MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Articles posted by Lone guldbrandt Tønnesen (Page 9)

Teorierne bag Moocs og E-læring?

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

Teorierne bag MOOCs kan med fordel bruges i E-læring i Danmark

Læreruddannelserne i Danmark tilbyder helt eller delvist deres uddannelser som E-læring. Ofte er denne e-læring bygget op omkring konstruktivisme eller collaborativ læring. En fornyelse til denne tilgangsvinkel kunne være connectivism og især den mere specifikke teori kollektivisme.

Den konstruktivistiske teori

Den konstruktivistiske teori går blandt andet ud på, at de studerende baserer deres studium på at dele deres erfaringer med andre studerende om faget emner og derigennem opnår et løft i forhold til at tilegne sig viden. Med andre ord, så sætter alle studerende deres eksisterende erfaringer i spil og deler disse med deres studiekammerater til gengæld for at modtage deres erfaringer. Dette sker ofte i lukkede læringsrum samt som blended learning, hvor man af og til mødes ansigt til ansigt. En gevinst for alle parter – også underviseren, som oplever at de studerende ikke alene støtter sig til ham/hende.

Den connectivistiske teori

Den connectivistiske teori, som den er fremlagt af George Siemens, tænker i studium på verdensplan, hvor de studerende i princippet arbejder alene med at finde deres materialer og stof på nettet vejledt let af en kompetent underviser/vejleder. De studerende reflekterer på nettet sammen med ”fagfæller” eller andre studerende, som er interesserede i det samme emne som dem. Alt dette sker ved hjælp af sociale websites som Twitter, Facebook eller måske Goggle+, mens vidensdelingen sker på blogs, twitter, bookmarkingspages etc.

Den kollektivistiske

Den Kollektivistiske teori fremlagt af Allison Littlejohn et.al. Bygger videre på George Siemens connectivistiske teori, idet de har arbejdet med gruppearbejdet i forhold til samarbejdet på Web 2.0.

De beskriver, hvorledes man er et kollektiv, som evner at løse et problem i fællesskab på tværs af faggrænser og nationalitet. Det er interessefeltet, der er afgørende. Allisons ynglings eksempel er at vores olieressourcer snart slipper op og en lang række personer arbejder på at finde en alternativ løsning. Disse personer mødes på Web 2.0 i forskellige forums og inspirer hinanden til at udvikle nye ideer.

Hvordan kan teorierne anvendes i Danmark?

En indvending kunne være at mange af vores højere uddannelsesmiljøer ikke løser så konkrete problemer som Allison Littlejohn påpeger. Men det er heller ikke pointen. Pointen er at vores uddannelser arbejder med en masse problemstillinger om et specifikt emne, som studerende andre steder i Danmark og verden også arbejder med. Og de vil have meget stor glæde af at komme i kontakt med andre samt få respons fra disse. Tilsvarende vil det være lærerigt for dem, at give respons til de andre.

Vores uddannelsers vejledere vil stadigvæk være til rådighed med den tid de har fået tildelt, men de studerende vil være langt dybere inde i deres processer, når de kontakter vejlederen og kan derigennem få lagt større gevinst ud af vejledningen.

Derned går vi fra en meget struktureret undervisningsform, til at lade en mere ustruktureret undervisningsform være en del af den strukturerede. Dvs. vi slipper de studerende ”fri” på nettet med deres egne mål for læring, uden at underviseren ved hvad der foregår hele vejen.

Den kollektivistiske tilgangsvinkel er gratis at tilbyde, og har et uerkendt potentiale til at styrke de studerendes viden og refleksionskompetencer. Det bliver nødvendigt at arbejde med arbejdsformer og især kildekritik på Internettet – men det er en nødvendighed uanset om vi opfordrer de studerende til at arbejde kollektivistisk eller ej.

Pointen er her, at de studerende, ud over det lokale samarbejde på deres uddannelse, kan få stor glæde af at arbejde sammen internationalt på Internettet. At alle parter kan få en stor gevinst ved at arbejde kollektivistisk.


[1]  (http://silenceandvoice.com/archives/2011/10/04/initial-reaction-to-little-by-littlejohn-collective-learning-change11/).

 

Derfor skal forskerne sprede deres viden på Internettet!

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Gennem min deltagelse i et MOOC MOOC fra University of Athabascha om MOOC´s har jeg oplevet, at den akademiske tilgangvinkel er i en rivende udvikling.

Oprindeligt skulle var det kun velanset, at ny akademisk viden blev offentliggjort i et velanset tidsskrift. Men i den periode jeg har arbejdet på nettet i et MOOC har jeg oplevet, at flere forskere offentliggjorde deres resultater på deres egen Web eller blog. Endvidere har det været muligt at indgå i diskussioner med dem.

Det har været en stor oplevelse og jeg mener at jeg har fået en meget lettere adgang til velkvalificeret viden end, hvis jeg først skulle have fundet artiklerne.

