MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Articles posted by Lone guldbrandt Tønnesen (Page 5)

Danske CBS har succes med deres første MOOC

MOOCs, mooc

24.000 studerende har tilmeldt sig Copenhagen Buisnes Schools første MOOC om Social Entreprenørskab. Og der er flere MOOCs på vej om bl.a. Lederskab og Neuroscience.

Moocs´ene udbydes i Courseras system, hvilket betyder, at de studerende efter endt forløb kan købe sig et certifikat for kr. 350. Copenhagen Buisnes School giver ikke merit for kurset, da det anses for at være et tillægskursus.

Det ændrer dog ikke på, at de studerende lærer en masse og at de fremover kan henvise til beviset på f.eks. deres Linked-In profil.

Dette er dog ikke den eneste gevinst de studerende går imod. De har fået nogle konkrete redskaber til at lave en virksomhed i praksis og de har i fællesskab via crowdfunding skaffet kr. 60.000, som tildeles den bedste idé ved kursusafslutningen.

Det er dog et krav at de har bestået to tredjedel af opgaverne for at kunne afslutte kurset. Disse opgaver vurderes ved hjælp af det såkaldte “Peer Assignment System”, hvor fem medstuderende giver opgaven en karakter mellem 0 og 3.

MOOC´ets emne har skabt stor opmærksomhed internationalt, hvilket bl.a. ses af, at Ca. 40% af disse mange studerende kommer fra udviklingslandene. Dette gør, at projektleder Thomas Rousing mener, at der er store muligheder i MOOCs, som både er gratis og fleksible.

Hvis du er interesseret i at se mere om danske udbydere af MOOCs, så kig . på Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Syddansk Universitet er også på vej med MOOCs 🙂

 

Sådan har MOOCs påvirket de videregående uddannelser

MOOCs, mooc

En gruppe af videregående uddannelsesinstitutioner, så som Harvard samt eksperter, så som George Siemens brugte en uge på at debattere, hvorledes MOOCs påvirker de videregående uddannelser.

Disse eksperter kom frem til 5 punkter, som har et andet fokus end jeg normalt støder på, når jeg læser om MOOCs. Det skyldes, at eksperterne kigge på, hvad MOOCs har gjort ved deres institutioners måde at arbejde på. Dermed går de uden om den typiske diskussion om fordele og ulemper ved MOOCs.

Resultatet var en liste over de effekter de selv havde erfaringer i arbejde med MOOCs, som er:

  1. Større bevidsthed om den digitale side af uddannelse.
  2. Større fokus på undervisning- og læreproces.
  3. Større samarbejde mellem afdelinger og teams på tværs af institutionerne
  4. Fokus på selv at påvirke den digitale udvikling, istedet for at blive “skabt af” den digitale udvikling
  5. Fokus på at skabe et nye rum til eksperimentering

Interessant er deres konklusion om, at uanset om MOOCs, som form, ryger ud igen eller ej, så har MOOCs haft en positiv effekt på de videregående uddannelser, idet de er kommet i gang med at udvikle sig i en positiv retning.

MOOCs -trends

MOOCs, MOOC

USA har oplevet et kæmpeboom med MOOCs. Henrik Bennetsen angiver at 55% af al efteruddannelse foregår via MOOCs og den fremtid han beskriver lægger op til, at vi hopper med på MOOC-vognen hurtigst muligt.

Han lægger nemlig vægt på det samme som regeringen siger:
– at det er vores evner og færdigheder, som vi i fremtiden vil blive målt på. Henrik Bennetsen tilføjer, at vores vores eksamensbevis får meget mindre værdi end den har idag.

Han beskriver en verden, hvor højtuddannede vælger enkelte lektioner i forskellige MOOCs, som er velegenet til deres egen opkvalificering. De er ligeglade med eksamensbeviset og det er deres arbejdsgivere også – hvis bare de har det rette kompetencer.

Derfor er diskussionen om den manglende gennemførelsesprocent i MOOCs også ligegyldigt. For fokus er på  om du får lært noget – ikke om du har gennemført kurset.

Henrik Bennetsen fortæller om den nye trend med “Extreme Learners”, som designer deres uddannelse. Det drejer det sig om selve læringsprocessen for dem. Derudover er det store faglige netværk, som de får bygget op i hele verden for dem et kæmpeaktiv i nutidens samfund.

