MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Articles posted by Lone guldbrandt Tønnesen (Page 6)

Artikler om MOOCs lavet af danskere

MOOCs, mooc

Jeg har før skrevet om MOOCs i Danmark, men er sker heldigvis mere og mere.

Der er kommet et nogle artikler til som er værd at skrive om. Det er:

Ove Kristensens artikel om connectivismen, som giver et rigtig godt indblik i betydningen af at anvende sit netværk som undervisere samt en god forklaring af connectivismen – hvis man altså ikke er interesseret i at læse George Siemens oprindelige bog på engelsk.

Det er også en artikel fra VIA, som kigger på MOOCs, samt vurdere MOOCs relevans for UC-sektoren. Dette sker ud fra et projekt, der bla. har indeholdt aftestning af 5 MOOCs

Jeg vil også gerne gøre opmærksom på Karsten Gynters artikel om opbygning af online undervisning. Denne har jeg ikke læst endnu, men jeg har hørt hans foredrag om det, som var meget spændende og relevant for undervisere, der gerne vil undervise online.

Slutteligt vil jeg gøre opmærksom på artiklen “Når talen er om MOOC. Nedslag i diskussionen af en ny teknologi”, som er på vej i tidsskriftet “Professional Knowledge”, som er et nyt videnskabeligt tidsskrift om Læring, praksis- og professionsudvikling. Artiklen er den grundigste jeg hidtil har set trods et ellers godt kvalitetsniveau hos de andre. Men hvis man har brug for hurtigt at blive sat ind i området er denne et godt sted at starte.

Skriv endeligt i kommentarfeltet nedenunder, hvis I kender til andre artikler, foredrag eller lignende, som er lavet af danskere 🙂

 

Moocs hype?

MOOCs, mooc

MOOCs hype er død nu? Ikk´? Kan vi nu komme i gang med at diskutere bedre løsninger? var et meget relevant indlæg i Twitterstrømmen på #EDUdisrupt i onsdags.

Jeg tror ikke, at MOOC Hypen er død nu og da jeg vil gerne vil illustrere det med billeder samt skrive mere end de 140 tegn som er til rådighed på Twitter til at svare på spørgsmålet om MOOC hypen har jeg lavet dette blogindlæg 🙂

Jeg plejer at anvende Gartners Hype Cycle til at vurdere, hvorledes udviklingen står til med MOOCs. Det er selvfølgelig kun en vurdering, da ingen kan sige det med sikkerhed.

Gartners Hype Cycle anvendes normalt til at illustrere det typiske forløb for noget “nyt”, når det introduceres. I starten vil det være meget populært, hvorefter kritikken indfinder sig og populariteten falder. Til slut vil det finde et rimeligt stabilt leje.

Når man skal lave et tilsvarende Hype Cycle for MOOCs, så er der mange ting at tage højde for. Jeg kunne vurdere udbudet eller på populariteten blandt brugerne og så er der den udenlandske del og den danske del. I den Hype Cycle jeg har lavet nedenfor har jeg taget det som et stort sammensurium.

MOOCs

MOOCs og Gartnes Hype Cycle i Danmark

 

Mit bud er, at USA nærmer sig toppen af MOOC Hype Cyclen. Men jeg synes endnu ikke at kritikken er særlig stor og jeg har heller ikke set den store kritik i fra brugerne. Kritikken findes naturligvis, men jeg vil ikke kalde den så kraftige, at MOOC Hype bølgentoppen er vendt og begynder at gå nedad.

Jeg har sat Danmark på helt i bund. Det skyldes, at det først er nu, at jeg oplever en begyndende interesse for MOOCs. Især ledere og uddannelsesansvarlige har opdaget MOOCs, men jeg møder få studerende, som overhovedet er klar over at MOOCs eksistere.

Derfor har jeg placeret Danmark i bunden af den begyndende MOOC Hype Cycle. Jeg mener, at vi først er på vej opad Hypen. Dette er selvfølgelig en fornemmelse, men umiddelbart virker det som om, at vi først er ved at varme op for dampmaskinen og toget først så småt er ved at komme i gang. Det er dog også mit bud, at der pludselig vil komme meget fart på. Spørgsmålet er bare hvornår.

