverige.
  • Undersøge MOOCs potentialer internationalt
  • Undersøge den finansielle del af MOOCs
  • Analysere akkrediteringsmulighederne
  • Samt vurdere i hvilken udstrækning, MOOCs kan være en del af Svensk højere uddannelse og hvilke konsekvenser det vil have.

Harriet ville starte med at kortlægge de eksisterende MOOCs i Sverige. Derudover vil hun også tage fat på lovgivningen, da de svenske love kan blokere for MOOCs i Sverige.

Rapporten skal være færdig 1. februar 2016.

Danmark:

Antal:

Lars Birch Andreasen og Mie Buhl fortalte at Danmark har tre primære MOOCs-udbydere.

KU, DTU og CBS. Tilsammen har de idag 14 MOOCs udbudt på Coursea.

Lars B. Andreasen gjorde opmærksom på, at der også findes et uafhængigt MOOC fra UCL lavet i WordPress, som har tilmeldinger fra over 80 lande.

Dette frie udbud af et MOOC vise, at opgørelserne over, hvor mange MOOCs et land udbyder ikke kan blive præcist. Pointen er dog, at der også kan være stor søgning til MOOCs udbudt ved siden af de store platforme, som f.eks. Coursera.

Danmark har også University College Sjælland, som udbyder MOOCs på dansk indenfor mange forskellige områder. Idag kan jeg tælle hele 20 MOOCs rettet både mod studerende, undervisere og som efter- og videreuddannelse.

Sammenlagt udbyder Danmark således 35 MOOCs, men spørgsmålet er om de sidste 20 kan inddrages i sammenligningen, da de er på dansk.

Sidste nyt fra Danmark

En anden vigtig nyhed kom fra Flemming Konradsen fra Københavns Universitet (KU), der fortalte at KU´s satsning på at trække internationale studerende til, havde virket.

20% af de studerende på deres sommerskole havde hørt om sommerskolen gennem et af KU´s MOOCs. Endvidere viste en helt specifik undersøgelse af ansøgerne til faget “Global Health” on-campus, at 17% af ansøgerne var blevet interesseret via et MOOC.

Flemming fortalte også, hvorledes ordinære studerende fik adgang til MOOC´s forum samt hvorledes denne kontakt var en stor gevinst ved opgaveskrivning og i undervisningen.

KU har lavet en rapport over KUs første 2 år med MOOCs, som bestemt er værd at kigge dybere på. Derudover findes der en lidt hurtigere oversigt.

Opsumering MOOCs i Skandinavien

Erfaringer og udbud

Alle tre lande ligge godt i svinget i forhold til tidligere erfaringer med E-læring, som især er meget udbredt i Norge og Sverige.

I forhold til udbuddet af MOOCs ligger vi også ret ens, men det er mit indtryk at Danmark er godt med her – idet vi nu har flere års erfaring direkte med MOOCs. Norge og Sverige slår dog os, idet de er meget erfarne med E-læring pga. de store afstande.
Faktum er dog, at det næste er umuligt at lave en sådan sammenligning, da det afhænger af, hvad der skal til for at kalde det et MOOC.

Regeringsnedsatte undersøgelser

På undersøgelsessiden må vi sige, at Danmark er bagud.

Den norske regerings undersøgelseskommision blev færdig for over et år siden og Norge er nu i gang med at implementere anbefalingerne.

Den svenske regering har netop nedsat en gruppe til at undersøge mulighederne for at anvende MOOCs på Sveriges højere uddannelsesinstitutioner.

Den danske regering har muligvis noget på vej, men det har jeg intet hørt om. Sandsynligvis fordi vi har et valg, der først skal overståes den 18. juni 15.

Det bedste jeg kan henvise til, er regeringens plan for internationalisering “Danmark – et attraktivt uddannelsesland“, som anbefaler MOOCs, som værende et godt middel til at nå de 24 mål.

Indtil nu har de danske embedsmænd, jeg har mødt været meget dygtige og helt fremme i front. Så mon ikke, vi også snart ser noget fra den danske regering?

 

MOOIN – En ny tysk MOOC-udbyder

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

I Tyskland er der nu kommet en ny MOOC udbyder.

