MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Archive by category "Kvaliteter i MOOC" (Page 2)

Udacity dropper videoer i MOOCs

MOOCs, mooc

Videoer er meget populære i MOOCs. Men er de virkeligt så gode. New York times har i en artikel skrevet følgende:

Udacity, along with other MOOC designers, is moving rapidly away from the video lecture model of teaching toward an approach that is highly interactive and based on frequent quizzes and human “mentors” to provide active online support for students.

Ifølge artiklen er det bedre altså bedre at arbejde med den interaktive del af MOOCs og mentorerne. De mener

there are early indications that the high interactivity and personalized feedback of online education might ultimately offer a learning structure that can’t be matched by the traditional classroom.

Kan vi sætte strøm til klasserummet?

Dette gør opmærksom på at tendensen til at “sætte strøm” til klasserummet er en meget udbredt design af MOOCs og E-læring.

Men i disse tilfælde udnyttes MOOCs pædagogiske potentiale ikke, idet online læring ikke er det samme som læring i et klasseværelse. F.eks. er mulighederne for interaktivitet og netværkslæring udvidet i MOOCs.

Derudover udgør forskellen i antal og oprindelse af studerende og mulighederne for et helt andet grundlag for det didaktiske design af læringsforløbet. Internetbaserede materiale og multimodale aktiviteter på nettet giver også anderledes designmuligheder i et MOOC.

Videoer i MOOCs

I de sidste mange år har “videoer” været et must i online forløb. Ovenstående citat viser dog ikke, at vidoerne er helt ude, men de beskriver at “optaget undervisning” ikke har vist sig så effektiv hos Udacity, som nu afprøver mere interaktive muligheder.

Dette kan også nåes med en anderledes type videoer, som bedre er tilpasset det online læringsmiljø, som findes i MOOCs.

Det gode i citatet fra Udacity er, at de nu eksperimentere med de mange muligheder der ligger i MOOCs, og minimerer et af elementerne fra klasserumstænkningen – nemlig at underviserens foredrag skal optages.

Potentialet i MOOCs del 3 af 3

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

I i alt tre indlæg på denne blog vil jeg beskrive og diskutere potentialet i MOOCs, med udgangspunkt i mit speciale, som blev afleveret d. 1 marts på Aarhus Universitet, som afslutning på min kandidat i Europastudier. Hvert af de tre indlæg omhandler én case som diskuterer potentialet i MOOCs fra forskellige teoretiske og praktiske vinkler.
Del 1 Handler om hvordan danske universiteter potentielt kan brande sig via MOOCs og tiltrække flere udenlandske studerende, og på denne måde også hjælpe regeringen til at opnå bestemte politiske mål.
Del 2 Handler om hvordan MOOCs potentielt kan medføre et generelt højere uddannelsesniveau i en geografisk region og på denne måde være med til at opnå politiske mål i EU.
Del 3 Handler om potentialet i MOOCs når det kommer til jobsøgning og videreuddannelse

Dette er del 3 af 3

MOOCs som jobsøgningsværktøj
Som hovedregel ansætter arbejdsgiverne medarbejdere ud fra deres faglige og personlige kvalifikationer og traditionelt set er et eksamensbevis (sammen med CV’et) nok det mest udbredte bevis på en ansøgers faglige kvalifikationer. En af svaghederne ved MOOCs har i den sammenhæng været, at meget få MOOCs giver egentlige credits eller ECTS point og at et bevis for, at man har taget et MOOC derfor ikke betragtes som et traditionelt eksamensbevis af flere forskellige årsager.
Men hvad nu hvis arbejdsgiverne begynder at tillægge MOOCs mere værdi og begynder at betragte dem som bevis på en ansøgers kvalifikationer og som noget, der giver plusser at skrive på CV’et?