Jeg tænker stadigvæk over om MOOC Hype bølgen vil udvikle sig på samme måde i Danmark som i udlandet. I Danmark har vi jo i forvejen gratis uddannelse og vi kan i princippet tage det mere roligt. Men det må tiden jo vise

Umiddelbart er mener jeg, at Efter- og videreuddannelsesområdet først vil blive ramt, da det er her, at MOOCs konkurrerer med gratis efter- og uvidereuddannelseskurser i modsætning til de betalingskurser vi har i forvejen. Og mange ledere eller chefer, som bliver presset økonomisk kunne tendere til at tilbyde de gratis kurser til de ansatte istedet for betalingskurserne.

Det indledende spørgsmål lød “MOOCs hype er død nu? Ikk´? Kan vi nu komme i gang med at diskutere bedre løsninger?”

Jeg tror som sagt ikke på at MOOCs Hype er død. Istedet tror jeg først, at den er på vej i gang. Det ændrer dog ikke på, at jeg mener at Mathias Poulsen som skrev kommentaren har ret i, at vi bør diskutere undervisning.

Han vil gerne have en bedre løsning end MOOCs, men jeg mener sagtens, at vi via MOOCs kan lave rigtig god undervisning. Der skal bare arbejdes lidt mere med det end bare ved at overføre ordinær undervisning til nettet 🙂

Det er vist klart, at jeg er fortaler for den canadiske tilgangsvinkel med at arbejde connectivistisk. Dette mener jeg er en fornyelse af både vores måde at undervise og studere på. Nina Rung Hoch fortalte til #EDUdisrupt, at de allerede havde flotte resultater med at udvikle deres undervisning på nettet.

Det er den slags gode eksempler vi skal finde og bruge, når vi laver vores MOOCs. For hvis vi følger i andres fodspor og lærer af deres erfaringer er der et kæmpegrundlag for at lave nogle gode MOOCs   🙂

MOOC på EDUdisrupt – med rabat

MOOCs, mooc

MOOCs bliver allerede brugt rundt omkring i landet, og vores uddannelsesinstitutioner samt virksomheder er begyndt at se potentialet.

Denne interesse gør, at der kommer mere fokus på MOOC´s, hvilket jeg mener er en gevinst for Danmark. Fluid havde en konference i januar og den næste i rækken er Konferencen EDUdisrupt den 14. maj.

På EDUdisrupt kommer højt profilerede foredragsholdere fra USA, som f.eks. Anant Agarwal der er direktør for edX. EdX udbyder over 150 MOOCs, fra mere end 47 forskellige universiteter over hele verden.

En anden spændende foredragsholder er Devin Fidler fra The Institute for the Future, der vil fortælle om “Extreme learners”. Foredraget har fanget min interesse, da det vil fokusere på den nye type at studerende, som vores uddannelsessteder og virksomheder vil møde i fremtiden. Og dette får betydning for, hvad vi skal tilbyde dem.

Da jeg selv skal holde foredrag på konferencen gives der 25% til mine læser. Som jeg gjorde klart i mit foredrag på Fluids Konference, så mener jeg, at MOOCs er en bølge, som vil ramme landet. Uanset om vi ønsker det eller ej. Derfor vil jeg på Konferencen EDUdisrupt gå et skridt videre og fokusere på, hvilket gode ting jeg mener vi kan bruge MOOCs til her i landet.

Hvis du vil deltage i Konferencen EDUdisrupt med 25% rabat, så brug dette link til tilmelding for at få rabatten.

 

 

Hvor er kontrollen i MOOCs?

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Jeg har nu hørt flere meget dygtige undervisere udtrykke bekymring om, hvorledes vi fastholder kontrollen med, at de studerende nu også lærer det de skal lære i MOOCs.

Det er nok den sværeste forhindring for vores undervisere at komme over, idet det er hjertet af connectivismen. Pointen er nemlig, at vi ikke skal kontrollere de studerende.

Vi sætter dem i gang med et men, stoler på at deres selvstændige studieum giver pote og satser på, at de spørger i, hvis de gerne vil have vores deltagelse.