I min verden en rigtig god måde at sprede forskningsresultater på, men desværre bærer bloggen ikke samme anseelse som et tidsskrift. Men jeg håber i fremtiden, at en god kildekritisk sans vil gøre forskernes blogs langt mere velanerkendte.

I hvert fald blev min deltagelse i et MOOC betydeligt bedre af at forskere spredte deres viden på Web2.0 🙂

Hvorfor de studerende frit kan vælge arbejdsformer i MOOCs

MOOCs, mooc

Jeg har læste for et par år siden en bog af Nina Bonderup Dohn om hvordan man skal bruge blogs, wikis og sociale medier i undervisningen. Hun anvender hver enkelt af dem i hvert emne og analyserer værktøjet på denne måde. Dette er meget forskelligt fra et MOOC, hvor man bruger alle de muligheder, som der anvendes på Web2 på samme tid.

Jeg kan se et argument ved at bruge flere Web2.0 værktøjer på én gang i stedet for et værktøj af gangen, fordi det kan understøtte de forskellige læringsstile, idet de studerende lærer fra andre gennem det medie som passer dem.

En stor fordel ved at arbejde på Web2.0 i undervisningen er adgangen til andre studerende og specialister, som kan tilbyde udvidede tilgangsvinkler til emnet i forhold til det der foregår i undervisningen. Og dette er mere end de fleste skoler har råd til at tilbyde.

Jeg ser derfor flere fordele ved at åbne op og lade de studerende vælge selv i stedet for at underviseren styre forløbet i et enkelt redskab. Dette kan naturligvis kun ske såfremt de studerende har kvalifikationerne for at vælge de rette redskaber 🙂

MOOC, OC eller blended learning?

MOOCs, mooc

Jeg oplever i øjeblikket, at vi i det danske uddannelsessystem er ved at tilpasse MOOC´s til danske forhold.

Det er ikke muligt at udbyde gratis undervisning pga. lovmæssige krav. De studerende og ansattes ophavsret skal beskyttes samtidigt med, at der er lovmæssige krav om at personlige oplysninger også skal beskyttes. Derudover oplever nogle, at danskerne (ligesom en masse andre i hele verden), at de har svært ved lægge alt åbent ud på Internettet.

Derfor udbyder de deres kurser i lukkede rum mod betaling og dermed kan vi fjerne “M” for massive og “O” for open i MOOC – og vi står tilbage med et OC. Dvs. et online kursus.

Eftersom nogle også vælger at mødes ansigt til ansigt med de studerende, istedet for at infomere online står vi pludselig med et almindeligt “Blendede Learning” forløb, hvilket bestemt ikke er at foragte, da de plejer at være meget gode.

Men det kan desværre ikke kaldes et MOOC. Det er bare nye begrebet, der er sat på gamle flasker, trods ihærdig indsats for at få kurserne længere ud. Personligt håber jeg at vi om nogle år står med et “ægte” MOOC i Danmark, da læringspotentialet er kæmpestort. Men lige nu, hvor det er ved at starte op, tror jeg at der er langt endnu, da der er nogle lovmæssige forhindringer, som vi først skal overvinde

Sådan får du et stort udbytte i et MOOC

MOOCs, mooc

Hvis du vil have et stort udbytte i et MOOC er det afgørende, at du får lært at begå dig på nettet (Web-literacy). Mange kurser starter med at introducere til, hvorledes man bedst arbejder på nettet. Og det er vigtigt at følge deres råd.

Følg i undervisernes fodspor, studér andre og prøv at kopiere dem. Det er vejen til den meget vigtige opnåelse af viden, kontakt og indsigt.

Da jeg var på et MOOC fra University of Athabascha om MOOC´s vænnede jeg mig til at reklamere for min egen blog i sociale forums. Jeg deltog  diskussioner om det der interesserede mig mest på andres blogs og ad den vej begyndte de at læse mine blogs og deltage i diskussioner der. Og det har været meget velkvalificerede mennesker, der har været store bidragsydere til mine refleksioner over emnet.

På denne måde deltog jeg pludselig i virtuelle cirkler med mennesker fra hele verden, som interesserede sig for det sammen og som udviklede sig sammen gennem diskussioner og refleksioner.

Jeg har oplevet denne arbejdsform som ekstremt givende. Især fordi man ikke bliver sat tilfældigt sammen med en gruppe, men i stedet selv finder sammen med dem, som har samme interesse felter.

Hvordan håndteres handlekompetencer i et MOOC?

MOOCs, mooc

I ordinær undervisning laves der ofte gruppearbejde. Her de enkelte studerende bundet af de kompetencer, som de studerende hver især bringe med sig i gruppearbejdet, samt af hvad underviseren mener, at det studerende er  stand til.

