MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Articles posted by Lone guldbrandt Tønnesen (Page 4)

Arbejdsprocessen i et MOOC og en ny definition på E-læring

MOOCs, mooc

En af mine chefer hørte denne nye definition af E-læring på Bett idag, som ligner meget arbejdet i den connectivistiske MOOC.

The meaning of the e in Learning:
• Engage
• Explore
• Explain
• Elaborate
• Evaluate

Dette minder meget om arbejdsprocessen i et connectivistiske MOOC

I den connectivistiske MOOC hedder er arbejdsprocessen inddelt i disse 4 punkter:
1. Aggregate
2. Remix
3. Repurpose
4. Feed Forward

Som jeg ser det, så er det kun det første to punkter “Engage and Explorer”, som er slået sammen i det connectivistiske MOOCs process til “Aggregate”

Konklusion

Det betyder at den måde vi er kommet til at opfatte E-læring nu faktisk er det samme som den måde der studeres på i de oprindelige C-MOOCs.

Det er tankevækkende, da den oprindelige tanke bag MOOCs nu næsten minder om en ny definition på E-læring

 

Et MOC forløb var billigere!

MOOCs, mooc

Jeg har tidligere sagt, at jeg ikke tror, at det bliver billigere at udbyde MOOCs. Denne udtalelse bygger jeg på erfaringerne fra USA, men det kan ikke nødvendigvis overføres til Danmark.

Mikkel Godsk har i sin artikel “Improved learning […]”, der offentliggør en stor undersøgelse over ændringen af ordinær undervisning på Århus Universitet til et MOC*, beskrevet hvorledes han ser store besparelser

Det har kostet 5 EUR pr. studerende, at etablere forløbet samt at gennemføre det. Han antager at næste gang forløbet køres er de helt nede på 1 EUR pr. studerende.

Dette er betydeligt lavere end omkostningerne pr. studerende ved ordinær undervisning, hvor der også er bygningsomkostninger og større personaleomkostninger.

Selvom han ikke har indregnet ekstra omkostningerne ved at køre MOC´et, så er hans konklusion at:

With regars to the desire of the management to make the teaching more cost-effective by reducing the teaching staff and at the time modernise the teaching practice and improve learning, the transformation must be considered successful.

* Massiv Online course – dvs. ikke “Open”, så alle i verden kan deltage, men stadigvæk massivt.

 

Et MOC gav bedre karaktere

MOOCs, mooc

I Århus lavede de et MOC, der blev tilbudt Århus Univeristets egne 1200 studerende på studiet. Forløbet har mange af MOOCs egenskaber, men da det ikke er udbudt til hele verden uden adgangskrav er det et MOC.

Resultatet er flot og meget anvendeligt i alle former for undervisning. Mikkel Godsk konkluderer ud fra evalueringen at:

  1. Der blev opnået bedre karakterer (Se skema nedenfor)
  2. De studerende foretrak denne arbejdsform
  3. Forløbet var billigere end traditionelle forelæsninger
  4. Undervisningen kan let ændres med et simpelt læringsdesign (STEAM)

Dette er meget vigtigt konklusioner, som underbygger, at vi det forbedrer undervisningen, når vi ændre forelæsningsmetoden til E-læring.

Forløbet:

I Århus blev de traditionelle forelæsninger erstattet med læringsstier, der bl.a. bestod af korte videoer, tests og suppl. materialer udarbejdet af tutorer.

Forløbet blev tilbudt de studerende, som kunne vælge mellem MOC´et eller ordinær undervisning. Nogle tog imod tilbudet med MOC´et – andre  ikke. Og dermed var der et stort grundlag for at evaluere.

Evalueringen:

Resultatet viste, at de studerende, der fulgte MOC´et fik bedre karakterer end dem, der modtog den ordinære undervisning. Dette ses af nedenstående illustration.