Pointen er, at vi skal give slip – ud over det som jeg har defineret som underviserens kerneydelse.

De studerende på vores uddannelser i Danmark kender kravende i studieordningen og kan se, hvis de ikke rammer plet. Det bør dog ikke være et problem, hvis de holder sig inden for det overordnede emne, som underviseren lægger ud.

Fokus i connectivismen er ”refleksionsprocessen”. Dvs. de studerende samler viden op, forholde sig til det (kildekritisk?), remixer gennem diskussion samt re-formulere (på blog eller lign.). Dermed har de selv skabt ny viden ”i dem selv”, som vi ikke har kontrol med.

Det betyder, at de få hovedpointer underviserne gerne vil have dem til at forstå, skal ligge i den korte artikel de starter ud med. Derefter ”fornyer” de studerende deres viden gennem ovennævnte refleksionsproces.

I dansk sammenhæng vil vi senest til se, hvad de har lært. Det var så den måde det tiltænkes i connectivismen, men …

Underviseren kan jo også lade de studerendes blogs indgå i senere vurderinger eller lade det indgå som en del af gruppearbejdet på holdet. Disse valg er jo helt frie. Pointen er, at de studerende lærer en masse ved at give giver slip på kontrollen og de motiveres til at arbejde med de de har lyst til.

Motivation i MOOCS

MOOCs, mooc

Jeg blev af en god kollega spurgt om, hvordan fastholder vi motivationen hos de studerende, hvis vi arbejder med den connectivistiske teori i ordinær undervisning.

Jeg kunne naturligvis kun svare ud fra MOOCs, men til gengæld var der mange gode svar.

Motivation via arbejdet på Web2.0

Pointen med at arbejde connectivistisk er nemlig, at vi arbejder sammen med alle på Web2.0. Dvs. vi er ikke længere begrænset af den viden og især interesse som findes internt på de enkelte hold.

Og dermed begrænser de andres manglende interesse for de studerendes eget emne dem ikke, fordi de altid kan finde andre på nettet, der faktisk interesserer sig for det samme som de gør.

Det øjeblik vi arbejde connectivistisk er pointen, at vi selv finder viden om det emne vi interesserer os for. Vi finder selv grupper, der diskuterer emnet på Internettet og vi finder selv andre der har samme interesse.

Vi diskuterer vores emne, men det de studerende selv der remixer og reformulerer deres viden. Her er de ikke afhængige af andres meninger om form og indhold. Det er ene og alene den studerendes arbejde.

En af mine gode kollegaer har kaldt dette for Zonen for nærmest udvikling.

De andre studerendes mening om en studerendes arbejde må de skrive i kommentarer på den studerendes blog. Og så opstår der forhåbentligt en ny diskussion, der leder til nye refleksioner og forståelser.

Dvs. de studerende bliver motivere fordi får opfordres til at arbejde med lige netop det de interesserer sig for. Og fordi der er andre at diskutere dette emne med.

Det jeg skaber motivationen er det frie valg af ”interesse-felt”.

 

 

Specielt til undervisere ved University Colleges i Danmark

MOOCs, mooc

Der er mange fordele i MOOCs. Et af dem er den connectivistiske læringsteori, som med stor fordel kan anvendes i al undervisning.

Specielt er det dog for alle University Colleges i Danmark, at de siden august har arbejdet ud fra Studieaktivitesmodellen.  I andre undervisningssammenhænge svare det til Kurt Illeris fortolkning af David Kolbs læringsteori i en model for pædagogiske læringsmønstre.

Men i dette blogindlæg vil jeg fokuserer på underviserne på University Colleges. For mange undervisere er i øjeblikket undersøgende i forhold til, hvordan de bedste muligt implementerer studieaktivtetsmodellen og nogle ender i den fælde, hvor de arbejder alt for meget i de kategorier, hvor de studerende burde arbejde.

Jeg vil derfor gerne gøre dem opmærksom på at flere af studieaktivitesmodellens kategoerier kan med fordel dækkes ved at arbejde med de connectivistiske metoder, som vi kender så godt fra MOOCs.

Hvordan dette gøres har jeg forklaret i denne lille film 🙂

Hvor udbredt er MOOCs i Danmark?