En mindre undersøgelse lavet i USA viser, at mange af de adspurgte arbejdspladser i undersøgelsen potentielt godt kunne finde på at lade MOOCs indgå i bedømmelse og ansættelse af en jobsøger, og selvom at de adspurgte stadig mener at eksamenspapirer er en nødvendighed, så betragter de beståede MOOCs som et bevis på, at man er motiveret og dedikeret til sit felt. Altså kan det at man har taget en række MOOCs  faktisk sige noget om ens personlige kvalifikationer (motivation, dedikation) og ikke kun de faglige kvalifikationer. 73% af de adspurgte arbejdsgivere mente desuden, at MOOCs havde en positiv eller meget positiv indflydelse på en jobsøgers muligheder.
Det har dog ikke været muligt at finde frem til danske undersøgelser, der viser at danske arbejdsgivere viser større interesse for MOOCs, og man skal derfor passe på med at sammenligne med USA, hvor MOOCs er noget længere fremme i arbejdsgivernes bevidsthed. Det er dog stadig interessant at se, at de amerikanske arbejdsgivere begynder at betragte MOOCs som et bevis på både faglige og personlige kvaliteter.
For det betyder at MOOCs kan vise sig at blive et mere og mere værdifuldt værktøj for jobsøgende til at opnå nye kvalifikationer, der kan skrives på CV’et og måske i sidste ende føre til et job.
Men alt dette kommer dog an på arbejdsgiverne, og på hvordan de i fremtiden vil betragte MOOCs, som opsummeret i dette citat fra Jim Donohue i the Guardian:

Eventually employers will decide how valuable MOOCs are” – forstået på den måde, at hvis arbejdsgiverne begynder at ansætte kandidater på baggrund af, at de har taget en række MOOCs, så vil MOOCs blive meget værd for jobsøgere.
Men hvis de ikke tillægges værdi i en ansættelsesproces, så er MOOCs naturligvis ikke meget værd for en jobsøger og kan tværtimod vise sig at være spild af tid og kræfter (i tilfælde hvor grunden til at man tager en MOOC er for at forbedre sine jobmuligheder).

MOOCs som efter- og videreudannelsesværktøj
Et andet område, hvor MOOCs har gjort dets indtog og hvor man kan forestille sig, at MOOCs’ rolle i fremtiden vil blive større, er indenfor efter- og videreuddannelse.
Dette drejer sig især om at virksomheder, som normalt sender deres ansatte på dyre kurser, nu kan sende dem gratis hjem foran computeren, for at opkvalificere dem via MOOCs. Workplace har for eksempel lavet en mindre undersøger, hvor 72% af de adspurgte arbejdsgivere ser en mulighed i at integrere MOOCs i deres eksisterende trænings- og uddannelsesprogrammer.
Derudover viser en anden undersøgelse, at virksomheder i USA siden krisen har brugt mindre og mindre ressourcer på at efter- og videreuddanne deres ansatte, fordi de ikke har haft råd til det, så i dét tilfælde vil MOOCs være en kærkommen mulighed for arbejdsgiverne, fordi det er ganske gratis.
At benytte MOOCs i stedet for betalingskurser lader derfor til at være en stigende trend.
På denne måde kan MOOCs vise sig at blive en trussel for de virksomheder (og universiteter), der lever af at udbyde efter- og videreudannelseskurser, men på samme tid er det en glimrende mulighed for virksomheder, der ønsker at opkvalificere deres ansatte (fx nyansatte, ansatte der får ny funktion, nye opgaver der kræver små opkvalificeringer af eksisterende ansatte etc.).

Hvorvidt denne trend vil stige og MOOCs for alvor vil blive et værktøj, der bruges til efter- og videreudannelse hænger dog igen sammen med arbejdsgivernes syn på MOOCs, og hvor meget værdi de tillægger dem. For de virksomheder, der i forvejen investerer i professionelle kurser udbudt af specialiserede virksomheder er det denne service MOOCs skal holdes op i mod, og her kan der være lang vej endnu før at kvaliteten i MOOCs er på højde med de kurser der udbydes af specialiserede virksomheder, hvis vi altså tager økonomien ud af ligningen.

Men i forhold til de virksomheder, der ikke investerer i efter- og videre uddannelse p.g.a. manglende ressourcer, og hvor økonomien i dét er (alt)afgørende, skal MOOCs sammenlignes med slet ikke at have noget efter- eller videreuddannelse – og i de tilfælde er der helt klart et potentiale i at bruge MOOCs, hvormed de ansatte gratis (på nær deres løn selvfølgelig) kan opkvalificeres med ny viden.

Altså kan man sige, at MOOCs som et efter- og videre uddannelsesværktøj klart er bedre end ingenting, set fra virksomhedernes og de ansattes synspunkt, men de er måske endnu ikke på højde med de højt specialiserede og dyrt udbudte betalings kurser.

