MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Articles posted by Lone guldbrandt Tønnesen (Page 8)

Danske MOOC udbydere

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Københavns universitet udbyder nu MOOCs, ligesom DTU udbyder MOOCs i samarbejde med Coursera.

Begge har gjort det med stor succes med helt op til 6.000 tilmeldte på enkelte kurser allerede nu. Københavns Universitet har fordoblet antallet af studerende alene pga. de udbudte MOOCs.

KU og DTU er hermed de første universiteter i Skandinavien der udbyder MOOCs. De forventer både at få lettere ved at videndele og at blive mere synlige internationalt.

I kommentarer står hvilke udbydere, der med årene er kommet med. Se også min nyere indlæg:

MOOCs i Danmark 2016

Hvad er MOOCs gode til?

MOOCs, mooc

Jeg fik dette meget spændende spørgsmål på Twitter og det ærgrede mig, at jeg kun havde 140 tegn til at beskrive det.

For mig er der stor forskel på cMOOCs og xMoocs

I et cMOOC ser jeg et stor potentiale for voksne studerende, som deltager i kurset af interesse. De har adgang til masser af højt kvalificeret viden og med kursusdeltagere, der er lige så motiverede som dem selv. For mig er selve refleksionsprocessen, den største fordel i et cMOOC. Det er her, at kursusdeltagerne vinder, både forhold til tilegnelse af viden, men også i forhold til værdier som samarbejde, holdningsbearbejdelse og som tidligere sagt “refleksion”

Et xMOOC har også et stort potentiale for kursusdeltagerne. Her føres deltagerne dog meget konkret igennem studiet uden særligt meget opfordring til selvstændig tænkning og et selvstændig studium som i et cMOOC. Dvs. alt foregår i forhold til det materiale som kursuslederen lægger ud. Kursusdeltagerne får også en del ud af et xMOOC, men jeg tvivler på, at den har de samme personlighedsudviklende kvaliteter som et cMOOC.

Jeg mener altså, at der er meget læring at hente i et MOOC for de studerende. Og det gode ved det er, at kurserne er “Open Online”, hvilket betyder at mange fra flere steder i verden (som måske ikke normalt ville have råd til det) kan nu deltage. Dette giver en variation og vidensboost, som kurserne ellers ikke ville have. Samtidigt giver MOOCs de mindre bemidlede en mulighed for uddannelse de ellers ikke ville have haft. Dette er for mig også en god side 🙂

Uddannelsesstederne har med et MOOC et stort potentiale for at effektivisere både forhold til behovet for undervisere, men også i forhold til bygningsomkostninger (som nok er blandt de største). Ligeledes kan MOOCs bruges til promovering, som det ses i USA.

Som det fremgår af mit tidligere indlæg, så er det forskelligt, hvornår man skal bruge de forskellige typer af MOOCs. Som sagt så er jeg fortaler for cMOOC´s 🙂

 

Vil du udbyde et cMooc eller et xMooc?

MOOCs, mooc

Det diskuteres hvorledes MOOCs forskellighed er anvendeligt i forskellige situationer. Fokus er på, hvilken type undervisning og udbytte man ønsker. F.eks.:

cMooc – som bygger på den connectivistiske model
xMooc – som især udbydes af Coursera og Udacity. Det baseret ofte på gratis platforme og er meget planlagte  samt strukturerede forløb

cMooc forsøger at have et åbent curriculum og et mere flydende læringsmiljø med en løsere koordination af læring som tilskynder deltageren til personlig søgning efter og deling af viden. Det er en pædagogik, der forsøger at fremme uafhængig læring i den forståelse at man forventes at kunne arbejde selvstædigt.

Det forventes ikke i et xMooc, hvor man bliver ledt igennem en af læreren besluttet række af materialer. Dermed lægger xMooc op til, at der er en “rigtig” vej gennem materialet, men da alle har forskellige læringsstile, er dette ikke rigtig og et cMooc har mere sin berettigelse

Hvilken type studerende deltager i et MOOC

MOOCs, mooc

Phil Hill

har lavet en oversigt over, hvilken type studerende der findes i et MOOC. Han har set følgende kategorier:

1. Lurkers (Lurepassere): Størstedelen af deltagerne. Det er dem som bare melder sig ind for at se, hvad der sker og lære nogle af delene. Nogle af dem får ikke engang registeret sig.

2. Drop-ins(Forbipasserende): Disse deltager i enkelte dele, men ikke i hele kurset. Kurset fungerer for dem til at finde informationer, som hjælper dem andre steder

3. Passive deltagere: Disse studerende forventer at blive undervist og læser det underviseren lægger ud og deltager deltvist i diskussioner

4. Aktive deltagere: Dette er de studerende, der deltager fuldt ud. Også ud over det underviseren lægger ud. De er aktive i diskussioner, forums, blogs, twitter, Google+ etc.

Mange skifter i løbet af et kursus fra den ene type til den anden

studentPatternsInMoocs2

Se meget mere om deltagerne i et MOOC på Phils blog

MOOC undervisere bliver de nye idoler!

MOOCs, MOOC

I udlandet begynder de mest populære MOOC-undervisere at blive behandlet som helte i stil med filmstjerner og fodfoldhelte.

