MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Articles posted by Troels Storm Olin

Potentialet i MOOCs del 3 af 3

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

I i alt tre indlæg på denne blog vil jeg beskrive og diskutere potentialet i MOOCs, med udgangspunkt i mit speciale, som blev afleveret d. 1 marts på Aarhus Universitet, som afslutning på min kandidat i Europastudier. Hvert af de tre indlæg omhandler én case som diskuterer potentialet i MOOCs fra forskellige teoretiske og praktiske vinkler.
Del 1 Handler om hvordan danske universiteter potentielt kan brande sig via MOOCs og tiltrække flere udenlandske studerende, og på denne måde også hjælpe regeringen til at opnå bestemte politiske mål.
Del 2 Handler om hvordan MOOCs potentielt kan medføre et generelt højere uddannelsesniveau i en geografisk region og på denne måde være med til at opnå politiske mål i EU.
Del 3 Handler om potentialet i MOOCs når det kommer til jobsøgning og videreuddannelse

Dette er del 3 af 3

MOOCs som jobsøgningsværktøj
Som hovedregel ansætter arbejdsgiverne medarbejdere ud fra deres faglige og personlige kvalifikationer og traditionelt set er et eksamensbevis (sammen med CV’et) nok det mest udbredte bevis på en ansøgers faglige kvalifikationer. En af svaghederne ved MOOCs har i den sammenhæng været, at meget få MOOCs giver egentlige credits eller ECTS point og at et bevis for, at man har taget et MOOC derfor ikke betragtes som et traditionelt eksamensbevis af flere forskellige årsager.
Men hvad nu hvis arbejdsgiverne begynder at tillægge MOOCs mere værdi og begynder at betragte dem som bevis på en ansøgers kvalifikationer og som noget, der giver plusser at skrive på CV’et?

En mindre undersøgelse lavet i USA viser, at mange af de adspurgte arbejdspladser i undersøgelsen potentielt godt kunne finde på at lade MOOCs indgå i bedømmelse og ansættelse af en jobsøger, og selvom at de adspurgte stadig mener at eksamenspapirer er en nødvendighed, så betragter de beståede MOOCs som et bevis på, at man er motiveret og dedikeret til sit felt. Altså kan det at man har taget en række MOOCs  faktisk sige noget om ens personlige kvalifikationer (motivation, dedikation) og ikke kun de faglige kvalifikationer. 73% af de adspurgte arbejdsgivere mente desuden, at MOOCs havde en positiv eller meget positiv indflydelse på en jobsøgers muligheder.
Det har dog ikke været muligt at finde frem til danske undersøgelser, der viser at danske arbejdsgivere viser større interesse for MOOCs, og man skal derfor passe på med at sammenligne med USA, hvor MOOCs er noget længere fremme i arbejdsgivernes bevidsthed. Det er dog stadig interessant at se, at de amerikanske arbejdsgivere begynder at betragte MOOCs som et bevis på både faglige og personlige kvaliteter.
For det betyder at MOOCs kan vise sig at blive et mere og mere værdifuldt værktøj for jobsøgende til at opnå nye kvalifikationer, der kan skrives på CV’et og måske i sidste ende føre til et job.
Men alt dette kommer dog an på arbejdsgiverne, og på hvordan de i fremtiden vil betragte MOOCs, som opsummeret i dette citat fra Jim Donohue i the Guardian:

Eventually employers will decide how valuable MOOCs are” – forstået på den måde, at hvis arbejdsgiverne begynder at ansætte kandidater på baggrund af, at de har taget en række MOOCs, så vil MOOCs blive meget værd for jobsøgere.
Men hvis de ikke tillægges værdi i en ansættelsesproces, så er MOOCs naturligvis ikke meget værd for en jobsøger og kan tværtimod vise sig at være spild af tid og kræfter (i tilfælde hvor grunden til at man tager en MOOC er for at forbedre sine jobmuligheder).