For virksomhedernes synspunkt er der altså et potentiale i MOOCs i og med at det er et billigere alternativ til betalingskurser og for jobsøgere er MOOCs en mulighed for at vise opnå faglige kvalifikationer og de kan samtidig fungere som et bevis på personlige kvaliteter såsom motivation og fagligt engagement. Det bliver i den forbindelse spændende at følge med i, hvordan danske arbejdsgivere tager i mod MOOCs i fremtiden og hvor meget værdi de kommer til at tillægge det, da det i sidste ende er dem som bestemmer hvad MOOCs er værd (ihvertfald i en jobsøgningssituation).

Potentialet i MOOCs del 2 af 3

MOOCs, mooc

I i alt tre indlæg på denne blog vil jeg beskrive og diskutere potentialet i MOOCs, med udgangspunkt i mit speciale, som blev afleveret d. 1 marts på Aarhus Universitet, som afslutning på min kandidat i Europastudier. Hvert af de tre indlæg diskuterer potentialet i MOOCs fra forskellige teoretiske og praktiske vinkler.

Del 1 handler om, hvordan danske universiteter potentielt kan brande sig via MOOCs og tiltrække flere udenlandske studerende, og på denne måde også hjælpe regeringen til at opnå bestemte politiske mål.
Del 2 handler om, hvordan MOOCs potentielt kan medføre et generelt højere uddannelsesniveau i en geografisk region og på denne måde være med til at opnå politiske mål i EU.
Del 3 handler om potentialet i MOOCs, når det kommer til jobsøgning og videreuddannelse.

Dette er del 2 af 3.

Potentialet i MOOCs for Region Sjælland
På University College Sjælland (UCSJ) har man startet et projekt der hedder Læring Uden Grænser. Dette projekt består af i alt fire delprojekter, og målet med et af disse er at ”Forske i og udvikle en regionalt orienteret MOOC, som udbyder gratis efter- og videreuddannelse målrettet medarbejdere ansat i virksomheder med fokus på velfærdsydelser i regionen.

Ifølge et interview med UCSJ, som blev lavet i forbindelse med specialet, er en af årsagerne til at lave sådan et MOOC projekt blandt andet, at den nuværende situation er et begrænset udbud af uddannelser, man kan tage i regionen, uden at være nødt til at skulle flytte eller bruge meget daglig transport tid. Som der blev nævnt i interviewet så:

Er der ikke særligt mange uddannelser i regionen. Hvis du bor i Vordingborg kan du tage en lærer uddannelse eller en pædagoguddannelse, så derfor bliver folk lærere eller pædagoger, for hvad fanden skulle de ellers lave? Så der giver MOOCs jo mulighed for at tage nogle andre uddannelser end man kunne før, uden man nødvendigvis behøver at fjerne sig fra sit lokalmiljø.

Blandt andet derfor blev Læring Uden Grænser sat i gang – et projekt, som nu indeholder en række forskellige MOOCs og projektet indeholder blandt andet; Et samarbejde med Roskilde Kommune om at videreuddanne folkeskolelærere, mulighed for at man kan tage dele af læreruddannelsen som MOOCs, et samarbejde med RUC hvor man kan tage MOOCs som introducerer RUC’s uddannelser og MOOCs, der skal forberede underviserne på UCSJ til selv at arbejde med og udvikle deres egne MOOCs, sådan at MOOCs kan blive en større del af undervisningen på UCSJ

Som der videre blev nævnt i interviewet med UCSJ så tror projektlederen på UCSJ, at det ”..på en eller anden måde må løfte uddannelsesniveauet i regionen, i hvert fald på tegnebrættet, det er ikke sikkert det gør det i virkeligheden”.

Mulige scenarier
Men hvordan kan MOOCs så rent praktisk løfte udannelsesniveauet i regionen, i hvert fald i teorien?
Dette kan bedst besvares ved at forestille sig nogle af de positive scenarier, der kunne opstå udfra MOOC projektet. Hvis projektet bliver en succes, kunne nogle af de positive konsekvenser for regionen derfor være:
– At færre flytter fra byerne i regionen for at læse en uddannelse, da de nu kan blive i regionen og tage en hel eller dele af en uddannelse via MOOCs
– At flere borgere i regionen tager en uddannelse, ud fra hypotesen om, at nogle i regionen på nuværende tidspunkt måske gerne vil tage en uddannelse, der dog pt. kræver, at de flytter, hvilket ikke er muligt pga. personlige forhold
-At frafaldsprocenten falder, fordi det nu er nemmere at tage en uddannelse, der hvor man bor og fordi der vil være væsentligt mindre transporttid, samtidig med at man nu har mulighed for at prøve at tage nogle af fagene på uddannelsen inden man søger ind (ud fra en hypotese om at typiske årsager til frafald på uddannelser kunne være lang transporttid, eller at uddannelsen viser sig ikke at være det, man troede det var)

