MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Articles posted by Lone guldbrandt Tønnesen (Page 3)

Skal moocs være sjove?

MOOCs, mooc

Ja – deltagelse i et MOOC skal være en fornøjelse.

Det er resultatetet af P.hd. Tao Hee fra Free University of Brussels undersøgelse af, hvad der får belgiske og kinesiske universitetsstuderende til at deltage i et MOOC.

Resultatet er interessant fordi en af de afgørende faktorer for at deltage i et MOOC var, at de studerende havde en forventning om at MOOC´et blev underholdende.

Blandt de andre højt scorende forhold, var forventningen om, at MOOC´et kunne bruges til noget.

De fleste kan stå inde for at levere gode MOOCs, som kan bruges til noget. Men ikke alle MOOCs er nødvendigvis en fornøjelse.

Måske kan noget af årsagen til de store frafaldsprocent forklares med, at MOOC´ets manglede underholdningsværdi?

Phd. Tao Hees undersøgelse giver i hvert fald stof til eftertanke, idet det ikke kun er brugbarheden, som er i fokus, men også fornøjelsen ved at deltage.

Jeg vil slutte med at citere P.hd. Tao Hee, da han blev spurgt om et MOOC skal være sjovt. Svaret var helt enkelt:

“Ja”

Badges og MOOCs

MOOCs, mooc

Mozilla Badges startede en trend med at lave og uddele badges for veludført studium. Dette startede i ordinært studium, men har hurtigt spredt sig til MOOCs.

Andre og ifølge rygtet bedre udbydere senere kommet på banen. F.eks. P2PU badges.

Jeg kan godt lide brugen af badges, som anerkendelse for vel udført studium, blandt andet fordi det understøtter gamificationteorien i undervisningen.

Dvs. tanken om at underviseren kan skabe større motivation hos den studerende ved at strukturere undervisningen som et spil, med forskellige niveauer og tilhørende belønninger efterhånden som de stiger i graderne.

Badges kan gøre det samme.

I forhold til MOOCs støder jeg af og til på brugen af dem som f.eks. University of Wisconsin-Madison, som dog har lukket deres kurser. Fachhochschule Lübeck er har også brugt dem og det bliver oftere og oftere en del af MOOCs

Spørgsmålet er om de ikke over tid bliver en fast del af akkreditering af kurserne. De er lette at lave og sætte i system. Derudover er det en god måde at anerkende de studerende på.

Jeg glæder mig til at følge denne udvikling.

 

Status: MOOCs i Skandinavien, juni 2015

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Jeg deltog i sidste uge i konferencen “MOOCs in Scandinavia”, hvilket inspirerede mig til at til at skrive denne status for Norge, Sverige og Danmark. Til slut konkluderer jeg, at Danmark på regeringsniveau er bagud, mens vi i forhold til udbud af MOOCs, er godt med.

Norge

Berit Kjeldstad, som er ansvarlig for den norske MOOC komité fortalte om deres arbejde i komitéen, den endelige rapport samt deres anbefalinger til den norske regering.

Det har været oplagt for Norge at udbyde MOOCs, da de i forvejen har et meget stærkt udgangspunkt i deres erfaringer med fjernundervisning.

Det er dog ikke gået imponerende hurtigt med udbuddet. På MOOC.no var der følgende antal MOOC:

August 2013: 1 MOOC
August 2014: 7 MOOCs
Forår 2015: 16 MOOCs

Norge må også kunne henvise til mange MOOCs på norsk. Jeg er dog kun stødt på Campus Nooa, som tager betaling for kurserne.

En af komitéens hovedkonklusioner var, at det vil gå for langsomt, hvis institutionerne selv skal trække udviklingen mod MOOCs. Det er vigtigt med en massiv støtte fra regeringen, som vil koste 15-45 mill. Euro

Komitén har lavet mange anbefalinger og i de kommende uger bliver nogle af pengene uddelt til forskellige projekter.

Sverige:

Sverige var ikke helt så klar med, hvad de udbød af MOOCs. Et foredrag drejede sig om et MOOC til undervisere, som hedder ONL.

Maria Hedberg fra Lund Universitet fortalte også om deres kurser til underviserne, som skulle lave MOOCs. Hun fortalte, at der er betaling for deres MOOCs og at der er meget lidt frafald.