Interessant er det, at Henrik Bennetsen roser folkeskolen for at være længere fremme i skoene end universiteterne i forhold til disse nye trends og han er imponeret over alle de små start-up-virksomheder, som har grebet trenden og nu tjener penge på det. F.eks. har en virksomhed solgt deres dansk udviklet koncept til Kina.

Henrik Bennetsen sender også en advarsel ud om at sidde og kigge på hegnet, mens de andre hopper ned i begynderhullerne. For pludselig har vi mistet vores job til teknologien i “The Second Machineage” og så gælder det om at lære noget nyt hurtigt!

 

 

 

Kan man lære i MOOCs?

MOOCs, mooc

I mit sidste indlæg om MOOCs, skrev jeg om George Siemens connectivistiske læringsteori bag MOOC. Men jeg diskuterer af og til med andre, hvilke hvad der giver den bedste læringseffekt, hvorfor jeg her vil komme med et bud.

Der mangler nogle gange konkrete fakta på hvordan man lærer bedst til trods for at der er mange fantastiske teorier og projekter, der afprøver dem. Men meget forståeligt er det få personer, som har lavet større undersøgelser, da det, da det er svært at planlæggen en systematiske evaluering af “læring”.

Jeg vil derfor alene læne mig op af John Hatties forsknig i hvad der virker bedst for at kunne lære. Han bygger på en undersøgelse af over 80 millioner elever og over 50.000 mindre undersøgelser.

Resultatet har han kaldt for Visible Learning og han er nået frem til en liste med 138 områder, som har betydning for læringen. Disse områder er opstillet efter hvor stor effekt de har på læring, således at højt placerede områder har den bedste effekt.

F.eks. har de i Skanderborg kommune valgt at lægge vægt på følgende af John Hatties områder for hvad der påvirker undervisningen i et større projekt i deres folkeskoler:

  1. Lærertroværdighed (0.90)
  2. Klassediskussioner (0.82) (Åbne spørgsmål)
  3. Feedback (0.75)
  4. Lærer-elev relationer (0.72)
  5. Hjemmearbejde (0,29) (Elev og forældre)
  6. Motion (0,28)
  7. Klassestørrelse (0,21)
  8. Kost (0,12)
  9. Gå et år om (- 0,13)
  10. Fjernsyn (- 0,18)

Men detter er kun udvalgte punkter og John Hatties oprindelige liste indeholder mange flere områder. Da flere af lige disse netop er den læring, som indarbejdes i den connectivistiske MOOC vil fremhæve jeg dem:

  1. Selvevaluering (1,44) –  Kommentar: dvs. de studerende skal være med til at forudsige deres mål
  2. Piagets arbejdsformer (1,28) – Kommentar: Assimilation og akkommodation
  3. Reciprok undervisning (0,74) – Kommentar: Dvs. at lære kognitive strategier for at skabe forståelse (Stille spørgsmål, omskrive, svare etc)
  4. Meta-kognitive strategier (0,69) – Kommentar: def: at lære at lære
  5. Reformulering og genspørgsmål (0,64)
  6. Problemorienteret undervisning (0,61)
  7. Studieevner (0,59)
  8. Forståelses forløb (0,58) – Kommentar: Forløb med fokus på handlestrategier
  9. Sidemandsoplæring (0,55)
  10. Skriveforløb (0,48)
  11. Cooperativ læring (0,41)
  12. Visual/audio metoder (0,22)
  13. Fjernundervisning (0,09)
  14. Studerendes kontrol over læring (0.04)

John Hattie skriver, at ovennævnte effekter af områderne  er de samme, uanset om vi taler om universiteterne og eller grundskolen.

John Hattie skriver også, at 95% af hvad vi gør virker, men ikke alt har samme effekt. Derfor mener han, at det er irrelevant at sætte baren ved “nul”. Istedet mener han at baren bør sættes ved gennemsnittet på 0,4. Det der ligger under baren på 0,4 virker stadigvæk, men det skal genovervejes hvordan det gøres.

Listen har været noget af en øjenåbner for mig idet det er de lærings-kompetencer man anvender og opnår i et connectivistisk MOOC rangerer højt på listen. Det betyder, at den læringstanke som George Siemens beskriver som værende grundlaget for den connectivistiske MOOC er virker ifølge John Hatties forskning.

