MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Archive by category "MOOCs i Danmark" (Page 2)

Hvor udbredt er MOOCs i Danmark?

MOOCs, MOOC

En svær overskrift, da det at svært sige, hvad er det præcis vi mener med “udbredt”. I dette indlæg koncentrerer jeg mig om, hvad jeg kan finde af informationer om søgninger efter oplysninger om MOOCs på Google, hvad jeg kender til af udbydere samt hvad jeg kan registerere på dette websted 🙂

I resten af verden er søgninger på Google efter MOOC steget eksplosivt. Men hvis man laver den tilsvarende søgning på Google Trend for Danmark, var der for kort tid siden ikke resultater nok til at lave en graf.

I februar 2014 tegner der sig dog langsomt et billede af at vi begynder at søge på ordet “MOOC”. Dette kan ses på denne graf fra  Google Trend:

MOOC i Danmark

MOOC søgninger fra Danmark

Dvs. MOOCs er nu i fuld gang med at sprede sig til Danmark 🙂

Det får mig til at tænke på Gartnes Hype Cycle, som viser den typiske cyklus noget nyt går igennem hen over tiden. IT-afdelinger anvender Gartners Hype Cycle til at afgøre, hvornår de skal skifte over til nye versioner af programmer, men det billede jeg har brugt her stammer fra en vurdering af gamifications Hype Cycle. Modellen mener jeg fint kan genanvendes til en vurdering i forhold til MOOCs. Det ser således ud:

MOOCs

MOOCs og Gartnes Hype Cycle i Danmark

USA er  foran os og på nuværende tidspunkt begynder kritiske røster at vise sig. Det tyder på, at de måske er ved at nærme sig vendepunktet. Jeg vurderer dog ikke, at det er umiddelbart forestående, da de positive røster og forventninger langt overstiger de negative.

Danmark ligger kun lige ved foden af stigningen. DTU, KU og Copenhagen Buisnes School udbyder på nuværende tidspunkt MOOCs, mens SDU netop har underskrevet kontrakt med Coursera og er på vej.

Som I kan se af graferne ovenfor er Danmark begyndt at vågne op og interessere sig for MOOCs. Derfor er Danmark i den spæde start, hvor det er spændende og interessant – OG hvor vi er i gang med at finde ud af, hvad vi kan bruge alt dette til i vores uddannelsessystem.

Nogle vælger at hoppe med på vognen og udbyde MOOCs, mens andre istedet vælger at anvende den connectivistiske læringsteori til at forbedre undervisningen i en tid, hvor ressourcerne er knappe.

Interessant er det dog, at Danmark ikke er så langt bagefter USA som man traditionelt forventer. Året 2012 blev af New York Times udråbt til “The Year of the MOOC” og allerede midt i 2013 begynder danskerne lede efter “MOOC” på Google 🙂 Det er ikke så dårligt endda 🙂

Derudover har dette websted haft over 2000 besøgende på nuværende tidspunkt, hvilket bestemt også viser en interesse. Disse kommer til webstedet med mange andre søgeudtryk end det her nævnte undersøgte “MOOC” eller via andre henvisninger. Pointen er, at interessen er der, og at vi er på vej 🙂

Fremtidens MOOCs

MOOCs, mooc

Det forekommer måske lidt tidligt at tale om, hvad der mon sker med MOOCs i fremtiden, når kun lige er gået i gang i Danmark. Men det er den snak der er på vej fra Canada.

Primært, så tales der om kommercialisering. Et godt bud vil være, at vi vil se MOOC som reklamesponsoreret uddannelse Apps i stil med de “App stores” vi allerede kender nu.

Sekundært vil der nok ske noget på “akkrediteringsområdet” i forhold til betydningen af at få en endeligt eksamensbevis. På kort sigt foreslår Stephen Downes, at vi måske vil få centrale centre, men det er hans forslag på langt sigt som fanger min interesse.

Hans bud er nemlig, at vi mere og mere vil se at “rygtet” betyder noget. Dvs. andre personers anbefalinger af os får betydning. Dette ses allerede på LinkedIns endorsements og selvstændige ingeniører arbejder allerede nu internationalt med opgaver, hvor de afhængige af andres anbefalinger af dem.