MOOCs, MOOC

En svær overskrift, da det at svært sige, hvad er det præcis vi mener med “udbredt”. I dette indlæg koncentrerer jeg mig om, hvad jeg kan finde af informationer om søgninger efter oplysninger om MOOCs på Google, hvad jeg kender til af udbydere samt hvad jeg kan registerere på dette websted 🙂

I resten af verden er søgninger på Google efter MOOC steget eksplosivt. Men hvis man laver den tilsvarende søgning på Google Trend for Danmark, var der for kort tid siden ikke resultater nok til at lave en graf.

I februar 2014 tegner der sig dog langsomt et billede af at vi begynder at søge på ordet “MOOC”. Dette kan ses på denne graf fra  Google Trend:

MOOC i Danmark

MOOC søgninger fra Danmark

Dvs. MOOCs er nu i fuld gang med at sprede sig til Danmark 🙂

Det får mig til at tænke på Gartnes Hype Cycle, som viser den typiske cyklus noget nyt går igennem hen over tiden. IT-afdelinger anvender Gartners Hype Cycle til at afgøre, hvornår de skal skifte over til nye versioner af programmer, men det billede jeg har brugt her stammer fra en vurdering af gamifications Hype Cycle. Modellen mener jeg fint kan genanvendes til en vurdering i forhold til MOOCs. Det ser således ud:

MOOCs

MOOCs og Gartnes Hype Cycle i Danmark

USA er  foran os og på nuværende tidspunkt begynder kritiske røster at vise sig. Det tyder på, at de måske er ved at nærme sig vendepunktet. Jeg vurderer dog ikke, at det er umiddelbart forestående, da de positive røster og forventninger langt overstiger de negative.

Danmark ligger kun lige ved foden af stigningen. DTU, KU og Copenhagen Buisnes School udbyder på nuværende tidspunkt MOOCs, mens SDU netop har underskrevet kontrakt med Coursera og er på vej.

Som I kan se af graferne ovenfor er Danmark begyndt at vågne op og interessere sig for MOOCs. Derfor er Danmark i den spæde start, hvor det er spændende og interessant – OG hvor vi er i gang med at finde ud af, hvad vi kan bruge alt dette til i vores uddannelsessystem.

Nogle vælger at hoppe med på vognen og udbyde MOOCs, mens andre istedet vælger at anvende den connectivistiske læringsteori til at forbedre undervisningen i en tid, hvor ressourcerne er knappe.

Interessant er det dog, at Danmark ikke er så langt bagefter USA som man traditionelt forventer. Året 2012 blev af New York Times udråbt til “The Year of the MOOC” og allerede midt i 2013 begynder danskerne lede efter “MOOC” på Google 🙂 Det er ikke så dårligt endda 🙂

Derudover har dette websted haft over 2000 besøgende på nuværende tidspunkt, hvilket bestemt også viser en interesse. Disse kommer til webstedet med mange andre søgeudtryk end det her nævnte undersøgte “MOOC” eller via andre henvisninger. Pointen er, at interessen er der, og at vi er på vej 🙂

Connectivistisk læring – en model

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

Den connetivistiske teori er udviklet af George Siemens og Stephen Downes til anvendelse i MOOCs. Teorien er dog så banebrydende, at den også med fordel kan bruges på uddannelseinstitutioner, som endnu ikke udbyder MOOCs, i deres ordinære undervisning.

Jeg har til mine foredrag udviklet en model til illustration af hvorledes connectivisme kan sammentænkes med vores undervisning. Dette vil jeg beskrive her under tre punkter:

  • Hvad er vores kerneydelse?
  • Hvad bidrager connectivismen til undervisningen? – En model for connectivistisk læring.
  • Hvordan kan den connectivistiske læringsmodel anvendes sammen med studieaktivitesmodellen, som bruges på University Colleges i Danmark?

Hvad er vores kerneydelse:

Jeg kiggede for nogle år siden kort på de netbaserede læreruddannelse, som bliver udbudt i Danmark. Det viste sig, at de alle var næsten ens. De bygger på Blended learning, hvor man mødes i starten og derefter ca. hvert kvartal. De mellemliggende perioder foregår som netstudier, hvor de studerende især arbejder i grupper.

