MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Articles posted by Lone guldbrandt Tønnesen (Page 7)

Historien bag teorier og læringstanker i MOOCs

MOOCs, mooc

MOOC´s historie er ikke lang. Egentlig startede det i 2008 med det første kursus udbudt i Canada af George Siemens og Stephen Downes. De kaldte det for Connectivism and Connective Knowledge (CCK08), og åbnede det op så alle fra hele verden kunne deltage gratis.

Historien bag MOOCs

Det gav 2.200 studerende og kort tid efter satte Dave Cormier navn på denne nye type kursusvirksomhed, som kom til at hedde MOOC. Han definerede kurserne til at have en startdato, men ellers være kendetegnet ved at være uden adgangskrav eller betaling.

Denne gruppe mennesker gennemførte i de kommende år et MOOC om året med forskelligt indhold typisk omhandlende undervisning på nettet i en eller anden form.

Opstarten på Udacity og Coursera

I 2011 valgte Sebastian Thurn og Peter Norvig fra Stanford University at lave kurset Artificial Intelligence som et MOOC. De havde regnet med et par tusinde deltagere, men nåede op på 160.000 personer. Dette var en kæmpeoplevelse og skabte en bølge af udbydere af MOOC´s, som nu har spredt sig fra Canada, via USA og til resten af verden. Se udbudet i linklisten til højre 🙂

Sebastian Thurn og Peter Norvig oprettede platformen Udacity til udbud af MOOCs. Sammen med Coursera, der hurtigt blev oprettet i samarbejde mellem en lang række universitete kendetegnes de af, at de er oprettet med det mål at skabe profit – på et tidspunkt. De er kraftigt støttet af fonde, Universiteter og private som alle forventer at få pengene hjem igen på et tidspunkt.

Den tidlige økonomi i MOOCs

Coursera klarer dette ved at tilbyde studerende der ønsker et eksamensbevis at købe sig adgang til et Signature Track Program, hvor de ikke alene får bevis på deres deltagelse, men hvor de studerende også har adgang til den portfolio de får lavet i løbet af de forskellige kurser.

Udacity klarer kravet om profit ved at tilbyde at matche virksomheder med studerende. Studerende kan lægge deres resumé ud og vil være relevante til nogle jobs, hvis de klarer bestemte kurser godt. Virksomhederne kan til gengæld søge ansatte via systemet og skal betale, hvis der laves et match via Udacity

Andre udbydere tager betaling for eksamensbevis, men vi skal være opmærksomme på, at alt dette kun er en valgmulighed. De studerende kan følge kurserne helt gratis uden ovenstående.

Historien bag teorier og læringstanker i MOOCs

Det oprindelige MOOC er nu et stykke fra de MOOCs som nu udbydes med succes af f.eks. Coursera eller edX. Dette giver sig især udslag i den pædagogiske tilgangsvinkel og de platforme de udbydes på.

Dette har har fået Stephen Downes til at lave definitionerne “XMOOC” og “CMOOC”.

 

CMOOC står for den oprindelige connectivistiske MOOC, der bygger på tanken om at læring sker i netværk samt at denne læring let kan foregår på Internettet via blogs, wikis, sociale medier, blogs etc. Pointe er at de fokuserer på det samme på samme tid og at de indgår i disse netværk. Kurserne er åbne og fleksible for deltagerne, som dermed får designet deres læring personlig til dem.

XMOOC defineres typisk som det udbud, som kommer fra f.eks. Udacity, Coursera, edX, Canvas etc. og kendetegnes typisk ved at det er ordinær undervisning, der udbydes som E-læring. Dvs. deltagelsen foregår via udbyderens portaler og diskussioner, indlæg etc. foregår samme sted. Dvs. den åbne læring som hos CMOOCs foregår bredt på Internettet sker i et XMOOC i et lukket rum for deltagerne. Men det er selvfølgelig stadigvæk gratis og de det er frit for de studerende også at deltage via Internettet.

Netværkslæring

Stephen Downes definerer denne forskel til at være at CMOOCs er netværksbaseret, mens XMOOCs er indholdbaseret (Se Stephen Downes slide 30/31 samt ca. 1.34 inde i videoen). Dette sandsynliggør han med denne tegning

netkontraindhold

 

Dvs. den runde cirkel repræsentere “indhold”, som også er med i et CMOOC, men den store ring udenom repræsenterer “netværket” som for Stephen Downes består f.eks. af twitter, wikis, Google++, blogs etc. Det er her, at der sker remixing af viden – og der er her at læring opnåes. Dette ses ikke så meget i XMOOCs, hvor der især arbejdes i interne forums, hvormed der ikke åbnes op for andre end de tilmeldte.