MOOCs som efter- og videreudannelsesværktøj
Et andet område, hvor MOOCs har gjort dets indtog og hvor man kan forestille sig, at MOOCs’ rolle i fremtiden vil blive større, er indenfor efter- og videreuddannelse.
Dette drejer sig især om at virksomheder, som normalt sender deres ansatte på dyre kurser, nu kan sende dem gratis hjem foran computeren, for at opkvalificere dem via MOOCs. Workplace har for eksempel lavet en mindre undersøger, hvor 72% af de adspurgte arbejdsgivere ser en mulighed i at integrere MOOCs i deres eksisterende trænings- og uddannelsesprogrammer.
Derudover viser en anden undersøgelse, at virksomheder i USA siden krisen har brugt mindre og mindre ressourcer på at efter- og videreuddanne deres ansatte, fordi de ikke har haft råd til det, så i dét tilfælde vil MOOCs være en kærkommen mulighed for arbejdsgiverne, fordi det er ganske gratis.
At benytte MOOCs i stedet for betalingskurser lader derfor til at være en stigende trend.
På denne måde kan MOOCs vise sig at blive en trussel for de virksomheder (og universiteter), der lever af at udbyde efter- og videreudannelseskurser, men på samme tid er det en glimrende mulighed for virksomheder, der ønsker at opkvalificere deres ansatte (fx nyansatte, ansatte der får ny funktion, nye opgaver der kræver små opkvalificeringer af eksisterende ansatte etc.).

Hvorvidt denne trend vil stige og MOOCs for alvor vil blive et værktøj, der bruges til efter- og videreudannelse hænger dog igen sammen med arbejdsgivernes syn på MOOCs, og hvor meget værdi de tillægger dem. For de virksomheder, der i forvejen investerer i professionelle kurser udbudt af specialiserede virksomheder er det denne service MOOCs skal holdes op i mod, og her kan der være lang vej endnu før at kvaliteten i MOOCs er på højde med de kurser der udbydes af specialiserede virksomheder, hvis vi altså tager økonomien ud af ligningen.

Men i forhold til de virksomheder, der ikke investerer i efter- og videre uddannelse p.g.a. manglende ressourcer, og hvor økonomien i dét er (alt)afgørende, skal MOOCs sammenlignes med slet ikke at have noget efter- eller videreuddannelse – og i de tilfælde er der helt klart et potentiale i at bruge MOOCs, hvormed de ansatte gratis (på nær deres løn selvfølgelig) kan opkvalificeres med ny viden.

Altså kan man sige, at MOOCs som et efter- og videre uddannelsesværktøj klart er bedre end ingenting, set fra virksomhedernes og de ansattes synspunkt, men de er måske endnu ikke på højde med de højt specialiserede og dyrt udbudte betalings kurser.

For virksomhedernes synspunkt er der altså et potentiale i MOOCs i og med at det er et billigere alternativ til betalingskurser og for jobsøgere er MOOCs en mulighed for at vise opnå faglige kvalifikationer og de kan samtidig fungere som et bevis på personlige kvaliteter såsom motivation og fagligt engagement. Det bliver i den forbindelse spændende at følge med i, hvordan danske arbejdsgivere tager i mod MOOCs i fremtiden og hvor meget værdi de kommer til at tillægge det, da det i sidste ende er dem som bestemmer hvad MOOCs er værd (ihvertfald i en jobsøgningssituation).

Potentialet i MOOCs del 2 af 3

MOOCs, mooc

I i alt tre indlæg på denne blog vil jeg beskrive og diskutere potentialet i MOOCs, med udgangspunkt i mit speciale, som blev afleveret d. 1 marts på Aarhus Universitet, som afslutning på min kandidat i Europastudier. Hvert af de tre indlæg diskuterer potentialet i MOOCs fra forskellige teoretiske og praktiske vinkler.

Del 1 handler om, hvordan danske universiteter potentielt kan brande sig via MOOCs og tiltrække flere udenlandske studerende, og på denne måde også hjælpe regeringen til at opnå bestemte politiske mål.
Del 2 handler om, hvordan MOOCs potentielt kan medføre et generelt højere uddannelsesniveau i en geografisk region og på denne måde være med til at opnå politiske mål i EU.
Del 3 handler om potentialet i MOOCs, når det kommer til jobsøgning og videreuddannelse.

Dette er del 2 af 3.

Potentialet i MOOCs for Region Sjælland
På University College Sjælland (UCSJ) har man startet et projekt der hedder Læring Uden Grænser. Dette projekt består af i alt fire delprojekter, og målet med et af disse er at ”Forske i og udvikle en regionalt orienteret MOOC, som udbyder gratis efter- og videreuddannelse målrettet medarbejdere ansat i virksomheder med fokus på velfærdsydelser i regionen.

Ifølge et interview med UCSJ, som blev lavet i forbindelse med specialet, er en af årsagerne til at lave sådan et MOOC projekt blandt andet, at den nuværende situation er et begrænset udbud af uddannelser, man kan tage i regionen, uden at være nødt til at skulle flytte eller bruge meget daglig transport tid. Som der blev nævnt i interviewet så:

Er der ikke særligt mange uddannelser i regionen. Hvis du bor i Vordingborg kan du tage en lærer uddannelse eller en pædagoguddannelse, så derfor bliver folk lærere eller pædagoger, for hvad fanden skulle de ellers lave? Så der giver MOOCs jo mulighed for at tage nogle andre uddannelser end man kunne før, uden man nødvendigvis behøver at fjerne sig fra sit lokalmiljø.