Spørgmålet er bare om dette på den lange bane vil komme til at betyde noget for den officielle akkreditering af vores studerende. Vil det betyde noget for en chef, der skal ansætte en ny medarbejder om vedkommende har et officielt bevis med fra et MOOC eller om den nye medarbejder kan fremvise en blog med et grundigt arbejde, der viser, hvad han har lært og kan?

 

Hvad er forretningsmodellen i MOOCs?

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

Et spørgsmål jeg nu er blevet stillet et par gange er: Hvad er forretningsmodellen i MOOCs?

Med dette menes der ikke: hvad er forretningsplanen, men i stedet: Hvad tjener vi på det?

Der ligger således ikke en diskussion om, hvad man kan lære i MOOCs, men en grundlæggende overvejelser om det er værd at bruge tid på.

Denne tankegang er højst relevant at overveje i Danmark. I Danmark betaler staten nemlig for uddannelsen modsat MOOCs vugge USA, hvor de studerende selv betaler for deres uddannelse. Og i Danmark vide det ikke, hvordan politikerne vil honorere de ekstra studerende – hvis de overhovedet vil.

Den første forretningsmodel:

I de første cMOOCs som blev udbudt af University of Athaskaba var forretningsmodellen meget klar:

Et højt profileret kursus, som alligevel kørte på universitetet blev udbudt som et MOOC. Der var tre undervisere på til ca. 1500-2000 studerende ialt.

1. De studerende som tog kurset på universitetet betalte på normal vis for deres studium, eksamensbevis og vejledning.

2. De studerende fra MOOC delen, som ønskede at blive certificeret betalte for vejledning og eksamen

3. De studerende som MOOC delen ikke ønskede certificering fik kurset gratis.

Kurset blev tilrettelagt, så MOOC delen var en del af forløbet på universitetet (1). Men her fik de studerende også undervisning ansigt til ansigt ved siden af.

Forretningsmodellen er her, at universitetet tjener ekstra på den ekstra vejledning/eksamination af studerende på MOOC delen (2), mens at man sparer undervisningskræfter og omkostninger til bygninger i forhold til den store mængde ekstra deltagere. Derudover kan universitetet forvente en tilgang af studerende blandt de studerende (2) fra MOOC delen, som tog et eksamensbevis, idet de forventes at gøre deres studium færdig og dermed tage flere kurser.

Slutteligt fik Universitet of Athaskaba en meget stor medieeksposition, som de bestemt fortjente. Dvs. der fulgte en stor mængde goodwill med form af, at University of Athaskaba havde de bedste undervisere inden for E-læring – og dermed trak de flere studerende til.

Den udvidede forretningsmodel

Efterhånden fulgte Universiteter  USA og resten af verden efter University of Athaskabas succes og i det forløbne år har vi oplevet et massivt udbud af MOOCs fra mange andre universiteter bla. gennem Coursera.

Ifølge Coursera er det deres mål at give alle i verden en mulighed for at få en uddannelse, hvilket jo er et fantastisk dejligt formål. For Københavns Universitet, som netop er blevet medlem af Coursera er et af målene at leve op til statens krav om International vidensdeling.

Coursera har tilføjet muligheden for at tjene penge på at forbinde virksomheder med de rette studerende. De har også talt om sponsorater af de studerende og vejledningsafgifter.

Der er dog en opfattelse af, at udbudet af MOOCs primært er reklame for udbydernes uddannelser, hvilket viser, at MOOCs er gode til at trække flere betalende studerende til uddannelsesstederne.

Hos andre udbydere, som f.eks. Canvas, ses udbudet af MOOCs som lovende unge forskere eller eksperters mulighed for at udbyde et kursus i deres specialiserede felt. Dermed giver de sig selv en mulighed for at promovere dem selv og måske ad den vej få ønskejobbet.