Dette støttes også af Bent B. Andresens forskning om “Hvad virker og hvad virker ikke” – indenfor E-didaktik, hvor han opstiller følgende konklusion, om at der er:

Forskningsmæssigt belæg for:
–E-læring (blended e-learning)
–Guidning (læreren som vejviser)
–Motivering (lærelyst og arbejdsomhed)
–Teamlæring (dialog og samarbejde)
–Multimodalitet (tekstoplæsning og kombinationer af tekster, tal, lyd og billeder)

Alt sammen noget, der støttet tanken bag den connectivistiske MOOC 🙂

Læringstanken bag C- MOOCs

MOOCs, mooc

Der tales ofte om der læres, når der arbejdes digitialt. Især i MOOCs er dette et stort spørgsmål, da det jo foregår rent digital.

George Siemens, som startede CMOOCs udgav i marts 2009 sine tanker bag opbygningen i Handbook of Emerging Technologies for Learning. Heri argumenterer han for, hvorledes digital læring støtter de forskellige læringsteorier. Han skriver på s.4 om læring:

Papert suggest learning requires “active-doing” note lecture-based telling. Vygotsky, Wenger, and others emphasize the importance of social, cultural, community, and historical components to learning. Engestrom, building on the work of Vygotsky, suggest activity theory as a means of framing desirable education models.

Og dette forsætter han på s. 9 med følgende opstilling, som jeg har omfortolket. De fulde noter findes i bogen.

  • Social: Læring er en social proces (Wenger)
  • Situationen: Læring opstår i bestemte situationer eller kontekster (Seely Brown, Collins, Duguid)
  • Reflektion:  Studerende har brug for tid til at op-/indtage ny information. De skal have mulighed for at reflektere, forsvare og dele det de har lært for at det kan blive en del af deres repertoire (Merrild)
  • Mange-arted: Læringe indarbejder teori, engagement, fortætning og aktiv konstruktion (Papert)

Denne opstilling leder ham til følgende konklusion:

Social software can plan an important role in self-directed distance educations enviroments (Anderson), allowing learningers the freedom of self-paced instruction with the social support of contact with Peers.

Denne konklusion bruger han til at forbinde disse teorier om læring med den connectivistiske teori, idet han mener, at der er klare fordele i læring i netværk, når man arbejder online. Han mener, at mennesker har meget mere viden, end det umiddelbart ser ud til og når man lærer i et netværk bliver denne viden sat i spil.

Knowledge is a function of connections and understanding is the emergent shape of the network (s.11)

Dette gør at underviserens rolle også ændres til at indbefatte vejledning i at skabe netværk

MOOCs – En skole uden lærere?

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

I Paris har Xavier Niel lavet en skole, École 42 uden lærere, MOOCs, ingen bøger, ingen auditorier etc. I skolen placeres alle de studerende i en stor hal og udsættes derefter for for en svær opgave, som de løser i fællesskab. De studerende finder selv ud af, hvad de skal lære for at kunne løse opgaven. Af 70.000 ansøgere kommer 890 studerende ind efter to hårde tests. Og så er det hele selvfølgelig gratis.

Det er afgørende, at de studerende er motiverede og ansøgningstestene sørger lige netop for, at det er de motiverede studerende som kommer ind. Uanset, hvad der er deres baggrund eller tidligere uddannelsesmæssige erfaringer, så ønsker er alle der sidder i hallen i stand til at løse projektet.

Der er ingen eksamener. For som de siger, så er det at kunne stoffet 90% ikke godt nok. Projektet skal gøres færdig – ellers er det ikke bestået. Det er knald eller fald.

École 42 siger, at de ikke er et MOOC, men for mig er der alligevel en del MOOC i det. F.eks. finder de studerende selv det de har brug for på nettet og her er MOOC en del af kilderne.

Derudover minder hele setup´et mig meget om den connectivistiske læring, som de første MOOCs var opbygget fra. MOOC er faktisk navngivet ud fra disse kurser.

Den store forskel til École 42 er at i et connectivistik MOOC finder de studerende selv de personer de arbejder sammen med i netværk på internettet, mens på École 42 er de placeret samme hal. Dem de har brug for at samarbejde med er lige ved hånden og rummet er indrettet, så små grupper let kan samarbejde.