Blandt andet derfor blev Læring Uden Grænser sat i gang – et projekt, som nu indeholder en række forskellige MOOCs og projektet indeholder blandt andet; Et samarbejde med Roskilde Kommune om at videreuddanne folkeskolelærere, mulighed for at man kan tage dele af læreruddannelsen som MOOCs, et samarbejde med RUC hvor man kan tage MOOCs som introducerer RUC’s uddannelser og MOOCs, der skal forberede underviserne på UCSJ til selv at arbejde med og udvikle deres egne MOOCs, sådan at MOOCs kan blive en større del af undervisningen på UCSJ

Som der videre blev nævnt i interviewet med UCSJ så tror projektlederen på UCSJ, at det ”..på en eller anden måde må løfte uddannelsesniveauet i regionen, i hvert fald på tegnebrættet, det er ikke sikkert det gør det i virkeligheden”.

Mulige scenarier
Men hvordan kan MOOCs så rent praktisk løfte udannelsesniveauet i regionen, i hvert fald i teorien?
Dette kan bedst besvares ved at forestille sig nogle af de positive scenarier, der kunne opstå udfra MOOC projektet. Hvis projektet bliver en succes, kunne nogle af de positive konsekvenser for regionen derfor være:
– At færre flytter fra byerne i regionen for at læse en uddannelse, da de nu kan blive i regionen og tage en hel eller dele af en uddannelse via MOOCs
– At flere borgere i regionen tager en uddannelse, ud fra hypotesen om, at nogle i regionen på nuværende tidspunkt måske gerne vil tage en uddannelse, der dog pt. kræver, at de flytter, hvilket ikke er muligt pga. personlige forhold
-At frafaldsprocenten falder, fordi det nu er nemmere at tage en uddannelse, der hvor man bor og fordi der vil være væsentligt mindre transporttid, samtidig med at man nu har mulighed for at prøve at tage nogle af fagene på uddannelsen inden man søger ind (ud fra en hypotese om at typiske årsager til frafald på uddannelser kunne være lang transporttid, eller at uddannelsen viser sig ikke at være det, man troede det var)

Dette er blot nogle af de scenarier, man kan forestille sig udspringe af projektet og der findes unægtelig mange flere, som ikke er inkluderet her. Og selvfølgelig er det slet ikke sikkert at noget af det vil ske, men man kan argumentere for, at MOOCs præsenterer et potentiale for regional udvikling, hvis de bruges som i projekt Læring Uden Grænser.
Om det kommer til at ske, må vi vente med at konkludere på indtil projektet har kørt i noget tid og indtil at der eventuelt er lavet noget statistik over udviklingen i regionen, som kan linkes til MOOC projektet. Dette kunne fx være tal der viser et mindre frafald på uddannelserne, tal der viser at flere i regionen har taget en uddannelse, at færre er flyttet væk fra regionen for at tage en uddannelse etc.

Læring Uden Grænser projektet er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som er en EU-fond der har til formål at ”styrke den sociale og økonomiske samhørighed i EU og udjævne de regionale skævheder”. At netop denne fond har valgt at støtte projektet giver derfor anledning til en videre diskussion af, hvordan MOOCs kan hjælpe med at opnå de politiske mål i fonden.

MOOCs som politisk værktøj for EU
I henhold til målene med fonden er det interessant, at de har valgt at støtte et MOOC projekt. Det må jo betyde, at EU mener at MOOCs kan være med til at opnå disse mål. Målene for EU’s fond og målene for UCSJ’s projekt ikke ligger dog heller ikke langt fra hinanden.

Som beskrevet ovenfor kan man argumentere for at MOOCs har potentiale til at kunne styrke en region både socialt og økonomisk. Helt simplificeret kan der derfor samtidigt argumenteres for, at MOOCs har et potentiale til at opnå målene i EU’s regionale udviklingsfond, og på den måde kan MOOCs altså bruges som et politisk værktøj for EU.
På den baggrund alene kunne man mene, at EU burde bruge MOOCs noget mere i deres regionale udviklingspolitik, men desværre kan det være svært at kopiere en regions positive udvikling til andre europæiske regioner.