I USA er den bedste undervisning blevet tilgængelig for alle, hvorfor de færreste vel nøjes med “middelmådig” undervisning. Dette sætter stor fokus på at lave succesfulde kurser samt på at tænke den bedste pædagogik ind i kurset. Dette er en forbedring, som vil højne kvaliteten af undervisningen.

Omvendt kan siges at der vil være konkurrence mellem undervisere, som giver et ekstra ordinært fokus på undervisernes opkvalificering. Muligheden for at blive “idol” vil også give en anden tilgang til undervisernes motivation end den hidtidige.

Men kan ovenstående ses som en forbedring?

Den store forskel er ….

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Jeg har læst et sted, at forskellen mellem xMOOC og xMOOC kan forklares med, at xMOOC er den construktivistiske tilgang (dvs. samarbejde især mellem studerende), mens xMOOC, eksemplicificeret ved Coursera/edX-kurser, er at den studerende primært interagerer med vejlederen. Men jeg er ikke rigtig tilfreds med denne forklaring, hvorfor jeg søgte på nettet og fandt dette citat af George Siemens:

Our MOOC model emphasizes creation, creativity, autonomy, and social networked learning. The Coursera model emphasizes a more traditional learning approach through video presentations and short quizzes and testing. Put another way, cMOOCs focus on knowledge creation and generation whereas xMOOCs focus on knowledge duplication

Så er forskellen vist lidt klarere 🙂

 

forkortelsen CMOOC står for, men hvad med XMOOC?

 

Hvad kræves der af en studerende i et MOOC?

MOOCs, mooc

Det er en forudsætning i et MOOC at man er klar til at arbejde collectivistsik. Dvs. at man er klar til at deltager aktivt. Man skal både være klar til at åbne op for alle sine egne tanker og ideer ved at skrive på egen blog. Og vigtigere endnu, så så er det vigtigt at skrive sine egne holdninger og reflektioner når man læser andres blog.

Deltagelse i et MOOC kræver færdigheder I at organisere og vurdere viden. Man skal:

  1. Arrangere materialer og viden gennem din egen webside, bookmarkingspages, skyen etc.
  2. Sprede dine egne reflektioner og viden gennem artikler, blogs, kommentarer, forums etc
  3. Lave reklame for alt det du har lavet gennem Twitter, Facebook, Google+ etc.
  4. Reflektere over andre og nye tilgangsvinkler/taksonomier  f.eks. gennem samarbejder med andre med andre på Web 2.0

For én person, der prøver dette for første gang er dette meget. Men hurtigt kommer øvelsen, og man bliver rigtig glad for det kæmpeudbytte, som man får til gengæld.

Er det nødvendigt at forholde sig til MOOC i Danmark?

MOOCs, MOOC

Der findes to gode artikler, der spår om, hvorledes MOOC´s vil påvirke fremtidens uddannelse i Danmark. Begge er meget læse værdige.

Første bud på fremtiden

Den første er Napster, Udacity and the Academy er egentligt et blogindlæg og den sammenligner, hvad der skete, da Mp3 formatet opstod. De eksisterede musik-producenter sagsøgte Napster som havde udviklet Mp3 formatet og vandt! Virksomheden Napster forsvandt, men brugerne blev ved med at bruge Mp3 formatet. Hermed mistede musik-producenterne deres eneret på at musik købes i musik-butikken, idet brugerne bare distribuerede musik uden om forhandlerne på nettet. Dermed tabte musik-producenterne markedet, trods deres retslige sejr over Napster. Det de glemte at regne brugerne som en faktor.

Clark Shirky, som har skrevet bloggen, sammenligner Mp3 og Napster med hvad der kan ske uddannelsessektoren.  Det øjeblik at brugerne (elever og studerende) begynder at lære selv gratis på Internettet. Og det øjeblik arbejdsgiverne er ligeglad med om de har et eksamensbevis, bare de er velkvalificerede. Så har uddannelsessystemet et problem – ligesom musikproducententerne. For uddannelsessystemets monopol på vidensformidling og akkreditering er hermed brudt.
Clark Shirky opfordrer uddannelsessystemet til at de bør forholde sig til dette problem. Han sammenligner Mp3-formatet med et MOOC – i overført betydning – idet han mener, at når brugerne vil have det vil det bestå. Istedet for at afvise MOOC, da det ikke passer ind i det eksisterende uddannelsessystem bør uddannelsessystemet overveje, hvorledes kan blive en del af denne trend og dermed udvikle vores uddannelser.

Andet bud på fremtiden

Den anden artikel er prisvinder en konkurrence udskrevet af Information og DANSK IT  og skrevet af Mikkel F. Krogholm. Den hedder Mesterlærer vender uddannelse på hovedet. En af hans stærkeste pointer er, at al viden er nu gratis tilgængelig på nettet. Læreren har mistet sin autoritet til at afgøre, hvad man bør lære. Mikkel Krogholm pointerer også, at vi ikke længere skal besidde en vis mængde viden. Mangler man viden, slår man det op på Internettet med sin mobiltelefon, i det øjeblik man mangler det.