Fagfællevurderinger

Stephen Downes lægger også vægt på peer-to-peer assesment. Dvs. “fagfællevurdering”. Dvs. dit arbejdet på en blog vurderes af fagfæller, som interesserer sig for det samme som dig. Dermed får du tilbagemelding på dit arbejdet med stoffet og læring sker  netværket, der tilføjer værdifuld viden direkte på dit eget arbejde med stoffet. Denne del klares i et XMOOC typisk af et spørgeskema, hvor det den faglige viden du har tilegnet dig testes. Dermed forbigåes ofte kvalitative spørgmål, der giver mulighed for at vise de reflektioner den studerende har haft. Dermed går den studerende direkte fra at have læst eller set stoffet på en video, ofte til en generel diskussion for til sidst at blive testet. I et XMOOC forventes det, at man også får bearbejdet stoffet og videreformidlet det.

Denne definition er i min verden en sandhed med modifikationer. XMOOCs indeholder mange forskellige typer af kurser, hvoraf mange eksperimenterer med de oprindelige tanker bag CMOOCs, mens andre ganske rigtig er som Stephen Downes beskriver 🙂

Et eksempel på:
CMOOC: Change11
XMOOC: Sociale Medier
XMOOC med mange CMOOC elementer: E-learning and Digital Cultures

 

 

Et Skandinavisk Coursera?

MOOCs, mooc

– Eller næsten?

Campus NooA er et Skandinavist initiativ, som i løbet af det forløbne år har været under etablering og er nu i fuld gang. Målet er at udvikle et Skandinavisk Center for net-studier, hvor man kan finde et utal af netbaserede kurser fra hele Skandinavien.

Webstedet er både til MOOCs og til betalingskurser. Dvs. også Efter- og videreuddannelseskurser i traditionel forstand, som kan udbydes via Internettet for betaling kan få sin plads her. Morten Flate Paulsen fortæller, at de er interesseret i at få flere Skandaviske samarbejdspartnere. Så hvis du har noget i tankerne, så kontakt ham.

Hvorfor deltage i et MOOC?

MOOCs, MOOC

Jeg læste en joke, der lød “Why do a MOOC, when you can read a BOOC(K))”. Svaret er meget klart:

Fordelen ved et MOOC er at mange med samme interesse, arbejder på samme tid og sted, på det emne. Dette er meget svært at få med en bog.
Det er deltagerne, tidspunkt og sted, der er afgørende for at vælge et MOOC.

Pointen er, at til hverdag har alle disse mennesker ikke sat tid af til at arbejde med dette emne. Men nu er der sat tid af til at deltage og de er motiveret fordi det er deres interesseområde. Derfor opstår de gode diskussioner i forums og den flotte aktivitet på Blogs, Twitter, Facebook m.fl.  I deres almindelige hverdag har de ofte ikke tid til så kraftig en indsats og derfor kommer man ikke så let i kontakt med dem og deres gode pointer. Eller får mulighed for at deltage i de gode diskussioner

Dermed bliver pointen ved at deltage i et MOOC, at alle er motiveret og de ønsker at deltage. OG de gør det på samme tid og sted. Det fåes ikke udenfor et MOOC.

Det centrale er, at der skabes en bevidsthed på samme tidspunkt om, at dette er spændende at arbejde med. En interesse som er svært at finde på andre tidspunkter.

Dermed er det vigtigt at følge forskellige kursusudbyderes tilbud om MOOCs. Lige netop for at komme ind i den strøm af mennesker, som arbejder med det samme på samme tidspunkt.

Kursusudbyderne får til gengæld en massiv reklame. F.eks. deltager der 22.000 personer i E-learning and Digital Cultures som jeg er med på i øjeblikket. Her er en massiv reklame til et stort potentielt kundegrundlag som hermed er forbundet med undervisere i deres område. Naturligvis vil kursisteerne næste gang de leder efter et kursus søge på disse underviseres navne eller på Universistet – og måske ende på et betalt kursus næste gang.

MOOC – To personer deltager som én?

MOOCs, mooc

I sidste uge startede E-learning and Digital Cultures – et MOOC fra University of Edinburgh.

Allerede i foråret 2013 havde Hanne Søgaard fra UC-Syd og jeg aftalt, vi ville prøve at deltage sammen. Dvs. vi vil skrive i det samme navn og deles om Blog, Twitter, Flickr og G-mail i samme navn.

Og det forbavser mig, hvor let det var at oprette Halo Toensoe, som vi kom til at hedder. Alt var let og hurtigt op at stå og den mest aktive den første uge skrev to blogindlæg, som der var hurtig respons på. Det mest overraskende var at underviseren allerede første uge fandt os og gav respons på indlægget.

Der var ingen tvivl om, at vores tidligere erfaringer med MOOCs gjorde, at vi var hurtigt fremme i skoene, men vi praksis startede vi først samme dag som MOOC´et. Og der var gang i den fra starten.