Teoretikere såsom Edward Malecki og Lundvall et al. argumenterer nemlig for, at det kan være svært (hvis ikke umuligt) at imitere en regions udvikling andet steds, da de mekanismer der fører til udviklingen ofte er geografisk unikke og lokalt specifikke. Hvad der fx fører til en positiv udvikling i Region Sjælland vil derfor ikke nødvendigvis føre til en udvikling i Alsace eller Toscana.
Fordi det kan være svært at reproducere en regional udvikling andre steder, ligger der en stor udfordring i at prøve at lave politikker, der aktivt skal hjælpe med dette. Så selvom at Læring Uden Grænser projektet bliver en succes for Region Sjælland er det ikke sikkert, at EU kan bruge det som en motivation til blindt at støtte flere regionale MOOCs, fordi der vil være så mange forskellige eksterne og interne faktorer i de forskellige regioner rundt om i EU landende, at modellen ikke nødvendigvis bare kan kopieres.

Der er dog også et godt stykke fra at støtte et MOOC projekt med en fond, der godt nok har et politisk baseret formål, til at have en egentlig EU baseret politisk indsats i hele EU.
Men det er netop også fordelen ved at støtte projekterne via fonde, hvor man kigger på hvert enkelt projekt, før man vurderer om det skal støttes. På den måde kunne man godt forestille sig at andre regionalt forankrede MOOCs, i andre EU regioner, via støtte fra fonden kunne blive en succes, og dermed fungere som et værktøj til at styrke “den sociale og økonomiske samhørighed” i EU.

Potentialet i MOOCs del 1 af 3

MOOCs, mooc

I i alt tre indlæg på denne blog vil jeg beskrive og diskutere potentialet i MOOCs, med udgangspunkt i mit speciale, som blev afleveret d. 1 marts på Aarhus Universitet, som afslutning på min kandidat i Europastudier. Hvert af de tre indlæg diskuterer potentialet i MOOCs fra forskellige teoretiske og praktiske vinkler.

Del 1 handler om, hvordan danske universiteter potentielt kan brande sig via MOOCs og tiltrække flere udenlandske studerende, og på denne måde også hjælpe regeringen til at opnå bestemte politiske mål.
Del 2 handler om, hvordan MOOCs potentielt kan medføre et generelt højere uddannelsesniveau i en geografisk region og på denne måde være med til at opnå politiske mål i EU.
Del 3 handler om potentialet i MOOCs, når det kommer til jobsøgning og videreuddannelse.

Dette er del 1 af 3.

MOOCs som strategisk værktøj for danske universiteter
Hvad er potentialet i MOOCs, når det kommer til at gavne danske universiteter, og hvordan kan MOOCs på samme tid bruges som et politisk værktøj for den danske regering? Da det stadig er så nyt for de danske universiteter at udbyde MOOCs, er det svært allerede nu at sige med sikkerhed, hvad de får ud af det. For at kunne belyse potentialet i MOOCs er det nemmeste derfor at forestille sig en række scenarier, der kunne forekomme når danske universiteter udbyder MOOCs.
Fra interviews med DTU og CBS, der blev lavet i forbindelse med specialet, var nogle af de grunde, der blev nævnt til hvorfor de udbyder MOOCs blandt andre; at få større international synlighed og PR og at lære mere om blended learning.
Når universiteterne så udbyder MOOCs via. fx Coursera er der derfra flere forskellige scenarier, man kan forestille sig. Ét muligt scenarie er, at universitetet via MOOCs opnår PR og et godt ry blandt potentielle studerende og dermed også en mulig stigning af antallet af ansøgere, der søger ind på en uddannelse.
Denne stigning kan enten skyldes at studerende, som har haft en god oplevelse ved at tage et af universitetets gratis MOOCs  søger ind på universitetet. Men den mulige stigning af ansøgere kan også komme fra studerende, som ikke har taget en MOOC, men som søger ind, fordi universitetet har et godt akademisk ry, et ry de blandt andet har opnået via MOOCs.
På denne måde kan MOOCs altså potentielt øge optaget af internationale studerende både direkte og indirekte.

De negative effekter af MOOCs kan på den anden side være, at universiteterne får et dårligt ry, hvis de udbyder dårligt udførte MOOCs, og dermed kan de opleve at færre udenlandske studerende søger ind.

En konsekvens kan også være at alt den goodwill ,der bliver genereret via MOOCs ikke falder tilbage til universitetet, men derimod til den platform de er udbudt på, som fx Coursera. Således kan det ende med, at det er Coursera der får den gode omtale, i stedet for universitetet.
Dette argument kommer fra undersøgelser, der viser at mange MOOC tagere ikke giver særlig meget opmærksomhed til det universitet, der udbyder MOOC’en. Istedet giver nogle MOOC tagere opmærksomhed til platformen, som de logger ind på, og som reelt er dem, som præsenterer de studerende for de uanede mængder MOOCs fra hele verden. Men hvor præcis i verden MOOC’en kommer fra, er altså tilsyneladende mindre vigtigt for nogle MOOC tagere.