Pointen er, at når al viden alligevel er til rådighed på Internettet har vi ikke brug for lærerne til at undervise i Stoffet. De studerende, som skal være over 18 år, kan sagtens selv finde den viden de har brug for til at løse opgaven. Og det gør de.

Det er da værd at tænke over i forhold til den skole vi kender idag 🙂

Er gennemførelsesprocenten i MOOCs et problem?

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Typisk gennemfører mellem 5-20% af deltagerne i et MOOC til slut. Dette har skabt diskussion omkring MOOC har fejlet eller ej. Diskussionen har bølget mellem hvorledes vi får dette procenttal op og at vi bør kigge på det på en ny måde.

Jeg hører til den sidste kategori. Umiddelbart ser jeg nemlig, at vi forsøger at lægge det gamle uddannelsessystem med akkreditering ned over MOOCs. Dette sker naturligvis med det mål at kunne ensrette vurderingen af forskellige personers kompetencer, hvilket ikke er så ringe endda, da vi har brug for enighed om hvordan kompetencer akkrediteres troværdigt.

Men deltagerne i et MOOC er ikke nødvendigvis interesseret i akkreditering.

I en undersøgelse fra University of Edinburgh fra 2013 fortæller 95% af kursisterne at målet er at lære noget nyt og kun et kursusbevis er kun målet for en tredjedel af disse. Dette støttes af University of Pennsylvania, hvor ca. halvdelen af angiver at de tager et MOOCaf nysgerrighed eller for sjov, mens 44% ønsker at opbygge kompetencer for at blive bedre til deres fag.

Interessant er det i sidstnævnte undersøgelse, at der er forskel på faggrupperne, idet 74% tager humanistiske fag af interesse, mens 12% søger opkvalificering. Tilsvarende er det 54% på samfundsfag og 39% på sundheds- og naturvidenskabelige fag, som søger faglig opkvalificering.

Dvs. det varierer meget i MOOCs, hvorfor de studerende er der. Og antagelsen om, at de er der for at blive akkrediteret er ikke særligt stærkt idet, det ikke engang er halvdelen, som angiver, at de ønsker et bevis.

De studerende er der af lyst og fordi de gerne vil lære. Dermed betyder det ikke noget, hvor ofte de deltager eller hvor meget de lærer. Bare de lærer det de har brug for. Og dermed risikerer uddannelsesinstitutionerne at lægge fokus et helt andet sted end der hvor de studerendes ønsker er.

For hvis en uddannelsesinstitution vil akkreditere skal der også være noget at akkreditere på – og det vil typisk være bundne opgaver eller afleveringer. Men den studerende ønsker ikke nødvendigvis at deltage i denne del. De ønsker bare at lære fordi det er spændende og interessant. Dvs. de studerende lærer faktisk en masse og er tilfredse, men uddannelseinstitutionen oplever det som et problem at de ikke gør kurset færdigt. Dette er selvmodsigende.

Jeg skrev ovenfor, at jeg hører til den kategori, der mener vi skal se på det på en ny måde. Dvs. vi skal fjerne fokus fra akkrediteringen og se MOOCs som et vigtigt bidrag til Life Long Learning, hvor mange bliver opkvalificeret indenfor fag, som de interesserer sig for.

Et ordinært studieum kræver ofte en økonomisk udgift, flytning samt et karrierevalg, der får betydning for resten af livet. Dette er alvorligt i eksamenssituationen, men også for selve personen.

MOOCs tilbyder et modstykke til dette, hvor den studerende kan nyde processen uden de store risici. J. Freedman beskriver MOOCs er færdigpakkede kurser, hvor den studerende ikke behøver at gå en masse grueligt igennem, på samme måde som det er et endelig valg ved uddannelse. Ganske almindelige mennesker kan på denne måde lærer mere om faglige emner formidlet på en let tilgængelig måde. Desværre er dette dog stadig primært for dem, som kan læse på engelsk, men heldigvis der allerede nu kurser på dansk.

Jeg tænker derfor, at vi lægger gamle normer og vaner ned over noget helt nyt, som MOOCs jo er. Og dette nye behøver ikke nødvendigvis at blive akkrediteret 🙂

MOOCs – en joke eller måske ikke?

