MOOC´s

Massive Open Online Courses

Home » Articles posted by Lone guldbrandt Tønnesen

Et MOOC om den åbne skole

MOOCs, mooc

De 8 University Colleges gik for et års tid sammen om at lave et fælles MOOC om den åbne skole.

Efter et godt og effektivt samarbejde er dette MOOC nu åben for tilmeldinger.

Projektet skriver blandt andet følgende om MOOC´et:

Kurset henvender sig til skolens praksis (lærere og pædagoger), til alle danske lærer- og pædagogstuderende samt til alle interessenter i skolens omverden, der er interesseret i at indgå i Åben Skole projekter og partnerskaber dvs. medarbejdere ansat i henholdsvis kulturlivet, erhvervslivet og foreningslivet. Læs mere om projektet på følgende hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig:

http://aabenskole.nu/

MOOC´et om den åbne skole er resultatet af et grundigt samarbejde, så en anbefaling herfra er at kigge nærmere på MOOC´et

MOOCs i Danmark 2016

MOOCs, MOOC

I maj 2013 skrev jeg om de 2 MOOCs udbydere, der dengang var i Danmark. Heldigvis tiltrak indlægget sig opmærksomhed og der er i tidens løb kommet flere udbydere på under kommentarerne.

Nu har 3 journaliststuderende lavet undersøgelse af status på MOOCs i Danmark i 2016.

Det vil jeg følge op på ved at lave denne opdaterede status over MOOCs i Danmark.

MOOCs i Danmark –
Udbydere og udbud

Universiteterne

De studerende har arbejdet med følgende universiteter som udbyder MOOCs

  • Syddansk Universitet
  • Københavns Universitet
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Copenhagen Business School

De udbyder 25 kurser, som koster mellem 100.000 og op til en million at producere pr. styk.

Opstartsdato for danske udbydere af MOOCs

Opstartsdato for danske udbydere af MOOCs

University Colleges

Derudover har jeg kendskab til 2 univeristity Colleges, som udbyder MOOCs i Danmark. Det er:

  • UCSJ – University College Sjælland
  • Via University College i Århus

Nye MOOCs udbydere på vej

Cudim på Aarhus universitet har de sidste 3 år deltaget i et EU-projekt om europæiske MOOCs. Projektet hedder HOME. De har netop sat deres første MOOC i udbud via de sociale medier – med succes.

Derudover er alle University Colleges i Danmark gået sammen i et MOOC-sektorprojekt. Vi har i projektet haft vores første seminar og er i fuld gang med at udarbejde det første MOOC, som udbydes i foråret 2017

Slutteligt har University College Lillebælt nu kommet med på MOOC-bølgen, idet Videnscenter for Historieformidling og kulturforståelse” har to MOOCs kørende i øjeblikket.
Vi har udbudt et MOOC til historielærere og et til eleverne.

Hvor udbredte er MOOCs i 2016

I februar 2014 siden skrev jeg et indlæg om hvor udbredte MOOCs dengang var i Danmark.

Dengang brugte jeg Google Trends grafer over søgehistorik for at vise tendensen. Det var ikke imponerende.

I juni 2016 er der klart stigninger især i søgninger på MOOC (Den blå graf). Den røde graf viser søgninger på MOOCs.

En oversigt over søgninger på MOOCs juni 2016

Der er sket en stigning i antallet af søgninger på Google Trends fra 2014 til 2016

Hvis vi sammenligner med udlandet ser det sådan ud. Her er Den røde graf søgninger på ordet MOOC i USA, mens  Danmark repræsenteres ved den blå streg.

MOOC i Danmark og USA 2016 juni

Grafen viser, at Danmark er ved at komme med på MOOC bølgen idet der er stigende interesse for at søge på ordet MOOC i forhold til i USA

Det interessante ved grafen er at der er dalende søgninger i USA. Enten skyldes det, at de allerede véd hvad begrebet MOOC står for og derfor søger direkte på kurser.

Alternativt kan det tolkes til at der er en dalende interesse….

Spændende er det i hvert fald at interessen er stigende i Danmark og at vi får flere og flere udbydere.