Alt dette blev ca. 2002-2004 lavet ud fra den konstruktivistiske teori (CSCL), der fokuserede på, at man lærer i samarbejde med andre, hvor alle byder ind med sin viden. I min verden er dette en god teori, som den connectivistiske teori bygger videre på.

Pointen med denne historie er dog, at da jeg begyndet at lave en model over, hvad er det vi gør nu, så gik det op for mig, at vores ordinære undervisning idag har udviklet sig til også at bygge på den konstruktivistiske teori. Ligesom på netuddannelserne arbejder de studerende sammen i grupper på nettet og lærer af hinandens viden. Dog er det underviseren, der sørger for at deres studium er fokuseret på de ønskede indsigter.

Denne erkendelser gjorde at jeg kunne stille denne grove model op for, hvad der er “kerneydelsen” idag. Det gode er for mig at se, at modellen groft set kan dække en stor del af både den ordinære og netbaserede undervisning som foregår i danmark idag.

Model – Kerneydelsen

Kerneydelsen

 

 


Model for et connectivistisk studium = C-læring

Med ovenstående definition af, hvad der er vores kerneydelse – kan connectivismen indarbejdes. Dette betyder, at vi holder fast i kerneydelsen og tilføjer connectivisme som noget nyt i undervisningen.

Tilføjelsen af connectivismen betyder konstruktion af ny viden hos den enkelte studerende i den studerendes netværk. Dvs. noget af ansvaret for den studerendes videnskontruktion tages fra underviseren og lægges på den studerendes selvstændige studium.

I den connectivistiske teori konstruerer den studerende ny viden ved at forstå, reflekterer, remixe og reformulere – og gentage dette utallige gange. I George Siemens udlægning af teorien foregår dette i læringsnetværk på Internettet. De kan være på blogs, sociale netværk etc.

Jeg ser dette som en fordel idet de fleste unge mennesker er vant til at indgå i netværk på internettet og derfor har let ved at deltage aktivt og finde den rigtige viden, som de har brug for at reflekterer over.

Modellen for C-læring bestå derfor af vores sædvanlige kerneydelse, som tilføjes en connectivistisk ring, hvor den studerende konstruerer sin viden gennem sit netværk ud fra de emner/pointer, som underviseren har udstukket. Det ser således ud

Model for C-læring:

C-lærings model

Jeg har i denne model valgt at gøre “kerneydelsen” mindre, da underviseren kommer til at slippe kontrollen med hele den studerendes læringssti. Underviseren har stadigvæk overblikket og vælger de igangsættende fokusområder og pointer. Men derfra styrer den studerende sin egen proces med at lære i netværk på internettet. Dvs. intet er givet. Heller ikke de forslag jeg har sat ind i modellen. Den studerende står frit for at vælge de programmer han/hun har lyst til og den læringssti han/hun har lyst til.

Dermed skaber den studerende også sit eget CMS (content-management-system, F.eks. Fronter eller First Class). Dvs. de gemmer selv de informationer, som de finder værd at gemme og deres reflektioner gemmes hvor de nu ønsker det – typisk på en blog eller wiki.

Derfor er der er i princippet ikke brug for CMS – systemer i den connectivistiske teori. I praksis er der nok brug for det alligevel i Danmark, da vi har brug for systemer, der er beskyttet af kodeord til at levere private beskeder i.

Et eksempel på C-læring

Nedenfor har jeg forsøgt at tegne den studerendes vej under et enkelt oplæg fra underviseren. Det vil typisk dreje sig om et bestemt emne eller nogle bestemte fokuspunkter:

C-lærings eksempel

Der er ingen tvivl om at denne arbejdsform giver mere motiverede studerende og at de lærer en masse. Men det forudsætter også to vigtigt ting.