Sammenfatning af forretningsmodellen i USA:

Forretningsmodellerne i MOOCs er således:

– Ingen lokale- og bygningsomkostninger
– Mulighed for besparelser på læreromkostninger (Afhænger af opbygning og om man kan tage betaling for vejledning/eksamination)
– Mulighed for at tjene penge på sponsorater samt samarbejde med virksomheder om rekruttering af de bedste studerende
– Salg af personlig vejledning og akkreditering (Eksamination) til den studerende
– Stor eksponering til mange studerende. Reklame = opbygning af goodwill = flere studerende til dit universitet.
– At leve op til krav til internationalisering og vidensdeling

Forretningsmodellen i Danmark

I Danmark betaler staten allerede for de unges uddannelse.

Nogle uddannelser har krav om internationalisering, hvorfor det vil være oplagt at udbyde nogle kurser som MOOCs, idet de der kommer til at samarbejde med unge fra hele verden. Dette vil være relationer, som de kan fastholde i deres fortsatte arbejdsliv. Man kan så håbe at vi – ligesom de udenlandske MOOCs – kan tiltrække en masse udenlandske studerende til at studere hos os i Danmark.

Internt på vores uddannelser vil vi have stor glæde af at bruge MOOCs på de store hold, som allerede findes. På Læreruddannelsen på Fyn har vi f.eks. et tværprofessionelt modul med over 2000 studerende, som kunne effektiviseres meget ved at ændre det til et MOOC.

Men hvis man istedet tænker ud af posen, så har vi i hele landet svært ved f.eks. at samle hold til liniefaget fransk. Det kunne man gøre, hvis man arbejdede sammen på landsplan om et MOOC i fransk. Tilsvarende kan gøres med større hold. Det vil være en helt anden måde at studere på, men det ville også give en effektivisering i forhold til bygningsomkostninger mv. Dvs. et samarbejde på landsplan mellem UC´erne om udbud af større kurser kan udbydes med fordel.

Den primære indsats ser jeg i forhold til Efter- og videreuddannelsen. Hvis man kunne tiltrække folkeskolelærerne til et kvalitets-MOOC er jeg overbevidst om, at det vil tendere til at tage flere kurser hos os bagefter.

Den primære gevinst er, at vi på EVU kan tage betaling for underviserens vejledning og eksamination. Kurset bliver billigere for kursisten, hvorfor der vil være penge til at tage flere kurser og vi vil tjene penge på det større antal kursister, der kommer på kurset. Samtidigt sparer vi penge til lokaler og de sparer penge til transport.

Dvs. både kursisterne og vi tjener på det. Det er da ikke så ringe endda 🙂

 

 

Danske MOOC udbydere

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Københavns universitet udbyder nu MOOCs, ligesom DTU udbyder MOOCs i samarbejde med Coursera.

Begge har gjort det med stor succes med helt op til 6.000 tilmeldte på enkelte kurser allerede nu. Københavns Universitet har fordoblet antallet af studerende alene pga. de udbudte MOOCs.

KU og DTU er hermed de første universiteter i Skandinavien der udbyder MOOCs. De forventer både at få lettere ved at videndele og at blive mere synlige internationalt.

I kommentarer står hvilke udbydere, der med årene er kommet med. Se også min nyere indlæg:

MOOCs i Danmark 2016

Er det nødvendigt at forholde sig til MOOC i Danmark?

MOOCs, MOOC

Der findes to gode artikler, der spår om, hvorledes MOOC´s vil påvirke fremtidens uddannelse i Danmark. Begge er meget læse værdige.

Første bud på fremtiden

Den første er Napster, Udacity and the Academy er egentligt et blogindlæg og den sammenligner, hvad der skete, da Mp3 formatet opstod. De eksisterede musik-producenter sagsøgte Napster som havde udviklet Mp3 formatet og vandt! Virksomheden Napster forsvandt, men brugerne blev ved med at bruge Mp3 formatet. Hermed mistede musik-producenterne deres eneret på at musik købes i musik-butikken, idet brugerne bare distribuerede musik uden om forhandlerne på nettet. Dermed tabte musik-producenterne markedet, trods deres retslige sejr over Napster. Det de glemte at regne brugerne som en faktor.