MOOC og E-læringsområdet er i kraftig vækst

MOOCs, mooc

E-learningindustri.com har samlet mange af årets rapporter og statistikker. De er nået frem til at, at E-læringsområdet er i kraftig vækst.

Den kraftige vækst

Der er mange tal i artiklen som understøtter, at området er i vækst.

Her vil jeg fremhæve de mest interessante konklusioner

  1. 29 % af virksomhederne forventer at købe E-læringsservices i det kommende år
  2. 8% af virksomhederne forventer at lave MOOCs, mens 7% overvejer det.
  3. Det forudsiges, at tallene for MOOCs vil stige med 28% i de kommende 2 år.
  4. LMS markedet vokser med 25% om året.
  5. Markedet for mobil læring vokser med 18,2% om året
  6. Virksomheders interne kurser vokser med 13% om året

Kursusformer

Undersøgelserne viser også hvorledes virksomhederne bygger deres kurser op.

  • 47% Kurser med en underviser
  • 29,1% Kurser med blended learning
  • 28,5% var online kurser
  • 15% var rent virtuelle undervisningsrum
  • 4,2% var som social læring
  • 1,4% var via mobile læringeenheder

Tallene viser, at over halvdelen af kurserne har en eller anden form for E-læring indbygget.

Dette er et argument for at området er i vækst.

Hvad efterspørger virksomheder

Den følgende liste er en oversigt over virksomhedernes efterspørgsel:

  • 44% vil købe online værktøjer eller systemer
  • 41% vil købe et LMS (Learning Management System)
  • 37% vil købe kursusværktøjer (opr. authoring tools)
  • 29% vil købe indholdsprodukter og services
  • 18% vil købe lyd og web konference produkt

Dette er gode udsigter for alle virksomheder, der befinder sig på dette marked. Det kunne også være tallene, som viser, at det nu er på tide at starte op som selvstændig indenfor området.

Konklusion

Der er mange flere statistikker. Et af de interessante er hvilke områder der vækster

MOOCs er i kraftig vækst på verdensplan

E-learning Industrys bud på hvor E-læring og MOOCs vækster mest i 2016

Generelt set må det siges at området er i kraftig vækst.

Der er masser af muligheder for virksomheder, men også for personer der har knowhow indenfor E-læring og MOOC området.

 

 

Behov for ny viden i vores MOOC Verden

MOOCs, mooc

Efter MOOCs fremkomst er viden blevet gratis tilgængelig. Alle have den samme viden og akkreditering mister deres værdi.

Behov for ny viden

Virksomhederne har flyttet fokus væk fra eksamensbeviser. De fokuserer ikke på hvad du véd, men på hvad du kan gøre med din viden.

Tony Wagner udfolder denne teori i denne video:

Han mener nemlig, at verden har brug for folk, der kan løse problemer kreativt og folk som kan innovere.

Tony Wagner har derfor undersøgt, hvorledes man får mennesker til at være innoverende problemløsere.

Udfordringer ved den nye viden

Konklusionen er, at vi idag ikke har et skolesystem, der udvikler problemløsningsevner.

Han beskriver, at der er 5 selvmodsigelser:

  1. Undervisning i dag drejer sig om, at vi alle måles og testes individuelt. Problemet er bare at innovation er en teamopgave. Samarbejde er afgørende.
  2. Specialisering er centralt i vores undervisning. Problemet er at innovation sker i grænsefladerne.
  3. Kulturel passivitet, hvor man gør som man plejer. Den innovative underviser ser sig selv som en, der støtter og opbygger sine elever.
  4. Angsten for at fejle er dominerende både hos lærere og studerende. Problemet er bare at god innovation forudsætter, at man fejler. Man lærer ikke uden “trial and error” og reflektion undervejs.
  5. Motivation er afgørende. De innovative unge han fandt havde alle mere fokus på de gjorde end deres karakter. Det skyldtes at de var blevet opfordret til “play, passion and purpose” istedet for at få “høje karaktere”. Forældrene havde fjernet “skærmtiden” og støttet barnets interesser

Konklusion

Tony Wagner slutter af med at forslå, at vi istedet for at akkreditere viden, så skal vi akkreditere beherskelse af viden

Her må vi sige, at Danmarks skolesystem er godt med.