Dette er blot nogle af de scenarier, man kan forestille sig udspringe af projektet og der findes unægtelig mange flere, som ikke er inkluderet her. Og selvfølgelig er det slet ikke sikkert at noget af det vil ske, men man kan argumentere for, at MOOCs præsenterer et potentiale for regional udvikling, hvis de bruges som i projekt Læring Uden Grænser.
Om det kommer til at ske, må vi vente med at konkludere på indtil projektet har kørt i noget tid og indtil at der eventuelt er lavet noget statistik over udviklingen i regionen, som kan linkes til MOOC projektet. Dette kunne fx være tal der viser et mindre frafald på uddannelserne, tal der viser at flere i regionen har taget en uddannelse, at færre er flyttet væk fra regionen for at tage en uddannelse etc.

Læring Uden Grænser projektet er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som er en EU-fond der har til formål at ”styrke den sociale og økonomiske samhørighed i EU og udjævne de regionale skævheder”. At netop denne fond har valgt at støtte projektet giver derfor anledning til en videre diskussion af, hvordan MOOCs kan hjælpe med at opnå de politiske mål i fonden.

MOOCs som politisk værktøj for EU
I henhold til målene med fonden er det interessant, at de har valgt at støtte et MOOC projekt. Det må jo betyde, at EU mener at MOOCs kan være med til at opnå disse mål. Målene for EU’s fond og målene for UCSJ’s projekt ikke ligger dog heller ikke langt fra hinanden.

Som beskrevet ovenfor kan man argumentere for at MOOCs har potentiale til at kunne styrke en region både socialt og økonomisk. Helt simplificeret kan der derfor samtidigt argumenteres for, at MOOCs har et potentiale til at opnå målene i EU’s regionale udviklingsfond, og på den måde kan MOOCs altså bruges som et politisk værktøj for EU.
På den baggrund alene kunne man mene, at EU burde bruge MOOCs noget mere i deres regionale udviklingspolitik, men desværre kan det være svært at kopiere en regions positive udvikling til andre europæiske regioner.

Teoretikere såsom Edward Malecki og Lundvall et al. argumenterer nemlig for, at det kan være svært (hvis ikke umuligt) at imitere en regions udvikling andet steds, da de mekanismer der fører til udviklingen ofte er geografisk unikke og lokalt specifikke. Hvad der fx fører til en positiv udvikling i Region Sjælland vil derfor ikke nødvendigvis føre til en udvikling i Alsace eller Toscana.
Fordi det kan være svært at reproducere en regional udvikling andre steder, ligger der en stor udfordring i at prøve at lave politikker, der aktivt skal hjælpe med dette. Så selvom at Læring Uden Grænser projektet bliver en succes for Region Sjælland er det ikke sikkert, at EU kan bruge det som en motivation til blindt at støtte flere regionale MOOCs, fordi der vil være så mange forskellige eksterne og interne faktorer i de forskellige regioner rundt om i EU landende, at modellen ikke nødvendigvis bare kan kopieres.

Der er dog også et godt stykke fra at støtte et MOOC projekt med en fond, der godt nok har et politisk baseret formål, til at have en egentlig EU baseret politisk indsats i hele EU.
Men det er netop også fordelen ved at støtte projekterne via fonde, hvor man kigger på hvert enkelt projekt, før man vurderer om det skal støttes. På den måde kunne man godt forestille sig at andre regionalt forankrede MOOCs, i andre EU regioner, via støtte fra fonden kunne blive en succes, og dermed fungere som et værktøj til at styrke “den sociale og økonomiske samhørighed” i EU.

MOOCs skaber nye typer af Universiteter

MOOCs, mooc

Energy University tilbyder over 300 MOOCs på 13 sprog, hvoraf ca. 200 er på engelsk. Interessant er det, at det hedder: Energy University by Schneider Electric

Schneider Electric er en kæmpestor international virksomhed, som også ejer virksomheder i Danmark. Jeg undrede mig derfor over, hvorledes en virksomheds MOOCs kan kaldes for “University”.