Det er derfor altafgørende at universiteterne udbyder gode MOOCs, hvis de vil have noget ud af at tilbyde dem. Men gør de det, er der til gengæld også en god chance for, at universiteterne får branding og et godt internationalt ry, noget som er essentielt i kampen for at tiltrække dygtige studerende.
At tiltrække studerende er dog ikke kun et mål for universiteterne. Det er også et politisk mål for den danske regering, hvilket gør det interessant at diskutere potentialet i MOOCs som et politisk værktøj.

MOOCs som politisk værktøj for regeringen
I 2014 udgav regeringen rapporten ”Danmark et attraktivt udannlesesland”- hvor der blandt andet er opstillet en række målepunkter.

To af disser lyder:
• Alle dele af uddannelserne og studiemiljøet på de videregående uddannelser skal have en betydelig international dimension
• Danmark skal tiltrække flere talentfulde betalingsstuderende

I rapporten står der endvidere, at MOOCs er “.. et godt værktøj til at understøtte internationale læringsmiljøer” og derudover står der at MOOCs er ”… en oplagt mulighed for at give internationale studerende, der ikke er i Danmark, en smagsprøve på et dansk uddannelsesforløb….”
Ligningen virker såmænd også relativt lige til; MOOCs kan hjælpe med at tiltrække udenlandske studerende og via flere udenlandske studerende kommer der et mere internationalt miljø og endda penge i kassen.
Det er derfor relevant at betragte MOOCs som en ressource, der kan bruges til at tiltrække udenlandske studerende, noget som er nødvendigt for at opretholde et internationalt studiemiljø på de danske universiteter. Endvidere kan MOOCs være et middel til at tiltrække flere betalende studerende (det vil sige ikke-EU borgere). Der kan derfor nemt argumenteres for, at MOOCs kan bruges som et potentielt middel til at opnå de to ovenstående målepunkter i rapporten. Med rapporten lader det dog også til at regeringen er blevet klar over dette potentiale, og det er i det lys positivt og spændende at se, at MOOCs har fundet vej til den danske regerings’ politiske dagsorden.

Potentialet er der, tallene mangler
Flere danske universiteter udbyder altså MOOCs i håbet om at opnå et bedre ry og omdømme, og samtidig gør de det for at kunne optimere deres undervisning (og dermed blive et bedre universitet). Man kan argumentere for, at MOOCs har et potentiale til at hjælpe universiteterne til dette.
Regeringen har det endvidere som et politisk mål at tiltrække flere udenlandske studerende og skabe et mere internationalt miljø på uddannelsesinstitutionerne, og man kan argumentere for, at MOOCs også har et potentiale til at hjælpe med at opnå dette.
Gevinsten ved at udbyde MOOCs for universiteterne og incitamentet for regeringen i at støtte universiteterne i dette, virker derfor åbenlys i denne sammenhæng. Desværre kan disse argumenter ikke på nuværende tidspunkt underbygges af tal.

Der mangler ganske enkelt tal fra universiteternes optag, der understøtter disse argumenter, før at man endegyldigt kan konkludere på effekten af MOOCs.
Disse tal kunne fx være statistik over om universiteterne har øget internationalt optag, indenfor de samme akademiske områder, som de også udbyder MOOCs fag. Det kunne også være undersøgelser, der kigger på hvor mange studerende, der har hørt om universitetet via MOOCs. Helt optimalt kunne man også undersøge, hvor mange af nye ansøgere, der har taget et MOOC udbudt af det givne universitet, før de søgte ind.

Det nærmeste jeg er kommet sådanne tal, stammer fra et interview med DTU, lavet i forbindelse med specialet, hvori de estimerer at de har haft en stigning på 16-20% af ansøgere, indenfor de samme områder, som deres mest populære MOOCs. Det er derfor fristende at drage konklusionen at stigningen i ansøgere hænger sammen med at de har haft success med deres MOOCs. Men disse tal er desværre kun estimerede og endvidere kan stigningen ikke statistisk linkes til deres MOOCs, så der kan i teorien være mange årsager til stigningen.

For at opsummere kan der altså argumenteres for, at MOOCs kan give universiteterne et bedre ry, og dermed også indirekte øge optaget af studerende og dermed samtidig hjælpe regeringen til at opnå politiske mål. Men om det rent faktisk sker kan dog ikke statistisk påvises, før der kommer nogle tal, der direkte linker et øget optag af internationale studerende til universiteternes udbud af MOOCs.