Track 1 viser karakterne for dem som tog læringssti-forløbet, mens track 2-4 er karatererne for dem som valgte den ordinære undervising.

Figure 3

Det ses at fordelingen af karakterer på de to tracks er forskellige. I den ordninære undervisning er der størst population, der får karakteren 7, mens det på i læringssti-forløbet er fra 7og 12.Der hvor læringsstiforløbet virkeligt har givet højere karakterer er i toppen af skalaen. Dvs. på karakteren 12.

Dermed leverer Mikkel Godsk et bevis for, at

The online students obtained significantly better examination results, better pass rates

Dette er erfaringerne fra et MOC der bestemt er værd at tage med på moocs.dk, da forløbet ligner meget et X-mooc. Dermed viser Mikkel Godsks undersøgelse, at de studerende faktisk lærer mere i et MOC end ved  forelæsninger. Og det er stort, at der nu er tal bag 🙂

Mikkel Godsk undersøgelse fra praksis understøttes af Eric Mazurs forskning, der viser, at de studerendes hjerneaktivitet under forelæsinger er på samme niveau, som når de ser TV.

Mikkel Godsk og Århus Universitet dermed ved at går væk fra forelæsningerne sat større krav til de studerendes aktivitetsniveau, hvilket også kan ses Mazurs skema. Dette har de studerende lært mere af og det har givet bedre karaterer.

Det bedste ved det hele er, at de studerende kunne bedre lide denne måde at studere på:

63% of online students preferred the online learning with learning paths to traditional face-toface lectures. Only 28% prefereed the traditional face-to face lecture

 

 

 

 

 

Hvilket læringsdesign skal man bruge?

MOOCs, MOOC

Interessen for MOOCs stiger og dermed stiger også interessen hvorledes man designer og gennemfører et MOOC.

Mikkel Bülow Skovborg fra Innovation Lab Denmark anbefaler klart, at man bruger et af de eksisterende platforme, som f.eks. Coursera.

Men det stopper ikke andre i selv at bygge op. Dette sker ofte med forløb, som ikke i første omgang udbydes som et MOOC, men som i starten opbygges som en fornyelse af undervisningen med et MOC (Massive Online Course – dvs. ikke udbudt til “alle”).

Jeg er stødt på mange forskellige metoder, men jeg vil her fremhæve et par stykker.

Den første er Gillian Salmons “5 stage model”, som jeg mener, at Siemens og Downes også bygger deres undervisning på. Dearbejder nemlig på den måde Salmons forskning anbefaler og det giver nogle fantastiske forløb.

Salmons model har 5 ting og viser, hvorledes man bedst får kørt et E-læringsforløb i gang. G. Salmon fokuserer på, at det er vigtigt at få trin 1 og 2 på plads, for at resten af forløbet vil køre godt. Men har trin 1og 2 kørt én gang, så behøver man ikke gentage dem.

Picture

Salmons har vist, at underviseren skal bruge god tid på trin 1 og 2, hvorefter underviseren kan give slip på de studerende. Derefter kan de studerede forsætte i loops på trin 3-5. Brug f.eks. et par uger på de to første trin.

Lotte Nørregaard fra Brock Online academy og blogger om E-tivities kobler denne model med Blooms taksonomiske trappe, da hun ser stor ligehed mellem de to modeller.

Salmon er meget grundig med beskrivelser af både de studerende og undervisernes roller. Derudover har hun flere skabeloner til, hvorledes de enkelte forløb skal køre. Slutteligt har hun et forløb, til underviserne som skal lave forløbene.

Det andet forløb jeg vil fremhæve er Mikkel Godsks STEAM læringsdesign, som er et meget simpelt læringsdesign. På Århus Universitet tilbød de nemlig et forløb med videoer, tests og suppl. materialer (sidstnævnte udviklet af mentorer) istedet for forelæsninger. Forløbene havde – trods det meget simple design – stor succes, hvorfor det viser, at man ikke altid nødvendigvis behøver at lave et forløb kompliceret.