Schneider angiver selv en liste med hvem, der anerkender Energy University og bruger Universitetet. Heriblandt amerikanske regeringsnedsatte non-profit organisationer, så som U.S. Green Building Council og Acore (The American Council of Renewable energy), men der er også mange interesseorganisationer.

Det ser meget fint ud med 22 organisationer som støtter Energy University med deres anerkendelse. Det er dog svært at afgøre, hvad der har gjort, at det kaldes for et Universitet.

Umiddelbart ser jeg dette som et skridt den udvikling, som vi måske kan se frem til. Det er ikke længere staternes opgave alene, at udbyde uddannelser samt blåstempler de enkelte uddannelser.

Nu er virksomhederne også i fuld gang på markedet med meget fokuserede MOOCs. Energy University tilbyder f.eks. to certificerede uddannelser som MOOCs: Data Center Associate Exam og Professional Energy Manager Certification. Sidstnævnte sker i samarbejde med North Carolina State University.

Spørgsmålet er om ikke alle kan navngive deres kursusudbud med “Universitet”?
Virksomheder gør det – og de konsoliderer sig ved at få andres anerkendelse.

Det er ikke en verden vi er vant til i Danmark og det må vi forholde os til. For Internettet giver potentielle kursister adgang til hele verdens kursusudbud og ikke alene de anerkendte danske Universiteter.

Vil vi give merit for det?

 

 

 

Et MOC forløb var billigere!

MOOCs, mooc

Jeg har tidligere sagt, at jeg ikke tror, at det bliver billigere at udbyde MOOCs. Denne udtalelse bygger jeg på erfaringerne fra USA, men det kan ikke nødvendigvis overføres til Danmark.

Mikkel Godsk har i sin artikel “Improved learning […]”, der offentliggør en stor undersøgelse over ændringen af ordinær undervisning på Århus Universitet til et MOC*, beskrevet hvorledes han ser store besparelser

Det har kostet 5 EUR pr. studerende, at etablere forløbet samt at gennemføre det. Han antager at næste gang forløbet køres er de helt nede på 1 EUR pr. studerende.

Dette er betydeligt lavere end omkostningerne pr. studerende ved ordinær undervisning, hvor der også er bygningsomkostninger og større personaleomkostninger.

Selvom han ikke har indregnet ekstra omkostningerne ved at køre MOC´et, så er hans konklusion at:

With regars to the desire of the management to make the teaching more cost-effective by reducing the teaching staff and at the time modernise the teaching practice and improve learning, the transformation must be considered successful.

* Massiv Online course – dvs. ikke “Open”, så alle i verden kan deltage, men stadigvæk massivt.

 

Et MOC gav bedre karaktere

MOOCs, mooc

I Århus lavede de et MOC, der blev tilbudt Århus Univeristets egne 1200 studerende på studiet. Forløbet har mange af MOOCs egenskaber, men da det ikke er udbudt til hele verden uden adgangskrav er det et MOC.

Resultatet er flot og meget anvendeligt i alle former for undervisning. Mikkel Godsk konkluderer ud fra evalueringen at:

  1. Der blev opnået bedre karakterer (Se skema nedenfor)
  2. De studerende foretrak denne arbejdsform
  3. Forløbet var billigere end traditionelle forelæsninger
  4. Undervisningen kan let ændres med et simpelt læringsdesign (STEAM)

Dette er meget vigtigt konklusioner, som underbygger, at vi det forbedrer undervisningen, når vi ændre forelæsningsmetoden til E-læring.

Forløbet:

I Århus blev de traditionelle forelæsninger erstattet med læringsstier, der bl.a. bestod af korte videoer, tests og suppl. materialer udarbejdet af tutorer.

Forløbet blev tilbudt de studerende, som kunne vælge mellem MOC´et eller ordinær undervisning. Nogle tog imod tilbudet med MOC´et – andre  ikke. Og dermed var der et stort grundlag for at evaluere.

Evalueringen:

Resultatet viste, at de studerende, der fulgte MOC´et fik bedre karakterer end dem, der modtog den ordinære undervisning. Dette ses af nedenstående illustration.

Track 1 viser karakterne for dem som tog læringssti-forløbet, mens track 2-4 er karatererne for dem som valgte den ordinære undervising.

