MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Archive by category "Kvaliteter i MOOC" (Page 3)

Hvorfor deltage i et MOOC?

MOOCs, MOOC

Jeg læste en joke, der lød “Why do a MOOC, when you can read a BOOC(K))”. Svaret er meget klart:

Fordelen ved et MOOC er at mange med samme interesse, arbejder på samme tid og sted, på det emne. Dette er meget svært at få med en bog.
Det er deltagerne, tidspunkt og sted, der er afgørende for at vælge et MOOC.

Pointen er, at til hverdag har alle disse mennesker ikke sat tid af til at arbejde med dette emne. Men nu er der sat tid af til at deltage og de er motiveret fordi det er deres interesseområde. Derfor opstår de gode diskussioner i forums og den flotte aktivitet på Blogs, Twitter, Facebook m.fl.  I deres almindelige hverdag har de ofte ikke tid til så kraftig en indsats og derfor kommer man ikke så let i kontakt med dem og deres gode pointer. Eller får mulighed for at deltage i de gode diskussioner

Dermed bliver pointen ved at deltage i et MOOC, at alle er motiveret og de ønsker at deltage. OG de gør det på samme tid og sted. Det fåes ikke udenfor et MOOC.

Det centrale er, at der skabes en bevidsthed på samme tidspunkt om, at dette er spændende at arbejde med. En interesse som er svært at finde på andre tidspunkter.

Dermed er det vigtigt at følge forskellige kursusudbyderes tilbud om MOOCs. Lige netop for at komme ind i den strøm af mennesker, som arbejder med det samme på samme tidspunkt.

Kursusudbyderne får til gengæld en massiv reklame. F.eks. deltager der 22.000 personer i E-learning and Digital Cultures som jeg er med på i øjeblikket. Her er en massiv reklame til et stort potentielt kundegrundlag som hermed er forbundet med undervisere i deres område. Naturligvis vil kursisteerne næste gang de leder efter et kursus søge på disse underviseres navne eller på Universistet – og måske ende på et betalt kursus næste gang.

Hvad er forretningsmodellen i MOOCs?

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

Et spørgsmål jeg nu er blevet stillet et par gange er: Hvad er forretningsmodellen i MOOCs?

Med dette menes der ikke: hvad er forretningsplanen, men i stedet: Hvad tjener vi på det?

Der ligger således ikke en diskussion om, hvad man kan lære i MOOCs, men en grundlæggende overvejelser om det er værd at bruge tid på.

Denne tankegang er højst relevant at overveje i Danmark. I Danmark betaler staten nemlig for uddannelsen modsat MOOCs vugge USA, hvor de studerende selv betaler for deres uddannelse. Og i Danmark vide det ikke, hvordan politikerne vil honorere de ekstra studerende – hvis de overhovedet vil.

Den første forretningsmodel:

I de første cMOOCs som blev udbudt af University of Athaskaba var forretningsmodellen meget klar:

Et højt profileret kursus, som alligevel kørte på universitetet blev udbudt som et MOOC. Der var tre undervisere på til ca. 1500-2000 studerende ialt.

1. De studerende som tog kurset på universitetet betalte på normal vis for deres studium, eksamensbevis og vejledning.

2. De studerende fra MOOC delen, som ønskede at blive certificeret betalte for vejledning og eksamen

3. De studerende som MOOC delen ikke ønskede certificering fik kurset gratis.

Kurset blev tilrettelagt, så MOOC delen var en del af forløbet på universitetet (1). Men her fik de studerende også undervisning ansigt til ansigt ved siden af.

Forretningsmodellen er her, at universitetet tjener ekstra på den ekstra vejledning/eksamination af studerende på MOOC delen (2), mens at man sparer undervisningskræfter og omkostninger til bygninger i forhold til den store mængde ekstra deltagere. Derudover kan universitetet forvente en tilgang af studerende blandt de studerende (2) fra MOOC delen, som tog et eksamensbevis, idet de forventes at gøre deres studium færdig og dermed tage flere kurser.

Slutteligt fik Universitet of Athaskaba en meget stor medieeksposition, som de bestemt fortjente. Dvs. der fulgte en stor mængde goodwill med form af, at University of Athaskaba havde de bedste undervisere inden for E-læring – og dermed trak de flere studerende til.

Den udvidede forretningsmodel

Efterhånden fulgte Universiteter  USA og resten af verden efter University of Athaskabas succes og i det forløbne år har vi oplevet et massivt udbud af MOOCs fra mange andre universiteter bla. gennem Coursera.