Hvis den forandring, som MOOC-bølgen skaber i verden betyder en øget efterspørgsel efter innovative og problemløsende unge, så må vi sige, at det er noget vi er gode til i Danmark

Hvilke incitamenter er der for at deltage i et MOOC?

MOOC lyser op, MOOCs, MOOC

På konferencen MOOCs in Scandinavia var der et spændende oplæg “Predicting University Students’ Intensions to use MOOCs in Informal Learning Environments”

De havde lavet to undersøgelser, hvoraf det ene i Kina endnu ikke var færdigt. Alligevel var de 500 adspurgte i Belgien nok til at fremhæve nogle resultater som var:

De største incitamenter for at deltage i et MOOC var:

  1. En forventning om at nyde MOOC´et
  2. En forventning om, at det var brugbart
  3. En positiv holdning til MOOCs

Blandt konklusionerne var, at vi skal lave MOOCs sjove samt at de studerendes intention om at deltage i et MOOC sandsynligvis ikke hænger sammen med om de gennemfører.

Interessant er det også, at det ser ud til at den kinesiske del af undersøgelsen kommer til at give andre resultater end den belgiske.

7 anbefalinger til peer-to-peer vurdering i MOOCs

MOOC´s konversation, MOOCs, MOOC

Peer-to-Peer vurdering er meget anvendt i MOOCs, da metoden er giver store fordele både i forhold til læring og i forhold til evaluering.

Dette er et review over, hvad forskningen siger om effektiviteten af metoden. Grundlaget er udarbejdet af Henrik Mondrup og videregives her i mine ord – med hans tilladelse.

Historien

I de oprindelige MOOCs blev peer-to-peer vurderinger anvendt med succes anvendt til at øge de MOOC-deltagerens refleksion og dermed læring. Dengang blev de dog kaldt for “fagfælle”-vurdering.

I takt med at MOOC-bølgerne spredte sig ud over verden, med op mod 600.000 studerende på et MOOC, blev metoden med vurdering af fagfæller, også anvendt til vurdering af endelige eksamensopgaver.

Virker det peer-to-peer vurdering?

Forskningen har vist, at peer-to-peer vurdering virker som metode til vurdering ved de endelige opgaver – til eksamensvurdering.

Peer-to-peer vurdering er også effektiv til at øge læring. Deltagerne på et MOOC bliver bedre til kritisk tænkning og refleksion ved at indgå i fagfællevurderinger.

Forskningen viser også, at den skriftlige tilgangsvinkel fremmer erkendelser – især, hvis der fokuseres på en højere orden af læring. Dette underbygges endvidere af Illeris.

 

7 anbefalinger til peer-to-peer vurdering

Det er dog ikke altid at et peer-to-peer vurderingsforløb vil lykkes. Følgende anbefalinger er derfor taget fra forskningen:

  1. Sørg for, at der er mange vurderinger pr. opgave. Minimum 3 vurderinger, men helst flere.
  2. Forskningen viser, at de studerende lærer mest ved den kritiske vurdering istedet for den positive. Derfor anbefales det, at udbyderen af MOOC´et underviser deltagerne i, hvordan man laver god feedback.
  3. Opfordre de studerende til at tænke deres egen læring ind i deres evaluering. Dette leder til bedre vurderinger af egen indsats.
  4. Sørg for, at den som vurderer opgaven også får feedback på sin vurdering. Vurderinger, som er lavet under disse forhold er langt grundigere og mere reflekteret. Det betyder, at den studerende som vurderere også får anerkendelse for sit arbejde.
    Det har yderligere vist sig, at dette styrker læringen hos både den som vurdere og den som bliver vurderet. Så dette er helt klart en win-win situation
  5. Sørg for at peer-to-peer vurdering er struktureret. De ustrukturede vurderinger opfattes som mindre troværdige.
  6. Lad den karakter de studerendes får for evaluering af andre, indgå som en del af deres egen eksamenskarakter. Forskningen har nemlig vist at dette giver en bedre kvalitet af evalueringen af de andre.
  7. Peer-to-peer vurdering er bedre end selvevaluering.