Der kommer hele tiden nye udbydere, som ikke bliver nævnt her. Det specielle ved MOOIN er at de har valgt at fokusere på formen -også kaldet “fat media”. Dvs. der er:

– Et ansvarligt layout, hvor mobiltelefonen har førstepladsen
– Fokus på gamification (Open Badges)
– Videoer med integrerede quizzer

Især lyder gamificationsdelen interessant. Så jeg bliver nødt til at prøve det for at se, hvordan det er bygget op 🙂

Akkreditering af MOOCs

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Et af de store spørgsmål ved Moocs har været om arbejdsgiverne vil acceptere den manglende akkreditiering.

Coursera.org følger nu efter Audacity med en løsning .

Coursera har nemlig indgået et samarbejde med store virksomheder som Google, Instagram og Shazam om udviklingen af kurserne.

Dermed har de også fået en forhåndsaccept af kurserne. Samtidigt har de indført et mindre gebyr for mange små moduler, som vil lede til et samlet projekt. Dermed bliver prisen ca. 500 dollars for et et kursus.

Samtidigt med denne manøvre har de fået bygget bro mellem de højere uddannelser og erhvervslivet.

Udacity har haft succes med denne tilgangsvinkel, da de dermed fange mange af dem, der har brug for opkvalificering.

F.eks. fortæller en studerende på et Coursakursus, at han ikke kunne få et job med hans PhD, da alle har en PhD – men da han tog courserakurset fik han endeligt adgang til job.

Generelt set tale de studerende meget positivt om disse nye kurser, som er lavet i samarbejde med erhvervslivet.

Hvorfor udbydes MOOCs i USA

MOOCs, mooc

I en stor og meget spændende undersøgelse af MOOCs i USA (s.25) angives det, hvorfor udbyderen vælger at udbyde MOOCs.

MOOC, MOOCs

Hvorfor udbydes MOOCs i USA?

 

 

Som det fremgår af grafen, så er økonomi og fortjeneste ikke blandt de største årsager til at udbyde MOOCs.

Det er istedet ønsket om større synlighed samt at tiltrække flere studerende.
Interessant er det, at over en tredjedel af de adspurgte angive muligheden for at udvikle undervisningen som en vigtig årsag.

Georgia Tech udbyder en fuld uddannelse via MOOCS

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

Dette er en sandhed med modificationer, men stadigvæk så tæt på, at det er værd at lave et indlæg om på MOOCs.dk

Georgia Tech har nemlig indgået en aftale med Udacity om at udbyde alle modulerne i deres “Computer Science Masterdegree” som MOOCs.

Dvs. man kan nu tage hele uddannelsen gratis online.

Grunden til, at jeg skriver, at det er en sandhed med modificiationer er, at der ligesom ved alle andre MOOCs skal betales for akkreditering.

Dvs. man kan tage den fulde uddannelse gratus, men man får ikke eksamensbeviset. Det gør man først, hvis man betaler ca. 7.000 dollars for det.

Dette er fuldstændigt i MOOCs ånd og derfor ikke uventet.

Det nye er, at man nu kan tage en FULD uddannelse som MOOC  – og det er interessant.
Det er interessant, fordi det muligvis trækker tæppet væk under det eksisterende uddannelsessystem, hvis andre følger efter.

For hvis arbejdsgiverne ved ansættelser er ligeglad med og ansøgeren har et eksamenbevis eller ej, så er der jo ingen grund til at betale for at få beviset. Ansøgere kan jo på mange andre måder fremvise de opnåede kompetencer f.eks. gennem blogindlæg eller konkrete produktioner.

Dermed er vi på vej ind på en sti, hvor det er ikke hvad vi har gjort der er afgørende, men istedet hvad vi kan. Indenfor ingeniørverdenen er man allerede begyndt at “rate” hinanden efter internationale opgaver og det er denne rating, som afgør om man får den næste opgave. Dette sker på samme måde, som vi bedømmer virksomheder på f.eks. trustpilot.

Det minde for mig om det gamle skudsmålsbøger. I gamle dage var det en pligt altid at have sin skudsmålsbog, som der blev skrevet i når en Karl eller Pige forlod pladsen. Hvis der stod noget dårligt var det svært at få plads et nyt sted, hvorfor nogle lod sig udnytte. Historisk ses det som en gave, da skudsmålsbogen blev afskaffet.

Dette er grimme fremtidsudsigter som jeg vælger ikke at tro på. Alt andet lige, så er vi afhængige af, at aktørerne i samfundet fortsat tillægger eksamensbeviset værdi.