Ifølge Coursera er det deres mål at give alle i verden en mulighed for at få en uddannelse, hvilket jo er et fantastisk dejligt formål. For Københavns Universitet, som netop er blevet medlem af Coursera er et af målene at leve op til statens krav om International vidensdeling.

Coursera har tilføjet muligheden for at tjene penge på at forbinde virksomheder med de rette studerende. De har også talt om sponsorater af de studerende og vejledningsafgifter.

Der er dog en opfattelse af, at udbudet af MOOCs primært er reklame for udbydernes uddannelser, hvilket viser, at MOOCs er gode til at trække flere betalende studerende til uddannelsesstederne.

Hos andre udbydere, som f.eks. Canvas, ses udbudet af MOOCs som lovende unge forskere eller eksperters mulighed for at udbyde et kursus i deres specialiserede felt. Dermed giver de sig selv en mulighed for at promovere dem selv og måske ad den vej få ønskejobbet.

Sammenfatning af forretningsmodellen i USA:

Forretningsmodellerne i MOOCs er således:

– Ingen lokale- og bygningsomkostninger
– Mulighed for besparelser på læreromkostninger (Afhænger af opbygning og om man kan tage betaling for vejledning/eksamination)
– Mulighed for at tjene penge på sponsorater samt samarbejde med virksomheder om rekruttering af de bedste studerende
– Salg af personlig vejledning og akkreditering (Eksamination) til den studerende
– Stor eksponering til mange studerende. Reklame = opbygning af goodwill = flere studerende til dit universitet.
– At leve op til krav til internationalisering og vidensdeling

Forretningsmodellen i Danmark

I Danmark betaler staten allerede for de unges uddannelse.

Nogle uddannelser har krav om internationalisering, hvorfor det vil være oplagt at udbyde nogle kurser som MOOCs, idet de der kommer til at samarbejde med unge fra hele verden. Dette vil være relationer, som de kan fastholde i deres fortsatte arbejdsliv. Man kan så håbe at vi – ligesom de udenlandske MOOCs – kan tiltrække en masse udenlandske studerende til at studere hos os i Danmark.

Internt på vores uddannelser vil vi have stor glæde af at bruge MOOCs på de store hold, som allerede findes. På Læreruddannelsen på Fyn har vi f.eks. et tværprofessionelt modul med over 2000 studerende, som kunne effektiviseres meget ved at ændre det til et MOOC.

Men hvis man istedet tænker ud af posen, så har vi i hele landet svært ved f.eks. at samle hold til liniefaget fransk. Det kunne man gøre, hvis man arbejdede sammen på landsplan om et MOOC i fransk. Tilsvarende kan gøres med større hold. Det vil være en helt anden måde at studere på, men det ville også give en effektivisering i forhold til bygningsomkostninger mv. Dvs. et samarbejde på landsplan mellem UC´erne om udbud af større kurser kan udbydes med fordel.

Den primære indsats ser jeg i forhold til Efter- og videreuddannelsen. Hvis man kunne tiltrække folkeskolelærerne til et kvalitets-MOOC er jeg overbevidst om, at det vil tendere til at tage flere kurser hos os bagefter.

Den primære gevinst er, at vi på EVU kan tage betaling for underviserens vejledning og eksamination. Kurset bliver billigere for kursisten, hvorfor der vil være penge til at tage flere kurser og vi vil tjene penge på det større antal kursister, der kommer på kurset. Samtidigt sparer vi penge til lokaler og de sparer penge til transport.

Dvs. både kursisterne og vi tjener på det. Det er da ikke så ringe endda 🙂

 

 

Hvad er MOOCs gode til?

MOOCs, mooc

Jeg fik dette meget spændende spørgsmål på Twitter og det ærgrede mig, at jeg kun havde 140 tegn til at beskrive det.

For mig er der stor forskel på cMOOCs og xMoocs

I et cMOOC ser jeg et stor potentiale for voksne studerende, som deltager i kurset af interesse. De har adgang til masser af højt kvalificeret viden og med kursusdeltagere, der er lige så motiverede som dem selv. For mig er selve refleksionsprocessen, den største fordel i et cMOOC. Det er her, at kursusdeltagerne vinder, både forhold til tilegnelse af viden, men også i forhold til værdier som samarbejde, holdningsbearbejdelse og som tidligere sagt “refleksion”

Et xMOOC har også et stort potentiale for kursusdeltagerne. Her føres deltagerne dog meget konkret igennem studiet uden særligt meget opfordring til selvstændig tænkning og et selvstændig studium som i et cMOOC. Dvs. alt foregår i forhold til det materiale som kursuslederen lægger ud. Kursusdeltagerne får også en del ud af et xMOOC, men jeg tvivler på, at den har de samme personlighedsudviklende kvaliteter som et cMOOC.