Clark Shirky, som har skrevet bloggen, sammenligner Mp3 og Napster med hvad der kan ske uddannelsessektoren.  Det øjeblik at brugerne (elever og studerende) begynder at lære selv gratis på Internettet. Og det øjeblik arbejdsgiverne er ligeglad med om de har et eksamensbevis, bare de er velkvalificerede. Så har uddannelsessystemet et problem – ligesom musikproducententerne. For uddannelsessystemets monopol på vidensformidling og akkreditering er hermed brudt.
Clark Shirky opfordrer uddannelsessystemet til at de bør forholde sig til dette problem. Han sammenligner Mp3-formatet med et MOOC – i overført betydning – idet han mener, at når brugerne vil have det vil det bestå. Istedet for at afvise MOOC, da det ikke passer ind i det eksisterende uddannelsessystem bør uddannelsessystemet overveje, hvorledes kan blive en del af denne trend og dermed udvikle vores uddannelser.

Andet bud på fremtiden

Den anden artikel er prisvinder en konkurrence udskrevet af Information og DANSK IT  og skrevet af Mikkel F. Krogholm. Den hedder Mesterlærer vender uddannelse på hovedet. En af hans stærkeste pointer er, at al viden er nu gratis tilgængelig på nettet. Læreren har mistet sin autoritet til at afgøre, hvad man bør lære. Mikkel Krogholm pointerer også, at vi ikke længere skal besidde en vis mængde viden. Mangler man viden, slår man det op på Internettet med sin mobiltelefon, i det øjeblik man mangler det.

 

Fremtiden skole med åbne læringsrum – MOOCs?

MOOCs, mooc

Fremtidens skole kommer til at ske i åbne læringsrum. Det har i flere år fungeret i først Canada og senere USA. Nu er enkelte uddannelsesinstitioner begyndt at gøre det i Danmark.
Tror jeg, at det stopper der? Svaret er Nej.

MOOCs – Massive Open Onlne Cources – er kommet for at blive. Et utal af udenlandske universiteter underviser flere tusinde personer med samme interesse online fra hele verden – Gratis. Og det virker.

Det hele sker i et åbent miljø, hvor man har direkte kontakt såvel undervisere som specialister samt ligesindede medstuderende. Og de fortsætter samarbejdet via blogs, mails etc.

Det er en vigtig forudsætning i et  MOOC, at deltagerene véd hvad det vil sige at studere selvstændigt.  Men det betyder ikke, at vi en dag ikke vil se principperne bag MOOCs implementeret i folkeskolens undervisning med visse modifikationer f.eks. via Kahn Academy eller Emus træneren. MOOCs bygger på principperne fra Konstruktivisme, Kollectivisme, Connectivisme etc. Fordelene er den direkte kontakt til ekspertviden og ligesindede uanset, hvor man befinder sig i verden.

Fremtidens skole vil forandre sig, så fordelene ved den direkte kontakt på internettet bliver anvendt. Men vil vi også gøre det gratis ligesom der findes et utal af gratis materialer og kurser på nettet til vores rådighed?

Kahn Academy på dansk

Kahn-Academy

Jeg var til IT-days  igår,  hvor Jakob Bøtter under et meget spændende foredrag spåede, at undervisningsverdenen skulle kigge på Khan Academy

Han mente, at tavleundervisningen er forældet, da man kun husker en brøkdel af, hvad der fortælles om. Istedet tror han på de 10-20 minutters små videoer som Khan har lavet.

Der arbejdes på at få de mange undervisningsvideoer oversat til dansk og håbet var oprindeligt, at det ville være klar allerede her i efteråret iflg Helge Scherlund.

Videoerne bliver allerede brugt på engelske til de større børn. Men hvad vil det betyde for undervisningen i Danmark? Umiddelbart kan jeg kun se det som en styrke. 10-20  minutters klip, som man kan se igen og igen, hvis man ikke lige fik fat i det første gang. Og så behøver læreren ikke engang bruge dyr forberedelsestid på det, hvorfor de kan koncentrere sig om andre ting i klassen.

Det er i min verden et rigtig godt tiltag på linie med variation af undervisningen med lyd, billeder, film etc. Så nu glæder jeg mig bare til se Khan Academy på dansk på  Basidias platform – når det er klart