Når man arbejder i et MOOC på Web2.0 har gruppen adgang til alle kompetencer. Dvs. den enkelte studerende eller hele gruppen har lagt flere muligheder end, når de er lukket til egen gruppe. De har både adgang til fagfællernes samt til eksperternes viden og hjælp til at bearbejde det.

Dermed bliver de studerendes handlekompetencer afgørende for processen og for resultatet af kurset. Er de i stand til at begå sig på nettet?

Dette fører til overvejelser over, at handlekompetencer (Webliteracy) bør være en del af et curriculum i et MOOC?

Nytænkning af vores uddannelse?

MOOCs, mooc

En af de store indvendinger mod MOOCs (Massive Open Online Courses) er, at det er gratis uddannelsen. Her har jeg argumenteret, at man i forbindelse med MOOCs sagtens kan tjene penge på tilsvarende kurser eller konkrete eksamensforløb med vejledning.

I denne tankegang holder jeg fast i en akkreditering af de studerendes kundskaber gennem eksamensbeviset. Men hvad er det så, der skal akkrediteres?

I den nye aftale om læreruddannelsen står der:

Partierne er enige om, der skal være fokus på, hvad den færdiguddannede lærer kan – og ikke, hvad han/hun har været igennem

Man kan vælge at fortolke det groft til, at så behøver man jo slet ikke eksamensbeviset. Men det er der intet belæg for i den nye aftale, som lægger op til, at der skal uddannes særdeles velkvalificerede folkeskolelærere.

Men det der er interessant er, at det er helt andre ting som den studerende skal bedømmes på. Nemlig de kompetencer den studerende har opnået. Og disse kompetencer kan lige såvel være opnået på Læreruddannelsens ordinære uddannelse, i et MOOC eller i praktikken. Det vigtigste er, at de har disse kompetencer.

Åbner denne udtalelse ikke op for en totalt nytænkning af vores uddannelse, hvor det er ligegyldigt hvordan vi har opnået vores kompetencer – bare vi har dem?

 

 

Ignorer eller accepter MOOCs?

MOOCs, mooc

MOOCs er virkeligt blevet populært efter at 160.000 studerende meldte sig til Courseras (Harvard) kursus om AI. Kurset var gratis og 22.000 gennemførte. En af underviserne blev så begejstret for dette MOOC at han startede sit eget firma “Udacity” for alene at udbyde MOOCs.

MOOCs

Dave Cormier fortæller om MOOCs

Men disse er ikke de eneste, som laver gratis undervisning. For folkeskolelæreren er der også rigeligt at tage af, når man skal planlægge undervisningen. Khan Academy er ved at blive oversat til dansk og så findes der et utal af materialer på Emus træneren og materialeplatformen.

Og som en folkeskolelærer sagde til mig, så er der nok af instruktionsvideoer til alt muligt på You-Tube. Han mente, at man kan lære alt på You Tube.

For mig er der nu en forskel til MOOCs. I MOOc´sene er der en eller flere undervisere som fungerer som omdrejningspunkt og styrer forløbet i den ønskede retning og henvise den studerende til kvalificeret materialer.  Det er der ikke ved selvstudium på You Tube.

Et MOOC er en totalt nytænkning af undervisning med store konsekvenser for vores undervisningssystem. – især fordi det giver alle der har lyst, mulighed for at få højt kvalificeret undervisning. Derfor skal vi ikke overse MOOcs i bunken af alle mulige andre muligheder.

Fremtiden skole med åbne læringsrum – MOOCs?

MOOCs, mooc

Fremtidens skole kommer til at ske i åbne læringsrum. Det har i flere år fungeret i først Canada og senere USA. Nu er enkelte uddannelsesinstitioner begyndt at gøre det i Danmark.
Tror jeg, at det stopper der? Svaret er Nej.

MOOCs – Massive Open Onlne Cources – er kommet for at blive. Et utal af udenlandske universiteter underviser flere tusinde personer med samme interesse online fra hele verden – Gratis. Og det virker.

Det hele sker i et åbent miljø, hvor man har direkte kontakt såvel undervisere som specialister samt ligesindede medstuderende. Og de fortsætter samarbejdet via blogs, mails etc.

Det er en vigtig forudsætning i et  MOOC, at deltagerene véd hvad det vil sige at studere selvstændigt.  Men det betyder ikke, at vi en dag ikke vil se principperne bag MOOCs implementeret i folkeskolens undervisning med visse modifikationer f.eks. via Kahn Academy eller Emus træneren. MOOCs bygger på principperne fra Konstruktivisme, Kollectivisme, Connectivisme etc. Fordelene er den direkte kontakt til ekspertviden og ligesindede uanset, hvor man befinder sig i verden.

Fremtidens skole vil forandre sig, så fordelene ved den direkte kontakt på internettet bliver anvendt. Men vil vi også gøre det gratis ligesom der findes et utal af gratis materialer og kurser på nettet til vores rådighed?