Jeg mener altså, at der er meget læring at hente i et MOOC for de studerende. Og det gode ved det er, at kurserne er “Open Online”, hvilket betyder at mange fra flere steder i verden (som måske ikke normalt ville have råd til det) kan nu deltage. Dette giver en variation og vidensboost, som kurserne ellers ikke ville have. Samtidigt giver MOOCs de mindre bemidlede en mulighed for uddannelse de ellers ikke ville have haft. Dette er for mig også en god side 🙂

Uddannelsesstederne har med et MOOC et stort potentiale for at effektivisere både forhold til behovet for undervisere, men også i forhold til bygningsomkostninger (som nok er blandt de største). Ligeledes kan MOOCs bruges til promovering, som det ses i USA.

Som det fremgår af mit tidligere indlæg, så er det forskelligt, hvornår man skal bruge de forskellige typer af MOOCs. Som sagt så er jeg fortaler for cMOOC´s 🙂

 

MOOC undervisere bliver de nye idoler!

MOOCs, MOOC

I udlandet begynder de mest populære MOOC-undervisere at blive behandlet som helte i stil med filmstjerner og fodfoldhelte.

I USA er den bedste undervisning blevet tilgængelig for alle, hvorfor de færreste vel nøjes med “middelmådig” undervisning. Dette sætter stor fokus på at lave succesfulde kurser samt på at tænke den bedste pædagogik ind i kurset. Dette er en forbedring, som vil højne kvaliteten af undervisningen.

Omvendt kan siges at der vil være konkurrence mellem undervisere, som giver et ekstra ordinært fokus på undervisernes opkvalificering. Muligheden for at blive “idol” vil også give en anden tilgang til undervisernes motivation end den hidtidige.

Men kan ovenstående ses som en forbedring?

Teorierne bag Moocs og E-læring?

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

Teorierne bag MOOCs kan med fordel bruges i E-læring i Danmark

Læreruddannelserne i Danmark tilbyder helt eller delvist deres uddannelser som E-læring. Ofte er denne e-læring bygget op omkring konstruktivisme eller collaborativ læring. En fornyelse til denne tilgangsvinkel kunne være connectivism og især den mere specifikke teori kollektivisme.

Den konstruktivistiske teori

Den konstruktivistiske teori går blandt andet ud på, at de studerende baserer deres studium på at dele deres erfaringer med andre studerende om faget emner og derigennem opnår et løft i forhold til at tilegne sig viden. Med andre ord, så sætter alle studerende deres eksisterende erfaringer i spil og deler disse med deres studiekammerater til gengæld for at modtage deres erfaringer. Dette sker ofte i lukkede læringsrum samt som blended learning, hvor man af og til mødes ansigt til ansigt. En gevinst for alle parter – også underviseren, som oplever at de studerende ikke alene støtter sig til ham/hende.

Den connectivistiske teori

Den connectivistiske teori, som den er fremlagt af George Siemens, tænker i studium på verdensplan, hvor de studerende i princippet arbejder alene med at finde deres materialer og stof på nettet vejledt let af en kompetent underviser/vejleder. De studerende reflekterer på nettet sammen med ”fagfæller” eller andre studerende, som er interesserede i det samme emne som dem. Alt dette sker ved hjælp af sociale websites som Twitter, Facebook eller måske Goggle+, mens vidensdelingen sker på blogs, twitter, bookmarkingspages etc.

Den kollektivistiske

Den Kollektivistiske teori fremlagt af Allison Littlejohn et.al. Bygger videre på George Siemens connectivistiske teori, idet de har arbejdet med gruppearbejdet i forhold til samarbejdet på Web 2.0.

De beskriver, hvorledes man er et kollektiv, som evner at løse et problem i fællesskab på tværs af faggrænser og nationalitet. Det er interessefeltet, der er afgørende. Allisons ynglings eksempel er at vores olieressourcer snart slipper op og en lang række personer arbejder på at finde en alternativ løsning. Disse personer mødes på Web 2.0 i forskellige forums og inspirer hinanden til at udvikle nye ideer.

Hvordan kan teorierne anvendes i Danmark?