Det er kun Lund Universistet, som har 3 MOOCs på Cousera, men det betyder ikke, at der ikke findes andre.

Et ekstremt spændende oplæg kom fra Prof. Harriet Wallberg, der er leder af UKÄ, the Swedish Higher Education Authority.

Hun var netop blevet leder af en stor undersøgelse om MOOCs i Sverige. I marts 2015 fik hun et kommissorium til at undersøge følgende:

  • Analyse muligheder for MOOCs i de højere uddannelser i Sverige.
  • Undersøge MOOCs potentialer internationalt
  • Undersøge den finansielle del af MOOCs
  • Analysere akkrediteringsmulighederne
  • Samt vurdere i hvilken udstrækning, MOOCs kan være en del af Svensk højere uddannelse og hvilke konsekvenser det vil have.

Harriet ville starte med at kortlægge de eksisterende MOOCs i Sverige. Derudover vil hun også tage fat på lovgivningen, da de svenske love kan blokere for MOOCs i Sverige.

Rapporten skal være færdig 1. februar 2016.

Danmark:

Antal:

Lars Birch Andreasen og Mie Buhl fortalte at Danmark har tre primære MOOCs-udbydere.

KU, DTU og CBS. Tilsammen har de idag 14 MOOCs udbudt på Coursea.

Lars B. Andreasen gjorde opmærksom på, at der også findes et uafhængigt MOOC fra UCL lavet i WordPress, som har tilmeldinger fra over 80 lande.

Dette frie udbud af et MOOC vise, at opgørelserne over, hvor mange MOOCs et land udbyder ikke kan blive præcist. Pointen er dog, at der også kan være stor søgning til MOOCs udbudt ved siden af de store platforme, som f.eks. Coursera.

Danmark har også University College Sjælland, som udbyder MOOCs på dansk indenfor mange forskellige områder. Idag kan jeg tælle hele 20 MOOCs rettet både mod studerende, undervisere og som efter- og videreuddannelse.

Sammenlagt udbyder Danmark således 35 MOOCs, men spørgsmålet er om de sidste 20 kan inddrages i sammenligningen, da de er på dansk.

Sidste nyt fra Danmark

En anden vigtig nyhed kom fra Flemming Konradsen fra Københavns Universitet (KU), der fortalte at KU´s satsning på at trække internationale studerende til, havde virket.

20% af de studerende på deres sommerskole havde hørt om sommerskolen gennem et af KU´s MOOCs. Endvidere viste en helt specifik undersøgelse af ansøgerne til faget “Global Health” on-campus, at 17% af ansøgerne var blevet interesseret via et MOOC.

Flemming fortalte også, hvorledes ordinære studerende fik adgang til MOOC´s forum samt hvorledes denne kontakt var en stor gevinst ved opgaveskrivning og i undervisningen.

KU har lavet en rapport over KUs første 2 år med MOOCs, som bestemt er værd at kigge dybere på. Derudover findes der en lidt hurtigere oversigt.

Opsumering MOOCs i Skandinavien

Erfaringer og udbud

Alle tre lande ligge godt i svinget i forhold til tidligere erfaringer med E-læring, som især er meget udbredt i Norge og Sverige.

I forhold til udbuddet af MOOCs ligger vi også ret ens, men det er mit indtryk at Danmark er godt med her – idet vi nu har flere års erfaring direkte med MOOCs. Norge og Sverige slår dog os, idet de er meget erfarne med E-læring pga. de store afstande.
Faktum er dog, at det næste er umuligt at lave en sådan sammenligning, da det afhænger af, hvad der skal til for at kalde det et MOOC.

Regeringsnedsatte undersøgelser

På undersøgelsessiden må vi sige, at Danmark er bagud.

Den norske regerings undersøgelseskommision blev færdig for over et år siden og Norge er nu i gang med at implementere anbefalingerne.

Den svenske regering har netop nedsat en gruppe til at undersøge mulighederne for at anvende MOOCs på Sveriges højere uddannelsesinstitutioner.

Den danske regering har muligvis noget på vej, men det har jeg intet hørt om. Sandsynligvis fordi vi har et valg, der først skal overståes den 18. juni 15.

Det bedste jeg kan henvise til, er regeringens plan for internationalisering “Danmark – et attraktivt uddannelsesland“, som anbefaler MOOCs, som værende et godt middel til at nå de 24 mål.