MOOCs, mooc

Fra min tid i Holland har jeg stadigvæk kontakt til nogle venner. En af disse lagde denne “joke” på Facebook. Oversat lyder den således:

Hvorfor går vi i skole?

  • Fransk, hollandsk og engelsk: Vi har Google Translate
  • Musik: Vi har Youtube
  • Matematik: Vi har en regnemaskine
  • Historie: Alle er døde
  • Hollandsk: Vi lærer at læse og skriv på “whatsapp”
  • Gymnastik: Vi har WII
  • Engelsk: Vi kikker på Dora.duh *-*
  • Geografi: Der findes GPS´er

Konklusion: Skolen er tidsspilde!

Dette er lavet som en joke. Men det der gør en joke sjov er, at den også sætter virkeligheden til skue. I hvert fald ifølge den danske komiker Karen-Marie Lillelund.

Det sjove i dette tilfælde er, at det det har en snert af sandhed i sig. Vi har haft så travlt med at integrere IT i undervisningen, at vi helt har overset at meget af det kunne laves uden læreren. Men det joken overser er, at vi har brug for læreren til at overskue læringsprocessen og sætte eleverne i gang med de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Men derudover kan er eleverne for en stor det selvkørende.

Hvorfor har jeg så denne joke med på Moocs.dk?

Det har jeg fordi joken minder om et MOOC. I et mooc møder du ikke fysisk frem. Du møder ikke læreren ansigt til ansigt og du er ikke i skolen på bestemte tidspunkter. Du bliver sat i gang af læreren, men derefter er du selvkørende på Internettet  – med de programmer eller sites, som du lige har brug for til den eksisterende opgave.

Jeg plejer at illustrere dette på denne måde.

MOOCs skolen i skyen

MOOCs skolen i skyen

Dvs. vi har flyttet skolen ud i skyen. Vi behøver hverken pedeller, katinedamer, rengøringsfolk eller bygninger mere. Alt sammen foregår nu i skyen – elektronisk. Og man lærer en masse.

Det betyder dog ikke, at man ikke har teknikkere, administrative medarbejdere, undervisere og ledere. Disse behøver bare ikke en skole mere. Et kontor er nok.

Derfor er det indledende spørgsmål i joken “Hvorfor går vi i skole?” relevant i fysisk henseende. Vi behøver ikke fysisk at bevæge os hen til skolen. Den er lige ved vores computerskærm.

Og dermed med er joken et relevant indspark i diskussionen om MOOCs kontra den eksisterende skole

 

Større evalueringer af MOOCs

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

MOOC-bølgen startede i 2011, toppede i 2012 og 2013. Og det ser ud til at dem fortsætter sin opbygning i 2014. Dermed er der allerede nu udkommet flere publikationer med erfaringerne fra de første MOOCs.

Dette blogindlæg vil kort summere disse undersøgelser op, dog uden at gå ind i resultaterne.

University of Edinburgh lavede den stor undersøgelse af deres 6 første MOOCs i 2013 under Coursera, som havde over 309.000 studerende registreret. Der er lavet en undersøgelse i starten af de 5-7 uger lange kurser, samt en undersøgelse i slutningen af forløbet. Denne første rapport er meget læseværdig og universitetet planlægger at komme med version 2 rapport med de dybdeanalyser, som de nu er i gang med.

University of Pennsylvania har lavet en stor undersøgelse af deres MOOCs med over en million studerende i deres første MOOCs fra juni 1012 til juni 2013 under Coursera. Undersøgelsens størrelse gør, at der er del-udgivelser af den. F.eks. denne omkring, hvem der tager et MOOC eller denne analyse af, hvordan MOOCs påvirker udbudet af MBA. Sidstnævnte når frem til at MOOCs giver store muligheder for at rekutere fra de grupper, som man mangler at få fat i.

MITx og Harvardx lavede en tilsvarende undersøgelse over deres første 17 MOOCs under edX i samme periode med 842.000 registrede studende. Som altid er undersøgelserne grundige og værd at læse. I juni 2014 offentliggjorde de dataene, som ligger bag. Disse indeholder dog ikke de data om, de studerendes hensigter med deltagelse.

Skriv gerne andre undersøgelser på i kommentarfeltet 🙂