Figure 3

Det ses at fordelingen af karakterer på de to tracks er forskellige. I den ordninære undervisning er der størst population, der får karakteren 7, mens det på i læringssti-forløbet er fra 7og 12.Der hvor læringsstiforløbet virkeligt har givet højere karakterer er i toppen af skalaen. Dvs. på karakteren 12.

Dermed leverer Mikkel Godsk et bevis for, at

The online students obtained significantly better examination results, better pass rates

Dette er erfaringerne fra et MOC der bestemt er værd at tage med på moocs.dk, da forløbet ligner meget et X-mooc. Dermed viser Mikkel Godsks undersøgelse, at de studerende faktisk lærer mere i et MOC end ved  forelæsninger. Og det er stort, at der nu er tal bag 🙂

Mikkel Godsk undersøgelse fra praksis understøttes af Eric Mazurs forskning, der viser, at de studerendes hjerneaktivitet under forelæsinger er på samme niveau, som når de ser TV.

Mikkel Godsk og Århus Universitet dermed ved at går væk fra forelæsningerne sat større krav til de studerendes aktivitetsniveau, hvilket også kan ses Mazurs skema. Dette har de studerende lært mere af og det har givet bedre karaterer.

Det bedste ved det hele er, at de studerende kunne bedre lide denne måde at studere på:

63% of online students preferred the online learning with learning paths to traditional face-toface lectures. Only 28% prefereed the traditional face-to face lecture

 

 

 

 

 

Blended moocs?

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Keld Hvam fortalte på et møde i Deas tænketank om, hvordan han beder de studerende tage dele af MOOCs ved siden af undervisningen. Dette er simpelthen en del af forberedelsen.

Keld Hvam fra International Buisness Academy i Kolding lægger ca. 3 ugers forløb ind fra et mooc f.eks. på Jorum eller Canvas, som han mener er bedst. Disse supplerer hans undervisning på fantastisk vis og de studerende kommer med ny viden, som de byder ind med.

Jeg har hørt om denne tilgangsvinkel før, og kom til at tænke på, at dette jo er et skridt videre i udviklingen. Vi er vant til at høre om blended learning, hvor E-læring integreres i den ordinære undervisning.

Det nye ved at integrere MOOCs i undervisningen er, at det ofte er input fra udlandet som integreres og at det ikke er underviseren som har arrangeret indholdet. Man kan forestille sig, at de som er vant til at undervise med blended learning kan se en fordel i at integrere MOOCs i deres ordinære undervisning.

Kan vi ikke dermed kalde det for blended MOOCs?

Større evalueringer af MOOCs

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

MOOC-bølgen startede i 2011, toppede i 2012 og 2013. Og det ser ud til at dem fortsætter sin opbygning i 2014. Dermed er der allerede nu udkommet flere publikationer med erfaringerne fra de første MOOCs.

Dette blogindlæg vil kort summere disse undersøgelser op, dog uden at gå ind i resultaterne.

University of Edinburgh lavede den stor undersøgelse af deres 6 første MOOCs i 2013 under Coursera, som havde over 309.000 studerende registreret. Der er lavet en undersøgelse i starten af de 5-7 uger lange kurser, samt en undersøgelse i slutningen af forløbet. Denne første rapport er meget læseværdig og universitetet planlægger at komme med version 2 rapport med de dybdeanalyser, som de nu er i gang med.

University of Pennsylvania har lavet en stor undersøgelse af deres MOOCs med over en million studerende i deres første MOOCs fra juni 1012 til juni 2013 under Coursera. Undersøgelsens størrelse gør, at der er del-udgivelser af den. F.eks. denne omkring, hvem der tager et MOOC eller denne analyse af, hvordan MOOCs påvirker udbudet af MBA. Sidstnævnte når frem til at MOOCs giver store muligheder for at rekutere fra de grupper, som man mangler at få fat i.

MITx og Harvardx lavede en tilsvarende undersøgelse over deres første 17 MOOCs under edX i samme periode med 842.000 registrede studende. Som altid er undersøgelserne grundige og værd at læse. I juni 2014 offentliggjorde de dataene, som ligger bag. Disse indeholder dog ikke de data om, de studerendes hensigter med deltagelse.

Skriv gerne andre undersøgelser på i kommentarfeltet 🙂