En indvending kunne være at mange af vores højere uddannelsesmiljøer ikke løser så konkrete problemer som Allison Littlejohn påpeger. Men det er heller ikke pointen. Pointen er at vores uddannelser arbejder med en masse problemstillinger om et specifikt emne, som studerende andre steder i Danmark og verden også arbejder med. Og de vil have meget stor glæde af at komme i kontakt med andre samt få respons fra disse. Tilsvarende vil det være lærerigt for dem, at give respons til de andre.

Vores uddannelsers vejledere vil stadigvæk være til rådighed med den tid de har fået tildelt, men de studerende vil være langt dybere inde i deres processer, når de kontakter vejlederen og kan derigennem få lagt større gevinst ud af vejledningen.

Derned går vi fra en meget struktureret undervisningsform, til at lade en mere ustruktureret undervisningsform være en del af den strukturerede. Dvs. vi slipper de studerende ”fri” på nettet med deres egne mål for læring, uden at underviseren ved hvad der foregår hele vejen.

Den kollektivistiske tilgangsvinkel er gratis at tilbyde, og har et uerkendt potentiale til at styrke de studerendes viden og refleksionskompetencer. Det bliver nødvendigt at arbejde med arbejdsformer og især kildekritik på Internettet – men det er en nødvendighed uanset om vi opfordrer de studerende til at arbejde kollektivistisk eller ej.

Pointen er her, at de studerende, ud over det lokale samarbejde på deres uddannelse, kan få stor glæde af at arbejde sammen internationalt på Internettet. At alle parter kan få en stor gevinst ved at arbejde kollektivistisk.


[1]  (http://silenceandvoice.com/archives/2011/10/04/initial-reaction-to-little-by-littlejohn-collective-learning-change11/).

 

Derfor skal forskerne sprede deres viden på Internettet!

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Gennem min deltagelse i et MOOC MOOC fra University of Athabascha om MOOC´s har jeg oplevet, at den akademiske tilgangvinkel er i en rivende udvikling.

Oprindeligt skulle var det kun velanset, at ny akademisk viden blev offentliggjort i et velanset tidsskrift. Men i den periode jeg har arbejdet på nettet i et MOOC har jeg oplevet, at flere forskere offentliggjorde deres resultater på deres egen Web eller blog. Endvidere har det været muligt at indgå i diskussioner med dem.

Det har været en stor oplevelse og jeg mener at jeg har fået en meget lettere adgang til velkvalificeret viden end, hvis jeg først skulle have fundet artiklerne.

I min verden en rigtig god måde at sprede forskningsresultater på, men desværre bærer bloggen ikke samme anseelse som et tidsskrift. Men jeg håber i fremtiden, at en god kildekritisk sans vil gøre forskernes blogs langt mere velanerkendte.

I hvert fald blev min deltagelse i et MOOC betydeligt bedre af at forskere spredte deres viden på Web2.0 🙂

MOOC og tid

MOOCs, mooc

I går eftermiddags twittede jeg med en kollega i New York fra mit MOOC Kursus om MOOC´s og vi ville gerne fortsætte vores diskussion i et online forum. Men han havde lige startet arbejdsdagen – og jeg var lige ved at slutte min arbejdsdag i Danmark.

Dette fik mig til at se, at dette er netop essensen af et MOOC. Hele verden kan deltage og det er ikke et problem at arbejde asynkront. Jeg deltager næsten aldrig i Live-sessionerne fordi de oftest er placeret lige midt i vores aftenmad og putningen af vores datter. Men det er ikke noget problem – For jeg ser bare vidoen bagefter.

Målet med de fleste MOOC´s er at skabe kontakt mellem fagfæller over hele verden. Det er meget positivt og jeg elsker at møde andre med samme interesser som mig. Men efter vi har fået kontakt og vil diskutere ansigt til ansigt, så ser det ud for mig, at et MOOC mangler muligheden for at mødes direkte. Ikke pga. de teknikske muligheder, men fordi vi ikke befinder os i den samme tids-zone.

Min mand gjorde mig opmærksom på, at det problem ikke kun gælder forskellige tidszoner. Det gælder også i samme tidszone. F.eks. arbejder en israeler ikke om fredagen, men i stedet om søndagen. Danskerne har ferie i juli, mens israelerne har ferie august og franskmændene i september.  Nok til også at give projektarbejde i samme tidszone problemer.

Problemet bunder således både i tidszoner og i kulturelle forskelle.
Men det bedste ved dette er, at vi finder på løsninger. Enten står vi op og deltager om natten, sætter Bedstemor til at passe datteren på vigtige sessionsdage eller flytter ferien.

Så løsningen er: Vi tilpasser os 🙂