Indtil nu har de danske embedsmænd, jeg har mødt været meget dygtige og helt fremme i front. Så mon ikke, vi også snart ser noget fra den danske regering?

 

MOOCs skaber nye typer af Universiteter

MOOCs, mooc

Energy University tilbyder over 300 MOOCs på 13 sprog, hvoraf ca. 200 er på engelsk. Interessant er det, at det hedder: Energy University by Schneider Electric

Schneider Electric er en kæmpestor international virksomhed, som også ejer virksomheder i Danmark. Jeg undrede mig derfor over, hvorledes en virksomheds MOOCs kan kaldes for “University”.

Schneider angiver selv en liste med hvem, der anerkender Energy University og bruger Universitetet. Heriblandt amerikanske regeringsnedsatte non-profit organisationer, så som U.S. Green Building Council og Acore (The American Council of Renewable energy), men der er også mange interesseorganisationer.

Det ser meget fint ud med 22 organisationer som støtter Energy University med deres anerkendelse. Det er dog svært at afgøre, hvad der har gjort, at det kaldes for et Universitet.

Umiddelbart ser jeg dette som et skridt den udvikling, som vi måske kan se frem til. Det er ikke længere staternes opgave alene, at udbyde uddannelser samt blåstempler de enkelte uddannelser.

Nu er virksomhederne også i fuld gang på markedet med meget fokuserede MOOCs. Energy University tilbyder f.eks. to certificerede uddannelser som MOOCs: Data Center Associate Exam og Professional Energy Manager Certification. Sidstnævnte sker i samarbejde med North Carolina State University.

Spørgsmålet er om ikke alle kan navngive deres kursusudbud med “Universitet”?
Virksomheder gør det – og de konsoliderer sig ved at få andres anerkendelse.

Det er ikke en verden vi er vant til i Danmark og det må vi forholde os til. For Internettet giver potentielle kursister adgang til hele verdens kursusudbud og ikke alene de anerkendte danske Universiteter.

Vil vi give merit for det?

 

 

 

Projekter om læring i MOOCs

MOOCs, mooc

Ofte er incitamentet for at udbyde et MOOC, det store deltager antal, som har potentiale for at tiltrække nye studerende samt sprede viden.

Det øjeblik, at staten går ind og overvejer MOOCs som et uddannelsestilbud, vil fokus uundgåeligt skifte til læringen i MOOCs.

Et område, som mange uddannelsesinstitutioner arbejder med. Her er et par eksempler:

Projektet LUG (Læring uden grænser) fra USCJ og Roskilde Universitet har eksperimenteret med at opnår den bedste læring i fællesskaber. Deres første resultater giver lidt at arbejde med:

De designs, der er udviklet i LUG-regi, lægger i højere grad, end det i udgangspunktet har været hensigten, op til en formidlingspædagogik. Vi kan i hvert fald konstatere, at de realiserede designs, kun i begrænset omfang understøtter deltagernes samproduktion samt fælles videnskonstruktion og vidensgenerering.

Underviserne på Niels Brock Online Academy har også arbejdet med at skabe optimal læring i netværk og de er nået ud over de første erfaringer. De har således fundet løsninger I Gill Salmons teorier:

What we saw was that e-tivities increased student activity and that students got interested in others students. Instead of waiting for the teacher comments on their own work, students went active in and red each other posts. Several even interacted and commented on peer students. We believe this strengthen their sense of community and provides a basis for future collaborative work. They went from loneliness of the long distance learner to togetherness in long distance learning

På University College Lillebælt (IUCL) har vi også et projekt kørende her i foråret 2015 om “Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen”. Her byggede vi videre på Connectivismen og erfaringerne fra Niels Brock.

Det ser ud til at lykkes. Efter første forløb har vi fået flere positive tilbagemeldinger og i næste forløb arbejdes der videre med at forbedre tilgangsvinklen.

Der er forskel på de tre eksempler, idet LUC direkte laver MOOCs, Niels Brock arbejder med online undervisnings og UCL tester hvordan netbaseret læring kan forbedre ordinær undervisning.

De hører dog alle projekter til i dette indlæg, da de alle arbejder med, hvorledes man skaber funktionelle online netværk, som understøtter læringen.