Men hvordan vil det gå, når vi skriver i samme navn, men det er to forskellige personer, som skriver. Vi har lidt håbet på, at vi kommer til at diskutere med os selv i kommentarområdet, så der kommer hurtigt liv på bloggen. Men hvornår skal vi bruge vores eget navn og hvorrnår er det fællesnavnet? Etc.?

Allerede nu glæder jeg mig til at lære at bruge Flickr noget mere, hvilket Hanne er ekspert i. Så allerede der har vi vundet noget ved samarbejdet. Spørgsmålet er, hvad vi mere kan vinde?

Starten var en rigtig god oplevelse og jeg håber at kunne fortælle lidt mere i løbet af de næste 6 uger som MOOC´et løber over.

 

 

 

Definitioner

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Dette websted er om MOOCs, men der findes en masse andre definitioner, som jeg har skrevet mere eller mindre om.

Her er en lille oversigt over dem jeg er stødt på:

C – MOOC: Connectivistisk tænkte MOOCs
X – MOOC: Alt fra tankpasser MOOCs til C-MOOCs
I – MOOC: Internet, Innovativ, Intergrated, International MOOC

NOOC: Niche MOOCs
TOOC: Tiny MOOCs
OOC: Open Online Course
OC: Online Course – dvs. typisk en klasse

 

Et MOOC om at undervise i et MOOC

MOOCs, mooc

MOOC går sin sejrsgang i verden i øjeblikket. Fra Canada til USA og nu til resten af verden.
De forskellige typer af MOOCs bliver diskuteret.
Der bliver diskuteret for og imod.
Og de enkelte uddannelsesinstitutioner overvejer om de skal springe med på vognen.

Fokus er på MOOCs og det er godt.
Rigtig godt.

Derfor glædede det mig at finde et da jeg fandt et MOOC om, hvordan man underviser på nettet med start i oktober 2013. Det blev udbudt af flere af MOOC´s fædre fra Canada, Terry Anderson og Dave Cormier. Det er interessant.

George Siemens (som er den tredje af MOOCs fædre) siger, at udbudet af MOOCs afhænger hvilken uddannelsesmæssig tradition man har. Han anbefaler faktisk, at man prøver sig frem. Hvordan skal det gøres netop i min egen kultur?

Men det ændrer jo ikke på, at et kursus i at udbyde MOOCs bestemt er på sin plads. For det er en anderledes måde at tænke på og bygge sin undervisning op på.

Dave Cormier og George Siemens tilhører C-MOOC´s traditionen, der især arbejder med de connectivistiske MOOC´s. Spørgmålet er om ikke der allerede findes et MOOC om, hvorledes man laver X-MOOC´s “et sted derude”?

Glædeligt er det i hvert fald. Dette MOOC kommer på et tidspunkt hvor mange undervisere står overfor udfordringen med at lave et MOOC og har brug for den viden, som de tilbyder. Det er perfekt timing at lave et MOOC om at undervise i et MOOC – lige nu.

Google og edX indgår i samarbejde om platform

MOOCs, mooc

Google har  et stykke tid arbejde med “Course builder” beregnet til udbud af moocs. Nu indgår de i et samarbejde med edX om at bygge platformen, der er klar til brug i foråret 2014.

Dermed har sikret sig et indhold af kurser som edX bl.a udbyder fra MIT, Harvard, Berkley etc.

Men alle der har interesse i at udbyde et mooc får adgang til systemet. Så hold øje med dette, hvis du overvejer at udbyde et Mooc

Hvad er forretningsmodellen i MOOCs?

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

Et spørgsmål jeg nu er blevet stillet et par gange er: Hvad er forretningsmodellen i MOOCs?

Med dette menes der ikke: hvad er forretningsplanen, men i stedet: Hvad tjener vi på det?

Der ligger således ikke en diskussion om, hvad man kan lære i MOOCs, men en grundlæggende overvejelser om det er værd at bruge tid på.

Denne tankegang er højst relevant at overveje i Danmark. I Danmark betaler staten nemlig for uddannelsen modsat MOOCs vugge USA, hvor de studerende selv betaler for deres uddannelse. Og i Danmark vide det ikke, hvordan politikerne vil honorere de ekstra studerende – hvis de overhovedet vil.

Den første forretningsmodel:

I de første cMOOCs som blev udbudt af University of Athaskaba var forretningsmodellen meget klar:

Et højt profileret kursus, som alligevel kørte på universitetet blev udbudt som et MOOC. Der var tre undervisere på til ca. 1500-2000 studerende ialt.

