MOOC´s

Massive Open Online Courses

Blended moocs?

Keld Hvam fortalte på et møde i Deas tænketank om, hvordan han beder de studerende tage dele af MOOCs ved siden af undervisningen. Dette er simpelthen en del af forberedelsen.

Keld Hvam fra International Buisness Academy i Kolding lægger ca. 3 ugers forløb ind fra et mooc f.eks. på Jorum eller Canvas, som han mener er bedst. Disse supplerer hans undervisning på fantastisk vis og de studerende kommer med ny viden, som de byder ind med.

Jeg har hørt om denne tilgangsvinkel før, og kom til at tænke på, at dette jo er et skridt videre i udviklingen. Vi er vant til at høre om blended learning, hvor E-læring integreres i den ordinære undervisning.

Det nye ved at integrere MOOCs i undervisningen er, at det ofte er input fra udlandet som integreres og at det ikke er underviseren som har arrangeret indholdet. Man kan forestille sig, at de som er vant til at undervise med blended learning kan se en fordel i at integrere MOOCs i deres ordinære undervisning.

Kan vi ikke dermed kalde det for blended MOOCs?

2 comments

  • henrik steen jensen on 21. november 2014 at 14:22 said:

    Reply

    Jeg tror, at netop denne tilgang giver rigtig god mening i en dansk kontekst. At bruge internationale Moocs som et læremiddel i undervisning, som udnytter muligheden for fysisk tilstedeværelse til at bearbejde indtrykkene i fællesskab med andre og på dansk.
    Moocs leverer jo glimrende fagligt indhold, internationale perspektiver, funktionel sprogtræning (typisk engelsk), udvikling af kompetencer til livslang læring og potentielt vigtige bidrag til de studerendes personlige læringsnetværk. Men den lokale undervisning kan dels hjælpe med at motivere deltagerne til at gennemføre online kurserne, udvælge hvilke Moocs der er relevante, vurdere og belønne studiet i form af anerkendte studiepoint og eksamensbeviser, at udrede spørgsmål af såvel teknisk som faglig karakter og ikke mindst at omsætte udbyttet til en dansk virkelighed.
    I forhold til selv at omlægge undervisningen og afvikle på den internationale scene eller i det begrænsede dansk/nordiske sprogområde, er dette virkelig en lavthængende frugt.

    • Hej Henrik.

      Det er kloge ord!
      Jeg er især glad for “de lavthængende frugter”, som det bare gælder om at plukke 🙂

      På mødet, som jeg henviser til i blogindlægget, blev Weller fremhævet. Hans anbefaling er nemlig, at vi starter der, hvor der er ”Un-deniable Benefits”. Og dette er et af stederne 🙂

      Hvad synes du egentlig om begrebet “Blended MOOCs”?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*