Umiddelbart vil jeg mene, at forskellen i Salom og Godsks tilgang er hvem de underviser. Godsk arbjeder med universistetsstuderende som alene er vant til forelæsninger, mens Salmon har arbejdet med langt mere forskellige typer af elever og studerende.Dermed kræver hendes resultater også større fokus på at hjælpe dem i gang.

Derfor en opfordring til at kigge på målgruppen inden I vælger læringsdesign. Der er mange flere designmuligheder end her nævnt, men overvej Salmon, hvis det er jeres første forsøg. Så kommer I rigtig godt fra start 🙂

 

 

 

 

MOOCs trends

MOOCs, mooc

Jeg har lige hørt MIkkel Bülow Skovborg fra Innovation Center Denmark holde et spændende oplæg om MOOCs.

Som afslutning lavede han en kort oversigt over, hvad han ser som trends i USA i øjeblikket. Dette er spændende, da det er disse tendenser vi vil møde i den nærmeste fremtid – sandsynligvis allerede i 2015.

Mikke Bülow Skovborg siger at der i USA er en trend mod:

1. Kvalitetsdebat versus effektiviseringsdebat
2. Begyndende tendens til meritgivende MOOCs
3. At hele uddannelser udbydes online
4. Banebrydende teknologier (Edtech)

Kvalitetsdebatten og effektiviseringsdebatten er værd at følge, idet der er ved at komme beviser på både at de studerende får bedre karakterer og det er billigere for instutionerne.

Interessant er det også, at vi allerede har set de første fulde uddannelser som MOOCs og nu er så også meritdelen på vej.

Dette lægger op til at undervisere allerede nu begynder at overveje at lave blended MOOCs, hvor de beder de studerende tage dele af et MOOC som en del af forberedelsen til undervisningen.

Blended MOOCs er umiddelbar en let måde at gå til det på, men hvad gør uddannelsesinstitutionerne den dag, hvor en studerende møder op og beder om merit for et genneført MOOC. Vil det være i den danske ånd?

 

 

Hvorfor udbydes MOOCs i USA

MOOCs, mooc

I en stor og meget spændende undersøgelse af MOOCs i USA (s.25) angives det, hvorfor udbyderen vælger at udbyde MOOCs.

MOOC, MOOCs

Hvorfor udbydes MOOCs i USA?

 

 

Som det fremgår af grafen, så er økonomi og fortjeneste ikke blandt de største årsager til at udbyde MOOCs.

Det er istedet ønsket om større synlighed samt at tiltrække flere studerende.
Interessant er det, at over en tredjedel af de adspurgte angive muligheden for at udvikle undervisningen som en vigtig årsag.

Georgia Tech udbyder en fuld uddannelse via MOOCS

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

Dette er en sandhed med modificationer, men stadigvæk så tæt på, at det er værd at lave et indlæg om på MOOCs.dk

Georgia Tech har nemlig indgået en aftale med Udacity om at udbyde alle modulerne i deres “Computer Science Masterdegree” som MOOCs.

Dvs. man kan nu tage hele uddannelsen gratis online.

Grunden til, at jeg skriver, at det er en sandhed med modificiationer er, at der ligesom ved alle andre MOOCs skal betales for akkreditering.

Dvs. man kan tage den fulde uddannelse gratus, men man får ikke eksamensbeviset. Det gør man først, hvis man betaler ca. 7.000 dollars for det.

Dette er fuldstændigt i MOOCs ånd og derfor ikke uventet.

Det nye er, at man nu kan tage en FULD uddannelse som MOOC  – og det er interessant.
Det er interessant, fordi det muligvis trækker tæppet væk under det eksisterende uddannelsessystem, hvis andre følger efter.