Hvornår?

Det er bestemt ikke i alle situationer, at peer-to-peer vurdering er en fordel.

I små og korte MOOCs kan et fuldt peer-to-peer forløb være en tidsrøver, hvor tiden ville have været bedre brugt på andre typer af refleksion. F.eks i forums eller individuelle opgaver.

Det er heller ikke sikkert, at der er behov for en endelig vurdering, da udbyderen måske tager betaling for det.

Heldigvis er der i MOOCs plads til alle mulige variationer. Så kig på forskningens resultater ovenfor og brug de gode råd, hvis I vælger at indbygge peer-to-peer vurderinger i jeres MOOCs.

10 erfaringer med MOOCs

MOOCs, mooc

Der er udgivet mange artikler med erfaringerne fra MOOCs siden “Year of the MOOCs” i 2012.

Keith Button har lavet en liste på 10 punkter over de vigtigste erfaringer der er gjort. Det er som følger:

  1. Investeringen kan betale sig, da der produceres genbrugeligt indhold
  2. De erfarne studerende udgør et stort potentiale, som bør anvendes
  3. Online undervisning bør inddeles i kortere perioder.
  4. Man kan ikke kopiere traditionel undervisning til online undervisning
  5. Det kræver en ekstra indsats at få fat i studerende med lavere indkomster
  6. MOOCs-formatet er særligt rentabelt i erhvervsfaglige miljøer
  7. Den opsamlede statistik er uvurderlig til forbedringer af MOOCs
  8. En bæredygtig betalingsmodel vil komme på et tidspunkt
  9. Betaling for ID-verifikation hæver gennemførelsesraterne
  10. MOOCs er et fantastisk supplement til traditionelle kurser

 

Erfaringerne

Artiklen er fyldt med gode links og råd i forhold til de erfaringer som der er blevet gjort. F.eks. står der følgende under punkt 3 :

  • Det vides f.eks. nu, at online-studerende mister interessen efter ca. 4 uger og at de i gennemsnit ser ca. 6 min af en video.
  • Det vides også at en siddende underviser, som taler hurtigt bedre fastholder sit publikum end den stående og langsomt talende.
  • De mest succesfulde videoer er de mere livlige, som er produceret direkte til forløbet.

Så brug et par minutter på den oprindelige artikel under de punkter, som du har interesse i. Der er sandsynligvis et link til den undersøgelse som du har brug for.

 

Udacity dropper videoer i MOOCs

MOOCs, mooc

Videoer er meget populære i MOOCs. Men er de virkeligt så gode. New York times har i en artikel skrevet følgende:

Udacity, along with other MOOC designers, is moving rapidly away from the video lecture model of teaching toward an approach that is highly interactive and based on frequent quizzes and human “mentors” to provide active online support for students.

Ifølge artiklen er det bedre altså bedre at arbejde med den interaktive del af MOOCs og mentorerne. De mener

there are early indications that the high interactivity and personalized feedback of online education might ultimately offer a learning structure that can’t be matched by the traditional classroom.

Kan vi sætte strøm til klasserummet?

Dette gør opmærksom på at tendensen til at “sætte strøm” til klasserummet er en meget udbredt design af MOOCs og E-læring.

Men i disse tilfælde udnyttes MOOCs pædagogiske potentiale ikke, idet online læring ikke er det samme som læring i et klasseværelse. F.eks. er mulighederne for interaktivitet og netværkslæring udvidet i MOOCs.

Derudover udgør forskellen i antal og oprindelse af studerende og mulighederne for et helt andet grundlag for det didaktiske design af læringsforløbet. Internetbaserede materiale og multimodale aktiviteter på nettet giver også anderledes designmuligheder i et MOOC.

Videoer i MOOCs

I de sidste mange år har “videoer” været et must i online forløb. Ovenstående citat viser dog ikke, at vidoerne er helt ude, men de beskriver at “optaget undervisning” ikke har vist sig så effektiv hos Udacity, som nu afprøver mere interaktive muligheder.

Dette kan også nåes med en anderledes type videoer, som bedre er tilpasset det online læringsmiljø, som findes i MOOCs.