Den første er at underviseren tør give slip på den studerendes lærerproces og stole på, at det han har sat i gang vil lede den studerende af en meget lærerig vej – for det vil det. Som det kan ses af illustrationen så går al den studerendes aktivitet på tværs af kerneydelsen. Dvs. kerneydelsen fjernes ikke – den vil fortsat være en del af den studerendes læringssti. Det vil bare ikke være hele læringsstien som underviseren har kontrol med mere. Man kunne kalde dette for en kulturkonflikt, men jeg foretrækker ordet “tilvænning” 🙂

Den anden er, at det er vigtigt at de studerende har den rette webliteracy. Dvs. at de forstå at begå sig i et sådant læringsmiljø. De bedste kurser jeg har set har brugt den første uge til at introdukseer de studerende til denne studieform – og det virkede.

Et eksempel på introduktion blandt mange (som bør bruges sammen) er Dave Cormier introduktion til, hvorledes man får noget ud af et MOOC


C-læring og Studieaktivitetsmodellen

På alle University Colleges i Danmark er det besluttet at arbejde med Studieaktivitetsmodellen, fremover forkortet som STAM. Den ser således ud:

studieaktivitetsmodel

Det er nu ikke modellens indhold jeg vil beskrive her. Istedet vil jeg pointerer hvor engageret vores undervisere har arbejdet med at få implementeret modellen i deres undervisning.

Det jeg tilbyder her er en måde at tænke Studieaktivitetesmodellen sammen med C-læringsmodellen og bruge dette som skabelon for planlægningen af undervisningen på University Colleges.

C-SAM – en Connectivistisk Studieaktivitetsmodel

Min tanke er, at den oprindelige Kerneydelse typisk vil dække aktiviteterne i Kategori 1. Den connectivistiske ring, som jeg tidligere tilføjede til Kerneydelsen dækker nu over alle kategorierne. De enkelte eksempler på værktøjer er valgt og placeret tilfældig. De er alene udtryk for, hvad der kunne ske i den connectivistiske ring – der bør sker meget mere

C-STAM rev2

Den connectivistiske ring går lidt ud over de fire kategorier. Sidstnævnte er for at illustrere, at connectivisme arbejder med viden ud over, den læringssti som underviseren tilrettelægger for de studerende. I den connetivistiske ring er den studerende en studerende, der selv styrer sin læringsvej og de indarbejder viden som går ud over det uddannelsen tilbyder. Den går også ud i verden, som den connectivistiske ring er.

Det kan diskuteres om kerneydelsen ikke også det til dels vil dække Kategori 2, men det har jeg valgt her at illustrerer med en pil. Pilene er også udtryk for at underviseren også deltager i Kategori 2-3, men disse områder er de studerendes og underviserens deltagelse kan mere defineres som iværksættende i kategori 2, mens han/hun ikke er til stede i kategori 3.

Afslutning

Jeg har prøvet at samle alt dette i denne lille film 🙂

 

Jeg håber med denne oversigt at have inspireret dig og jeg håber, at du vil give dit besyv med i kommentarfeltet nedenfor 🙂

 

 

 

 

Fremtidens MOOCs

MOOCs, mooc

Det forekommer måske lidt tidligt at tale om, hvad der mon sker med MOOCs i fremtiden, når kun lige er gået i gang i Danmark. Men det er den snak der er på vej fra Canada.

Primært, så tales der om kommercialisering. Et godt bud vil være, at vi vil se MOOC som reklamesponsoreret uddannelse Apps i stil med de “App stores” vi allerede kender nu.

Sekundært vil der nok ske noget på “akkrediteringsområdet” i forhold til betydningen af at få en endeligt eksamensbevis. På kort sigt foreslår Stephen Downes, at vi måske vil få centrale centre, men det er hans forslag på langt sigt som fanger min interesse.

Hans bud er nemlig, at vi mere og mere vil se at “rygtet” betyder noget. Dvs. andre personers anbefalinger af os får betydning. Dette ses allerede på LinkedIns endorsements og selvstændige ingeniører arbejder allerede nu internationalt med opgaver, hvor de afhængige af andres anbefalinger af dem.

Spørgmålet er bare om dette på den lange bane vil komme til at betyde noget for den officielle akkreditering af vores studerende. Vil det betyde noget for en chef, der skal ansætte en ny medarbejder om vedkommende har et officielt bevis med fra et MOOC eller om den nye medarbejder kan fremvise en blog med et grundigt arbejde, der viser, hvad han har lært og kan?