1. De studerende som tog kurset på universitetet betalte på normal vis for deres studium, eksamensbevis og vejledning.

2. De studerende fra MOOC delen, som ønskede at blive certificeret betalte for vejledning og eksamen

3. De studerende som MOOC delen ikke ønskede certificering fik kurset gratis.

Kurset blev tilrettelagt, så MOOC delen var en del af forløbet på universitetet (1). Men her fik de studerende også undervisning ansigt til ansigt ved siden af.

Forretningsmodellen er her, at universitetet tjener ekstra på den ekstra vejledning/eksamination af studerende på MOOC delen (2), mens at man sparer undervisningskræfter og omkostninger til bygninger i forhold til den store mængde ekstra deltagere. Derudover kan universitetet forvente en tilgang af studerende blandt de studerende (2) fra MOOC delen, som tog et eksamensbevis, idet de forventes at gøre deres studium færdig og dermed tage flere kurser.

Slutteligt fik Universitet of Athaskaba en meget stor medieeksposition, som de bestemt fortjente. Dvs. der fulgte en stor mængde goodwill med form af, at University of Athaskaba havde de bedste undervisere inden for E-læring – og dermed trak de flere studerende til.

Den udvidede forretningsmodel

Efterhånden fulgte Universiteter  USA og resten af verden efter University of Athaskabas succes og i det forløbne år har vi oplevet et massivt udbud af MOOCs fra mange andre universiteter bla. gennem Coursera.

Ifølge Coursera er det deres mål at give alle i verden en mulighed for at få en uddannelse, hvilket jo er et fantastisk dejligt formål. For Københavns Universitet, som netop er blevet medlem af Coursera er et af målene at leve op til statens krav om International vidensdeling.

Coursera har tilføjet muligheden for at tjene penge på at forbinde virksomheder med de rette studerende. De har også talt om sponsorater af de studerende og vejledningsafgifter.

Der er dog en opfattelse af, at udbudet af MOOCs primært er reklame for udbydernes uddannelser, hvilket viser, at MOOCs er gode til at trække flere betalende studerende til uddannelsesstederne.

Hos andre udbydere, som f.eks. Canvas, ses udbudet af MOOCs som lovende unge forskere eller eksperters mulighed for at udbyde et kursus i deres specialiserede felt. Dermed giver de sig selv en mulighed for at promovere dem selv og måske ad den vej få ønskejobbet.

Sammenfatning af forretningsmodellen i USA:

Forretningsmodellerne i MOOCs er således:

– Ingen lokale- og bygningsomkostninger
– Mulighed for besparelser på læreromkostninger (Afhænger af opbygning og om man kan tage betaling for vejledning/eksamination)
– Mulighed for at tjene penge på sponsorater samt samarbejde med virksomheder om rekruttering af de bedste studerende
– Salg af personlig vejledning og akkreditering (Eksamination) til den studerende
– Stor eksponering til mange studerende. Reklame = opbygning af goodwill = flere studerende til dit universitet.
– At leve op til krav til internationalisering og vidensdeling

Forretningsmodellen i Danmark

I Danmark betaler staten allerede for de unges uddannelse.

Nogle uddannelser har krav om internationalisering, hvorfor det vil være oplagt at udbyde nogle kurser som MOOCs, idet de der kommer til at samarbejde med unge fra hele verden. Dette vil være relationer, som de kan fastholde i deres fortsatte arbejdsliv. Man kan så håbe at vi – ligesom de udenlandske MOOCs – kan tiltrække en masse udenlandske studerende til at studere hos os i Danmark.

Internt på vores uddannelser vil vi have stor glæde af at bruge MOOCs på de store hold, som allerede findes. På Læreruddannelsen på Fyn har vi f.eks. et tværprofessionelt modul med over 2000 studerende, som kunne effektiviseres meget ved at ændre det til et MOOC.

Men hvis man istedet tænker ud af posen, så har vi i hele landet svært ved f.eks. at samle hold til liniefaget fransk. Det kunne man gøre, hvis man arbejdede sammen på landsplan om et MOOC i fransk. Tilsvarende kan gøres med større hold. Det vil være en helt anden måde at studere på, men det ville også give en effektivisering i forhold til bygningsomkostninger mv. Dvs. et samarbejde på landsplan mellem UC´erne om udbud af større kurser kan udbydes med fordel.

Den primære indsats ser jeg i forhold til Efter- og videreuddannelsen. Hvis man kunne tiltrække folkeskolelærerne til et kvalitets-MOOC er jeg overbevidst om, at det vil tendere til at tage flere kurser hos os bagefter.

Den primære gevinst er, at vi på EVU kan tage betaling for underviserens vejledning og eksamination. Kurset bliver billigere for kursisten, hvorfor der vil være penge til at tage flere kurser og vi vil tjene penge på det større antal kursister, der kommer på kurset. Samtidigt sparer vi penge til lokaler og de sparer penge til transport.

Dvs. både kursisterne og vi tjener på det. Det er da ikke så ringe endda 🙂