Det gode i citatet fra Udacity er, at de nu eksperimentere med de mange muligheder der ligger i MOOCs, og minimerer et af elementerne fra klasserumstænkningen – nemlig at underviserens foredrag skal optages.

Læringseffekten af videoer i MOOCs

MOOCs, mooc

Udviklingen af videoer i MOOCs i forhold til læringseffekt er central i mine vidensopsamling i øjeblikket. Her er lidt info om de første erfaringer jeg har fundet.

Videoer

Der er stor forskel på, hvor dyre videoer er at udvikle. Nogle sætter høje standarder med professionelle produktionsfolk, men andre enten klarer produktionen med få ansatte eller sidder alene med computeren.

Videoens kvalitet afhænger selvfølgelig af udbyderens formål med MOOC-udbudet samt hvor mange penge, der kan bruges på det.

Umiddelbart kan man tro, at de dyre videoer giver et læringsudbytte, idet der er brugt længere tid på at udvikle dem. Det bliver dog stadigvæk diskuteret, hvilken effekt det har på læringen.

Undersøgelser

En undersøgelse fra EDUCaurse har vist at de studerendes engagement afhænger af flere faktorer. De faktorer, som angives om vigtigste er om de studerende er afhængige af videoen eller ej for at komme videre med kurset. F.eks.:

  • Linker videoen til en efterfølgende opgave.
  • Er et diskussionforum forbundet med videoen – og er det vigtigt at du laver en diskussionstråd for at kunne bestå
  • Videoen viser noget, som tekst og billede ikke kan. F.eks. teknikker, så som udtale, kropssprog, timing etc.

University College Sjælland har på deres MOOCZ prøvet både at bruge professionelt produceret videoer samt videoer lavet af underviserne på deres computere.

Ifølge deres analyser var der ikke den store forskel på de to metoder, i forhold til at øge de studerendes læring.

Hvor ses videoerne

Mange udbydere tilstræber, at videoerne skal kunne ses på mange forskellige enheder, men EDUCaurses undersøgelse viser at behovet ikke nødvendigvis er så stort. De fandt:

  • 92% ser videoen på computeren
  • 5% ser videoen på tablet
  • 3% ser videoen på mobiltelefonen

Her skal vi dog være opmærksomme på, at udviklingen med flere og flere tablets og mobiltelefoner i husstandene måske hurtigt vil ændre dette

Anbefalinger til vidoerne

  • Videoer skal være korte for at blive set (Max. 7. min)
  • Videoer minder om TV-kulturen, hvorfor de studerende nogle gange bearbejder dem anderledes end traditionelt undervisningsmateriale
  • Det kræver disciplin at få set videoerne for nogle studerende
  • Brugerne har behov for variation i videoerne. F.eks. et skift mellem undervisning, teori og praksis.
  • Videoerne giver en vigtig kontakt med underviseren, som ellers mangler
  • En vis lydkvalitet er nødvendig

De ovenstående anbefalinger er hentet fra Astrid Hestbechs afsnit om “Videobrug på MOOCz.dk – Funktion, produktion og formidling”  i deres publikation “MOOCs til supplerende undervisningsfag for lærere. E-didaktiske overvejelser, 2015, men EDUCaurse har lignende resultater. De kan dog tilføje

  • Kobl videoerne direkte sammen med opgaverne
  • Brug “samtale”-sprog ved indtalingen, da det opfordrer til at bruge humor og eksisterende erfaringer
  • Brug visuelle elementer i videoen, så de studerende ikke kunne have nøjes med at læse teksten (pile, grafer, billeder, animationer)
  • Lav videoerne i en god kvalitet (Lyd, lys, grafik etc)
  • Husk på at de studerende i gennemsnit ser 4 min. af en video

Begge siger dog, at der ikke kan stilles en klar liste op, da videoernes læringseffekt afhænger af konteksten på de enkelte MOOCs.

Det er velkendt, at teknikken ikke forbedrer læringen alene. Det er pædagogikken bag, som er den afgørende. Så en dårlig produceret video på en computer kan stadigvæk være bedre end en professionel.