For hvis arbejdsgiverne ved ansættelser er ligeglad med og ansøgeren har et eksamenbevis eller ej, så er der jo ingen grund til at betale for at få beviset. Ansøgere kan jo på mange andre måder fremvise de opnåede kompetencer f.eks. gennem blogindlæg eller konkrete produktioner.

Dermed er vi på vej ind på en sti, hvor det er ikke hvad vi har gjort der er afgørende, men istedet hvad vi kan. Indenfor ingeniørverdenen er man allerede begyndt at “rate” hinanden efter internationale opgaver og det er denne rating, som afgør om man får den næste opgave. Dette sker på samme måde, som vi bedømmer virksomheder på f.eks. trustpilot.

Det minde for mig om det gamle skudsmålsbøger. I gamle dage var det en pligt altid at have sin skudsmålsbog, som der blev skrevet i når en Karl eller Pige forlod pladsen. Hvis der stod noget dårligt var det svært at få plads et nyt sted, hvorfor nogle lod sig udnytte. Historisk ses det som en gave, da skudsmålsbogen blev afskaffet.

Dette er grimme fremtidsudsigter som jeg vælger ikke at tro på. Alt andet lige, så er vi afhængige af, at aktørerne i samfundet fortsat tillægger eksamensbeviset værdi.

 

 

 

Blended moocs?

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Keld Hvam fortalte på et møde i Deas tænketank om, hvordan han beder de studerende tage dele af MOOCs ved siden af undervisningen. Dette er simpelthen en del af forberedelsen.

Keld Hvam fra International Buisness Academy i Kolding lægger ca. 3 ugers forløb ind fra et mooc f.eks. på Jorum eller Canvas, som han mener er bedst. Disse supplerer hans undervisning på fantastisk vis og de studerende kommer med ny viden, som de byder ind med.

Jeg har hørt om denne tilgangsvinkel før, og kom til at tænke på, at dette jo er et skridt videre i udviklingen. Vi er vant til at høre om blended learning, hvor E-læring integreres i den ordinære undervisning.

Det nye ved at integrere MOOCs i undervisningen er, at det ofte er input fra udlandet som integreres og at det ikke er underviseren som har arrangeret indholdet. Man kan forestille sig, at de som er vant til at undervise med blended learning kan se en fordel i at integrere MOOCs i deres ordinære undervisning.

Kan vi ikke dermed kalde det for blended MOOCs?

Ny konference om MOOCs i Skandinavien

MOOCs, mooc

I juni 2015 kommer der en ny konference om MOOCs i Skandinavien

Der har været flere konferencer indtil nu, som jeg ikke har omtalt. Men denne har fanget min interesse, idet den behandler MOOCs i Skandinavisk kontekst.

Det specielle ved denne vinkel, er vi i Skandinavien typisk arbejder efter den nordiske pædagogik og har vi har en helt anden undervisningsmæssig tradition end de har i udlandet.

Dette er et problem, når “vi” overfører udenlandske forskningsresultater og undersøgelser fra udlandet direkte til danske forhold, uden at forholde os kritisk til, at de udenlandske forhold er meget forskellige fra de danske.

I nu flere år har vi kun haft adgang til udenlandsk forskning og erfaring, hvorfor vi ofte har været henvist til “vurderinger og forventninger”, når vi har anvendt konklusionerne på egne forhold. Og det har krævet, at vi har holdt tungen lige i munden.

Ovennævnte konference sætter forhåbentlig lidt en stopper for det 🙂

Mange er begyndt at arbejde med MOOCs og konferencen tager fat i de erfaringer vi har gjort os rundt omkring i Skandinavien. Dette er langt mere direkte brugbart, end de materialer vi indtil nu har haft. Derfor vil vurderinger og gisninger også blive mindre usikre.

Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se resultaterne af konferencen, som blandt talerne har George Siemens, som kaldes Moocs og connectivismens fader samt lederen af Norges MOOCs kommite, som fik mange penge til at indføre MOOCs i Norge.