Dette er vigtigt, hvis vi skal udnytte MOOCs fulde potentialer.

Som Ove Christensen skriver, så skal vi have inddraget de studerende i læringen:

Uddannelsesforskningen peger som allerede nævnt på, at undervisningsformer, der ikke inddrager den lærende som en aktiv part, ikke er tidssvarende i forhold til de krav, de lærende stiller og de kompetencer, som de skal opnå.

Vi skal som undervisere have lært, hvad der skal til for at skabe et godt læringsmiljø online. Det er så godt at se, at der arbejdes med det.

Så ros herfra til alle projekterne derude i Danmark. Jeg ville ønske, at jeg kendte til dem alle 🙂

Sådan skaber du netværk i MOOCs

MOOCs, mooc

Det er afgørende vigtigt i MOOCs, at du forstå at indgå i netværk med andre. Det er ikke kun vigtig for din læring, men også for dine fremtid, idet dit netværk vil være dit fundament fremover.

Når jeg fortæller om netværkets betydning høster jeg mange anerkendende “nik” med hovedet. Disse ord er lette og logiske at forstå og de fleste er enige.

Jeg har dog opdaget, at når det kommer til praksis, så er det en meget sværere øvelse. Ligesom det er svært at lære at gå, så skal man også øve sig for at kunne begå sig i et netværk.

Jeg blev derfor så glad, da jeg så denne beskrivelse af indgåelse i netværk på Marianne Riis´ side:

One of the key points is that you need to become an active participant in the practice of the community, but initially you have to join the community and learn at the periphery. As you become more competent you’ll move more to the centre of the particular community.

Jeg fik straks et billede i mit hovede, som jeg illustrerede således:

MOOCs - Deltagernes vej ind i et netværk

MOOCs – Deltagernes vej ind i et netværk

Illustrationen viser, hvor langt der er fra man står udenfor netværket, til man begynder at kende det i periferien og til slut deltager som en del af kernen i netværket.

Især viser det, at der skal arbejdes for det. Forskellige netværk har forskellige måder at fungere på og forskellige usagte normer.

Som Marianne skriver, så er det godt at “lurke” lidt i starten og bare kigge med. Efterhånden begynder man at være mere aktiv og bliver en del af kernen.

Det er her, at det gode kontakter opstår. Det er også i kernen at man får skabt det netværk af personer, som man kommer til at have så stor gavn af i fremtiden.

Derfor bør illustrationen ikke skræmme nogen væk. Istedet bør det opfordret til at komme i gang og nyde de netværk man nu har.

Der er kun én vej
– og det er igennem deltagelse 🙂

 

 

MOOIN – En ny tysk MOOC-udbyder

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

I Tyskland er der nu kommet en ny MOOC udbyder.

Der kommer hele tiden nye udbydere, som ikke bliver nævnt her. Det specielle ved MOOIN er at de har valgt at fokusere på formen -også kaldet “fat media”. Dvs. der er:

– Et ansvarligt layout, hvor mobiltelefonen har førstepladsen
– Fokus på gamification (Open Badges)
– Videoer med integrerede quizzer

Især lyder gamificationsdelen interessant. Så jeg bliver nødt til at prøve det for at se, hvordan det er bygget op 🙂

Akkreditering af MOOCs

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Et af de store spørgsmål ved Moocs har været om arbejdsgiverne vil acceptere den manglende akkreditiering.

Coursera.org følger nu efter Audacity med en løsning .

Coursera har nemlig indgået et samarbejde med store virksomheder som Google, Instagram og Shazam om udviklingen af kurserne.

Dermed har de også fået en forhåndsaccept af kurserne. Samtidigt har de indført et mindre gebyr for mange små moduler, som vil lede til et samlet projekt. Dermed bliver prisen ca. 500 dollars for et et kursus.

Samtidigt med denne manøvre har de fået bygget bro mellem de højere uddannelser og erhvervslivet.

Udacity har haft succes med denne tilgangsvinkel, da de dermed fange mange af dem, der har brug for opkvalificering.

F.eks. fortæller en studerende på et Coursakursus, at han ikke kunne få et job med hans PhD, da alle har en PhD – men da han tog courserakurset fik han endeligt adgang til job.

Generelt set tale de studerende meget positivt om disse nye kurser, som er lavet i samarbejde med erhvervslivet.